- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
6

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6
Magnus den Godes Saga.
Een Dag gik Sighvat igjennem en Torp og Horte en Huusbonde jamre sig ynkelige»
fordi han havde mistet sin Kone. Han siog sig sor Brystet, rev Klcrderne af sig, grced
meget og sagde, at han vilde gjerne do. Sighvat qvad :
Naar Dod begrcedes saa.
Kjcrkke Mand, som skyer Flugt,
Grceder over Kongen kjerr;
Vort Savn end synes vcerre
For kongelige Mcend.
Sighvat kom hjem til Norge til Throndhjem, hvor han havde Gaard og Born. Han
foer sondenfra langs Landet paa et Lastdragerstib ; men da de laae i Hillarsund, saae de
mange Ravne komme flyvende, da qvad Sighvat:
Ravn’ seer jeg flye til Havn,
Hvor fordum Skibet flsd
Under gjcrve Nordmands Son;
De mindes Liig er ncer.
Og Srne daglig graadig’
Ved Hilla’) gjalde hsit;
Dem mangen Gang Kong Olaf
Gjor graadig efter Rov.
Da Sighvat kom Nord til Kjobstaden var Kong Svend der for ham. Han ind
bod Sighvat til sig; thi han havde forhen vceret hos hans Fader, Kong Knut den Mcegtige;
men Sighvat sagde, at han forst vilde fare hjem til sin Gaard. En Dag, da Sighvat gik
ud paa Gaden, saae han Kongens Mcrnd lege, og qvad:
Engang, jeg gik tvcrrs forbi.
Kongelige Livvagts Leeg,
Blev jeg bleg som Bast;
Ei vored’ Mod i Bryst.
Jeg mindtes, hvorlunde
Vor cedle Drot med os
Tidt fordum var i Leeg
Paa sine Odelstofter.
Siden foer Sighvat til sin Gaard, og da han horte hvorlunde mange Mcrnd bebrei
dede ham, at han var loven bort fra Olaf, qvad han:
Hvide Christ mig lade
Have heden Ild til Straf,
Om fra Olaf jeg mig vilde
Fjcrrne — Reen er jeg for det.
Til Rom jeg gik i Faren,
Derpaa jeg Vidner har
I Overflod som Havet,
Jeg aldrig dolger det.
l) Hilosund, hvis Navn Digteren udleder af Hilla.
Nillaisun^, nu Hillssund strar vestenfor Mandal.
Mand snsker Dsd, som savner
Sin Kones Favnetag,
Dyrt kjsbt er Kjaerlighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free