Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga. 55
r
pige, at hun stulde bage og ilde i Ovnen den Dag. Hun kjendte meget vel denne Greves
rasende Heftighed og vidste, at han haardeligen vilde hevne sig paa hende, dersom hun ikke
gjorde hvad han bod. Hun gik derfor nodigen hen og bagede i Ovnen; men gra?d meget
under Arbeidet; dog gjorde hun den Trudsel mod Kong Olaf, at hun aldrig vilde tro paa
ham, med mindre han hevnede denne Udaad med en eller anden Ulempe, og nu skulle I faae
at hore en vel fortjent Revselse og et sandr lertegn. Det stede nemlig i samme Stund,
at Greven blev blind paa begge Vinene, og at det Bred, som hun havde skudt i Ovnen
blev til Steen. Af disse Stene er der kommen nogle til Kong Olafs Tempel og vide anden
steds, og siden den Tid holdes Olafs-Messen stcdse hellig i Danmark.
Vester i Valland havde en Mand en saadan Vanhelse, at Han var Krobling og gik ss
paa Knceer og Albuer. En Dag befandt han sig paa en Vei og var sovnet ind. Da ’AlkU^
dromte han, at der kom en gjaev Mand til ham og spurgte ham, hvor han vilde hen? Da
han nawnede en By, sagde den gjceve Mand til ham: »faer Du til Olafs Kirke, som staaer
i London, da stal Du vorde karst." Derefter vaagnede han og gav sig strar paa Veien
for at opsoge Olafs-Kirken. Omsider kom han til Londons-Bro, og spurgte Borgmcendc
ne, om de kunde sige ham, hvor Olafs-Kirken var; men de svarede, at der var mange Kirker,
og de kunde ei vide til hvem enhver af dem var helliget. Kort efter kom en Mand til ham,
og spurgte hvor han vilde hen; han svarede, at han vilde til Olafs-Kirken. Da sagde hiin :
»vi stulle fare baade sammen til Olafs-Kirken; jeg veed Veien did." Derpaa fore de over
Broen til det Straede, hvor Olafs-Kirken laa ; men da de kom til Kirkegaards-Porten, steeg
hiin over Dortcerstelen, som var i Porten ; Kroblingen derimod vceltede sig derind ; men reiste
sig strar sund og karst, og da han saae sig om, var hans Ledsager forsvunden.
Kong Harald lod reise en Kjobstad oster i Oslo, hvor han ofte sad; thi der var god -«
Tilforsel fra den store Landsbygd vide omkring. Der havde han og et beqvemt Scede til s"tc ’ .^""
tap. SV. Vlllwull, det vestlige Frankrige, see 1 B. S. 71.
tap. iiv. Oslo (Oslo, N»l», r>g Dette Navn, der synes at have
vwret til lamge forent» Staden i Aaret 1058 eller 1059 blev anlagt, har man villet udlede af
Loen-Elv (l.o») ved hvis Udleb (<)») den var beliggende, idet man nemlig antog Oslo for en
Omscrtning for Kortheds Skyld af — hvilken Derivation dvg synes tvungen og tvivlsom.
Stadens gamle Tahnarker (Bymcrrker) angives i Oslo Bylov saaledes: (’lAlllni- eller
I’otlini-) b«eokr r»e<lr Lrir n«i<l»n fra bivokiuum ok i norl1»n v«Bt (»u»t?) Vakablei^k
(eller Valknberzr), f,» Vakllbler^i ok i klvokin (^iuunu kluu«t, ok vp — Var.) » Hlurtu.
Btakkolu (^ll»ltu»l«kk«), ok Krinllin» k Vol in (eller Vuliu — Var.), lieune ok i
liro» l»r«kko, e» vpp lw» mote Hikaberxi, ok «un vt i nell»uvNrlln H i k»b«l^» kiwif,
ok sua vt a v»xin ilemkrnm ne»e ok «u» «pter i lullvinai blek (ok iluil vn^er
N^kn bel^k oo vlt lill ’lllrellabor^ar ok n mitlian Nor6«n millum Uufu6l» «e^nr ok
llAKlls — Var.), d. e. Toyen-Bcekken raader (skjelner) nordenfor Byen, fra Baekken og i Nordvest
(Nordest?) til Enerhauge», fra Enerhaugen og i Nonne-Klosteret og op Boekken til Galgeberget,
og saa til Grinden paa Vaaler, fra denne og i Korsbrcrkke, som qaaer op mod Egeberg, og saa ud
nedenunder Egebergs-Klev og videre ud efter Vaagen lige mod Odden af Agershuus, og saa til-
bage i Tsyen-Baek (eller: — og over nedenfor Egeberg og ned til Alunverket og midt efter Fjorden
imellem Hovedoen og Akershage — eller Sletten hvorpaa Christiania nn er beliggende). — Sta-
den blev strax efter dens Anlceg et Bispescede, og havde i 13de og 14de Aarhundrede disse Kirker.
1, St. Halvår ds K., der var beliggende lidt i Syd for den nuvcrrende Bispegaard og en stor
og prcegtig Cathedral-Kirke, som ved Reformationstiden havde ikke mindre end 18 Altere og 17
Prcrbender. I denne Kirke bleve Kongerne Sigurd lorsalfarer, Magnus den Blinde, Inge Haraldsson
og Haken den Unge (Hakonsson) foruden andre mcrrkelige Personer begravede. Den var indviet til
de» norsse Helgen Halvard Vebjsrnsson, hvis Helligdomme her bleve bevarede i det saakaldte St.
Halvards Skrin. Denne Helgen, der boede paa Gaarden Huseby ved Drammen, var en Fcetter
af Kongerne Olaf den Hellige og Harald Haardraade. 2, Mariae K., der stod paa Oren, ved
den fendre Side af Strandgaden, var en skjVn og saare rigt begavet Collegiat-Kirke med 8 Altere
og ligesaa mange Prcrbender. Den var det andet af de 14 kongelige Capeller, hvis fsrste Prcrlat,
der havde Titel af Prrvst, siulde, ifelge Håkon V. Forordn. af 31 August 1314, tillige bestandig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
