Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga. 49
<sapitel HZ
Ein«s og E,
drids Fald,
deres Landsret. Dette indtraf nogle Gange mellem dem. Da tog Einar sig til at holde
mange Folk om sig hjemme, men dog mange stere, naar han foer til Byen og Kongen
var der tilstede. Eengang foer Einar ind til Byen med en stor Folkemagt, som bestod af
8 eller 9 Langskibe og naesten 500 Mand, og da han kom til Byen, gik han derop med
denne Folkeskare. Harald Konge var i sin Gaard, og stod ude paa Loft-Svalen, hvor han
saae Einars Folk stige af Skibene. Der fortcelles at Harald da qvad:
Fra Våndet gaa paa Land.
Fuldstcerke Helt nu venter paa
Hjelmkongens Stol at fylde.^)
Huuskarle-Flok i larle-Fslge
Jeg sinder ofte mindre.
Hvis han ei kysse maa
Den tynde Dres Mund.
Einar dvcelede nogle Dage i Byen.
En Dag var der et Mode i Byen, hvorved Kongen Selv var tilstede. Der var
bleven en Tyv greben og fort til Modet. Denne Mand havde tilforn va?ret hos Einar,
som havde vaeret vel tilfreds med ham. Dette blev Einar sagt og han vidste nok, at
Kongen ikke vilde heller lade Manden slippe, fordi Einar tog sig af Sagen; thi lod Einar
sine Maend vcebne, gik derpaa til Modet og tog Manden med Magt derfra. Derefter
lagde begges Venner sig imellem og sogte at mcegle Forlig, og det kom saaledes dertil, at
et Stcevnelag blev bestemt, hvortil de begge Selv skulde indfinde sig. Der var en Thing
stue i Kongens Gaard ved Elven Nid, og Kongen gik ind i den med nogle faa Mcend,
medens hans andre Folk vare ude i Gaarden. Kongen lod vende Fjcelen for Loft-Glug
gen, saa der var kun en liden Aabning derpaa. Da Einar kom ind i Gaarden med sit
Mandjkab, sagde han til sin Son Eindrid: »bliv Du udenfor med Folket, da er der ingen Fare
for mig." Eindrid blev staaende ude ved Stuedoren. Da nu Einar kom ind i Thingstuen,
sagde han: er der nu i Kongens Thingstue." I det Samme lob nogle Mlrnd
imod ham og anfaldt ham, Nogle med Stik, Nogle med Hug. Da Eindrid horte dette,
trak han sit Svcerd og lob ind i Stuen; men han blev strar faeldet tilligemed sin Fa
der. Derpaa lob Kongens Mcend til og Mede sig for Doren ; men Bonderne tabte Mo
det, fordi de ingen Formcend havde. De eggede vel hverandre op og sagde, at det var
en Skam, om de ei stulde hevne deres Hovding; men der blev dog Intet af Anfaldet.
Kongen gik ud til sit Mandskab, stillede dem i Slagorden og opsatte sit Mcerke; men Bon
derne vovede intet Angreb. Derefter gik Kongen med alt sit Mandffab ombord paa sine
Skibe, roede ned ad Elven og derefter sin Vei ud af Fjorden. Da Einars Kone Berg
liot, der var i det Herberge, som Einar for havde havt i Byen, spurgte Einars Fald, gik
hun strar op i Kongsgaarden, hvor Bondehanen var, og ophidsede den meget til Slag;
men i samme Vieblik Kongen ud ester Elven. Da sagde Bergliot: nu savne vi
her min Frcende, Håkon Ivarsson; ikke skulde Einars Banemaend roe ud ester Elven,
i) Gaaer paa Land over Strandbreddens Tang. 2) At stige i den krigersse Konges Hoiscede. 3) Skjol-
dets Blik er Svaerdet, og Svcerdets Blodfarver er Krigeren, som Harald her tiltaler.
11. Binds iste Hefte.
Jeg seer modig Tambarjfelver,
Han, som trceder Tangens Rad/)
I store Folkeffare
Du, som rogner Skjoldets Blik!")
Einar jager os fra Land,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
