- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
54

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54 Harald Haardraades Saga.
haerjede meget i Vesterlandene med en stor Krigsmagt. Ireland var for ham et Fredens
Land, og i Dublin havde han sit Vinterscede, og stod der i stort Venstab med Kong
Margad.
OM°"rm« Sommeren efter foer Kong Margad og Guttorm med ham ud paa et Hcertog til
N"s"°rX Bretland, hvor de finge et umaadeligt Bytte. Siden lagde de ind i Aungulso-Sund for
hmande" at dele deres Bytte. Men da Kongen saae den Mamgde Solv, som blev frembaaren,
vijde han have det hele Bytte, og agtede da kun lidet sit Venstab med Guttorm. Gut
torm var ilde tilfreds med, at han og hans Mcend blev saaledes deres Lod frarovet; men
Kongen sagde, at han stulde vcelge en af Delene, Yenlen stal Du vcere tilfreds med hvad vi
ville bestemme, eller og holde Slag med mig, og da have den Byttet, som Seieren vinder,
og lillige stal Du gange fra Dine Skibe; dem vil jeg have." Guttorm syntes at Sagen
havde sin store Vanstelighed paa begge Sider; thi baade ansaae han det for Skammelige,
at forlade Skib og Gods uden Brede, og tillige var det heel farligt, at flaaes med Kongen
og den hele Ha?r, som fulgte ham, da der var saa stor Mon mellem Kongens og hans
Krigsmagt, at Kongen havde 16 Skibe, men Guttorm kun 5. Da forlangte Guttorm
I Dages Frist, for at overlcegge denne Sag med sine Mcend; menende i den Tid, at kunne
formilde Kongen noget og komme i bedre Venstab med ham ved sine Mcends Mcegling;
men dog fik han ei af Kongen hvad han begjcerte. Dette var Dagen for Olafs Dag. Nu
valgte Guttorm heller det Kaar, at do med Heltemod eller vinde Seier, end at taale Skam,
Spot og Forhaanelse formedelst et saa stort Tab. Derefter paakaldte han Gud og sin
Frcende, den hellige Kong Olaf, og bad ham om Hjcelp og Bistand, lovende, at give den
hellige Mands Huus Tiendeparten af alt det Bytte, som faldt i deres Lod, om de finge
Seier. Siden ordnede han sit Mandstab og Mede det i Fylking mod den store Hcer,
beredte sig til Slag og stoges med dem. Med Guds og den hellige Kong Olafs Hjcelp
vandt Guttorm Seier. Der faldt Kong Margat og hver Mand, ung og gammel, som
fulgte ham, og efter denne store Seier vender Guttorm glad hjem med alle Sine med alt
det Bytte, som de i Slaget havde faaet. Derpaa blev der taget hver tiende Penge af
det Bytte, som de havde faaet, saasom var bleven lovet Kong Olaf den Hellige, og dette
var saa meget Solv, at Guttorm lod gjore et Straalebillede^ efter sin egen eller sin Stavn
boers Swrrelse, hvilket Billede var 7 Fod hoit. Dette saaledes forfcerdigede Billede
gav Guttorm til Kong Olaf den Helliges Tempel, hvor det siden haver vceret til Minde om
Guttorms Seier og Kong Olaf den Helliges lertegn.
K^ng O^sAr- Der var en ond og avindsfuld Greve i Danmark, som havde en norst Tjenestepige,
,e<n i Danmark, som havde sin Slcegt i Throndelagen. Hun dyrkede Kong Olaf den Hellige og troede
fast paa hans Helligdom. Men den foromtalte Greve tvivlede om alt, hvad der blev sagt
om denne hellige Mands lertegn, paastod at det ikke var andet end Fjas og Prat, og gjorde
Spot og Latter af den Priis og )Ere, som hele Landsfolket viiste den gode Konge. Da
nu den Hoitidsdag kom, paa hvilken denne milde Konge endte sit Liv, og som alle Nordmcend
holdt hellig, da vilde hiin uforstandige Greve ei helligholde den, men befalede sin Tjeneste»
I) Et Christus-Billede, hvis Hoved var omgivet med Straaler.
VFllin, Dublin, Irelands Hovedstad, see 1 B. S. 78.
<sap. 57. «i-etlAns, see 4 B. S. 76.
(^unxnlB»unch, Sundet imellem nu Anglesea og Fast-
landet i Nordwales, hvilket var det yderste Punkt mod Syden til hvilket de norste Konger havde
udstrakt deres Herredomme (cfr. 1 B. S. 2, og Magn. Barfods S. Cap. 11).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free