- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
31

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Haardraades Saga. 31
for at hente Mad. Harald lod binde smaa Fliser af Tyrived paa Ryggen af Fuglene,
smurte derover Vox og Svovel og lod deri tamde Ild. Saasnart Fuglene bleve frie, stoi
de alle paa engang til Borgen, til deres Unger og Reder, som de havde under Huusta
gene, der vare tcekkede med Ror eller Halm. Da greb Ilden af Fuglene fat i Huusta
gene; thi endjkjondt hver Fugl kun bar en ringe Byrde af Ild, blev der dog i en Fart en
stor Ild, da der vare mange Fugle, som bare den med sig og spredte den vidt om paa Huus
tagene. Saaledes brcendte et Huus efter et andet, indtil Borgen selv stod i Lue. Da gik
alt Folk ud af Borgen og bad om Miskundhed, de samme Mcend som i mange Dage havde
viist sig stolte og hadske mod Grcekernes Håer og deres Hovding. Harald gav alle dem Liv
og Fred, som derom bade, og fik siden Magt over denne Borg.
Der var en anden Borg for hvilken Harald lagde sig med sin Hcer. Denne Borg Sl^ct"/ed
var baade folkerig og saa stcerk, at der var intet Haab om at faae den nedbrudt. Borgen """"
var omgiven med en stet og haard Mark. Da tog Harald sig for at grave en Groft paa
et Sted, hvor der strommede en Bcek tit, der laa i en Fordybning, saa den ei kunde sees
fra Borgen. Al Mulden kastede de ud i Våndet og lod den styde bort med Strommen.
Ved dette Arbeide vare de Nat og Dag, og de skiftedes dertil siokkeviis, medens den ovrige
Deel af Hceren gik hele Dagen mod Borgen, hvor Borgmcendene stode i Skydehullerne.
Saaledes skjode de paa hverandre ; men om Natten sov de paa begge Sider. Da nu Ha
rald skjcelnede, at den underjordiske Gang var bleven saa lang, at den gik indenfor Borgmu»
ren, lod han sit Folk vcebne. Det var mod Dagningen at de ginge i lordgangen. Da
de nu kom til Enden, grove de over deres Hoveder indtil de stodte paa Stene, som vare
lagte i Kalk og udgjorde Gulvet ien Steenhal. Derpaa brode de op Gulvet og gik ind
i Hallen. Der sådde mange af Borgmcendene, spiste og dråk, og ventede allermindst stige
übudne Graabener; thi gjorde Vceringerne strar Anfald mod dem med dragne Svcerd, og
drcebte Nogle, medens de, som kunde komme til dermed, stygtede. Vceringerne forfulgte
dem, men Nogle indtoge Borgporten og lukkede op, hvorefter hele Mcengden af Hceren gik
ind. Da de kom ind i Borgen, stygtede Borghceren, men Mange bade Krigsfolket om
Liv og Fred, og den finge alle de, som overgave sig. Paa denne Maade indtog Harald
denne Stad, og gjorde et umaadeligt Bytte.
De stodte paa en tredie Borg, som var storst og stcerkest af dem alle, ligesom den og »
var rigest paa Folk og Formue. Om denne Borg vare store Grave, saa de nok indsaae "edie «"g
-den ei lod sig indtage med den List, som de forrige; thi laae de meget lcenge for den uden at
kunne udrette Noget. Da nu Borgmcendene saae dette, bleve de djcervere, opstillede deres
Fylkinger paa Borgmurene, lukkede derpaa op Borgportene, skrege paa Vceringerne, eggede
dem og bade dem under idelig Ophidsen, at komme ind i Borgen, i det de sagde, at de ikke
vare meer skikkede til Strid end Hons. Harald bod sine Mcend lade som de ikke vidste
hvad de skulde gjore, eller ikke forstode hvad de sagde: »om vi end," siger han, «gjore An
fald mod Borgen udrette vi dog Intet, da de kaste deres Vaaben under deres Fodder ind
paa os, og om vi end komme ind i Borgen med en Afdeling af vore Folk, saa have de
dog i deres Magt at stcenge dem inde, som de ville, og udelukke Andre; thi de have alle
Borgporte besatte. Vi skulle derfor vise dem samme Haan, som de os, og lade dem see,
at vi ei ere bange for dem. Vore Mcend skulle gaae frem paa den stette Vold, som er
Borgen ncermest, men dog vogte os for ei at komme den ncer paa Skudvidde. Alle
vore Mcend skulle vcere übevcebnede og gjore Lege med hverandre, paa det Borgmcende
ne kunne see, at vi ikke cendse deres Fylking." Siden stod det hen i nogle Dage, uden at
Noget udrettedes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free