- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
9

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


. , Magnus den Godes Saga 3
Magnus Lehn og Syssel paa Hålogaland, og der er mange og store Fortellinger om As
munds og Hareksonnernes Stridigheder.
Kalf Arnesson havde i Ferstningen nogen Tid den storste Deel i Landsstyrelsen med <5«p"" "
Kong Magnus; men siden fandtes der dem, som paamindede Kongen om, hvor Kalf hav- 3>".
de staaet paa Stiklastad, og da var det vanskeligere for Kalf at gjore Kongen til Noie.
Engang traf det sig, da der var mange Folk hos Kongen, som kaerede deres Sag for ham,
at Thorgeir Flek fra Sul i Vceradal, som for er omtalt i Kong Olaf den Helliges Saga,
kom til ham iet nodvendigt Mrende. Kongen agtede ikke paa hans Ord, men lydde paa
dem, som stode ham ncermere. Da sagde Thorgeir hoit til Kongen, saa at Alle, som vare
i Ncrrheden, Horte ham:
Tal Du med mig
O, Magnus Konge!
Thi jeg var i Folge
Med Fader Din
Og bar mit Hoved
I Blod derfra.
Da de steg’ over
Dode Dsgling."
Du elffer
Det usle Folk,
Som Drotten sveg
Til Djcrvlens Glcrde.
Da blev der en stor Stoi blandt Folket, og Nogle bode Thorgeir gange ud; men
Kongen kaldte ham til sig, og ikke alene faldt Thorgeirs Mrende ud til hans Tilfredshed,
men Kongen lovede ham tillige sit Venstab.
Kort derefter var Kongen til Gjcestebuds paa Haug i Vaeradal, og ved Madbordet Eapitel ««.
sad Kalf Arnesson paa den ene Side af ham og Einar Tambarstelver paa den anden. Da rsmm?Lan’o"t
var det allerede kommen saa vidt, at Kongen gav sig lidet af med Kalf, men gjorde mest
af Einar. Kongen sagde til Einar: skulle ride ud til Stiklastad i Dag; jeg vil see
paa Mindesmoerkerne om de Ting, som der have tildraget sig." Einar svarer: ei kan
jeg sige Dig Noget derom, lad Du Din Fosterfader Kalf fare, han kan sige Dig Tidende
om hvad der stede." Da Bordene vare borttagne, gjorde Kongen sig reiseferdig og sagde
til Kalf: >,Du stal fare med mig til Stiklastad." Kalf svarede: >,ikke er vel dette min Skyl
dighet»." Da stod Kongen op og sagde ganste vred: stal Du, Kalf." Derpaa gik
Kongen ud. Kalf klcedte sig paa ien Hast, og sagde til sin Skosvend: »Du stal ride ind
til Egge, og befale mine Huuskarle, at bringe alt mit Toi ombord paa mit Skib for So
lefald." Hong Magnus.rider nu til Stiklastad og Kalf med ham; de stege af Hesteryg
gen og ginge til det Sted, hvor Slaget havde staaet. Derpaa sagde Kongen til Kalf:
hvor er det Sted, hvor Kongen faldt?" Kalf rakte frem Spydstaftet og sagde: »her laa
han falden." — Kongen: var Du da ’Kalf?" — Kalf: »her hvor jeg nu stander."
Kongen blev rod i Ansigtet som Blod og sagde: »da kunde vel Din Yre naa ham."
Kalf svarede: «ikke naaede min Ore ham." Derpaa gik han bort til sin Hest, sprang
paa Hesteryggen og red sin Vei med alle sine Mcend; men Kongen red tilbage til Haua^.
Kalf standsede ikke i sin Fart for han kom hjem til Egge om Qvcelden. Der laa hans
1) Konge.
Cap. 25. «aux i Veradal, hvorom see 1 B. S. 260.
li, Bmds iste «efte. 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free