- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
29

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Haardraades Saga. 29
kapitel 4
Om Harales v«
GyrgersLodlast-
!!.1
«sapit«l
Kong Harald,
Feide i Srrk
land.
ningen, gik i hendes Sold, og tog strax om Hesten ombord paa de med Krigsfolk beman
dede Galeier, som fore ud i G r ce k e n l a n d s-H a v e t. Harald havde sine egne Folk i Folge med
sig. Der var en Hovding over alt Krigsfolket, som hedte Gyrger og var en Frcende as
Dronningen. Kun kort Stund havde Harald vceret i Hceren, forVceringerne tyede til
ham, og de stoge sig alle sammen, naar der holdtes Slag. Saalunde kom det dertil, at
Harald blev gjort til Hovding over alle Vceringer. Gyrger og Harald fore vide om paa
Grcekenlands Ver og feidede meget mod Korsarer.
Det hcendte sig engang, da Gyrger og Vceringerne fore over Landet, at de vilde
tåge Nattebol ved en Skov, og da Vceringerne kom forst til Natteleiet, valgte de det Sted,
hvor der var den bedste Telteplads og som laa hoiest. Thi Landet er saaledes bestassent, at
det er blodt, og saasnart der kommer Regn, er det ondt at opstaae sit Leie paa lave Steder.
Da nu Gyrger, Hcerens Anforer, kom til og saae hvor Vceringerne havde opstaaet sine
Telte, bod han dem fare bort og telte et andet Sted, sigende, at han der vilde telte. Ha
rald svarede saalunde: om I komme forst til Nattebol, da tåge I Eders Telteplads, og
da maa vi telte paa et andet Sted, som vi bedst synes. Gjorer nu ligesaa og telter paa
et andet Sted, hvor I ville. Jeg tcenkte at det var Vceringernes Ret her i Grceker-
Kongens Vcelde, at vcere frie og sig selv raadige i alle Dele, med Hensyn til Andre,
og ene bundne til at tjene Kongen og Dronningen." De trcettede lcenge herom hidsigen
imellem sig, indtil de paa begge Sider vcebnede sig og vare paa Veie til at staaes. Men
da kom de forstandigste Mcend til og stilte dem ad. De sagde som saa, at det faldt bedre,
om de forligte sig i denne Sag og gjorde en saa reen Aftale imellem sig, at stig Strid ei
oftere stulde finde Sted. Saaledes kom det til et Stcevnelag imellem dem, hvor de bedste
og forstandigste Mcend .stulde fcelde Dom i Sagen. I dette Stcevnemode aftaltes, med
Alles Samtykke, at Tcerninger stulde bceres i Skjod, og Grceker og Vceringer stulde kaste
Lod om, hvo der forst stulde ride eller ro, eller forst lcegge i Havn og vcelge Telteplads, og
Enhver paa sin Side vcere tilfreds med hvad Lodkastningen^tilsagde. Derpaa bleve Tcer
ninger gjorte og mcerkede. Da sagde Harald til Gyrger: »jeg vil see hvorledes Du mcer
ker Din Tcerning, at vi ikke stulle mcerke eens begge." Han gjorde saa. Derpaa mcerkede
Harald sin Tcerning og kastede den i Skjodet, og saa gjorde begge. Den Mand, som stulde tåge
Tcerningerne op, tog nu en op, holdt den mellem Fingrene, rakte Haanden i Veiret og sagde:
ydenne stal forst ride og ro, lcegge i Havn og vcelge sig Telteplads. Harald greb ham i Haanden,
tog Tcerningen og kastede den i Soen. Derpaa sagde han: „ dette var vor Lod." Gyrger
sagde: lod Du ikke fiere Mcend see den?" — Harald svarede: see nu her den, som
er tilbage, der kan Du kjende Dit Mcerke paa. Derpaa blev den Tcerning, som var til
bage, taget i Viesyn, og Alle kjendte Gyrgers Mcerke derpaa. Saaledes faldt den Dom,
at Vceringerne stulde have Kaar og forst Valg i Alt hvad der trcettedes om. Der vare
fiere Ting, hvori de vare uenige; men Udfaldet blev stedse, at Harald sik sin Ville.
De fore Alle samtligen om Sommeren ud paa et Feidetog. Naar nu hele Hceren
var samlet, lod Harald sine Mcend vcere udenfor Slaget , eller hvor ham syntes mindst
Fare at vcere, og foregav at ville hindre sin Hcers Undergang. Var han derimod ene
med sin Skare, stoges han saa mandeligen, at han enten maatte saa Seier eller Doden.
<sap. 3. v lillklauslB.il a f (Nrikksnit), Havet ved Grackenland eller Archipelagus med
Marmora-Ssen ZCgcriste Hav) med vrikkinn^exjai- o: de grceske Oer.
Vwl iu^ar eller VwiinZMill (i Enkelt. V»riuxi), Vsringer kaldtes de Nordboer, som toge
Tjeneste i den grcrfke Keisers Livvagt i Constantinopel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free