Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga.
56
at beskytte Landet mod Danerne, saa og til at gjere Anfald mod Danmark, hvilket han ofte
havde for Vane, endskjont han ei havde stor Krigsmagt paa Benene. En Sommer foer
Harald afsted med nogle lette Skibe og lidet Mandskab. Han styrede sorud ester Viken,
og da Vinden faldt til, seilede han over under Jylland og hcerjede; men Landsfolket sam
lede sig og forsvarede sit Land. Da styrede Kong Harald til Limfjorden og lagde ind i
Fjorden. Limfjorden er saa beskaffen, at Indlobet er som en snever Elvmunding; men
naar man kommer lcenger ind i Fjorden, er den som et stort Hav. Kong Harald hcerjede
paa begge Sider af Landet; men da Danerne samlede sig allevegne fra mod ham, lagde han
sig ved en V, som var liden og udyrket. De manglede Drikke ombord paa Skibene og
ginge derfor op paa Ben for at soae efter Vand; men da de intet fandt, sagde de det til
Kongen. Han lod nu soge efter om der var nogen Lyng-Orm paa Ven, og da den fandtes,
bragte de den tilKongen, som lod den fore til Ilden og bage den til Modighed, saaat den skulde bli
ve meget torstig. Derefter blev en Traad bunden om Halen og Ormen sluppen los. Ormen krob
fort afsted medens Traaden opvikledes af Garnnostet, og Folk fulgte efter Ormen indtil den
foer ned i Jorden. Kongen befalede der at grave efter Vand, hvilket de gjorde og fandt
saa meget Vand, at derpaa ingen Mangel blev. Kong Harald spurgte nu ved sine Spei
dere, at Kong Svend var kommen med en stor Krigsmagt af Skibe til Fjord-Mundingen;
men det blev seent for ham at lobe ind , da kun eet Skib ad Gangen kunde stippe ind.
Kong Harald styrede da med sine Skibe ind i Fjorden, hvor den var bredest til et Sted,
som heder Lusbred. Fråden inderste Bugt er der et smalt Eid mod Vesterhavet. Did
roede Kong Harald med sine Mcrnd om Qvcelden, og om Natten da det var bleven morkt,
lossede de Skibene, crak dem over Eidet og ladede dem igjen, og med alt dette bleve de
fcerdige for Dag. Siden styrede de Nord paa, forbi Iyllands-Siden. Da sagde de: „Ha
rald slåp af Daners Haand." Harald sagde, at han saaledes skulde komme til Danmark
vcere Norges Riges Cantsler. I denne Kirke bleve de to sidste Konger af Navnet Håkon (den V. og
VI.) begravede. 3, St. Klements K.; 4, St. Ni cola i (Xio«I»8) K., som Kong Håkon Ha-
konsson lod nytte til den Borg, han havde ladet opfsre paa Valkaberg (Enerhaugen). Den stod
forhen i Ncerheden af Gedebroen, paa den ostre Side af Gaden. 5, Kors (Xi-os) K.; 6, St.
L a u r e t s (I>afl2nt») K. tilligemed et Hospital, foruden hvilket der ogsaa var et Hospital paa Gaarden
Nolviun (nu Hovin) ostenfor Staden; 7, St. O l a fs K.og Kloster af Prcedikebrodre- eller Dvminicaner-
Ordenen, samt desuden Graabrsdre- eller Franciscaner-Klosteret, beliggende paa det Sted hvor det nu-
vcerende Hospital staar, og endelig et meget rigt begavet Nonne-Kloster (Xunnuseti), der laa paa Leret
(I<o’li’»n), uden Tvivl der hvor nu Prcestegaarden er beliggende. Videre bsr ncevnes Kongsgaarden
paa Sren, Bispegaarden med et Kastet i Ncerheden afSt. Halvards Kirke, Can ccl er- (Cantsler)
Gaarden, Chorsbrodre- Gaarden, Raadhuset, Lagmands- Gaarden, St. A n n a s og hellig Le-
gem s Gildehuse o. s. v. Som Oslos Forstceder maae ansees (see ovenf.) paa den sydsstre
Kant; her var et almindeligt Landingssted; Hluuitustokkar (Galgeberget) paa den ostre, og ende-
lig I>eiilln (a I^eirunl, nu Leret) paa den nordre Side af Staden. — Efter at Oslo i den nor-
diste Syvaars-Krig var bleven afbrcendt Fredagen og Loverdagen den 21de og 22d/ Februar 4567 af
den davcerende danffe Befalingsmand paa Agershuus, Christjern Munk, for at den ei ffulde falde
de fremrykkende Svenste i Hcenderne — hcrvede den sig dog igjen, fkjsndi langsomt, af sin Aske;
men da den ved Vaade-lid atter afbrcrndte den 24de Mai 1624, blev Staden flyttet til den vest-
lige Side af Bjorvigen og givet Navnet Christiania efter Kong Christian IV., som selv var ncrr-
vcerende ved de den 27de og 28de Septbr. samme Aar afholdte Afstiknings-Forretninger over den
nye Stad (jfr. Kraft N. V. I. 383 ff.).
I^uBdi’ei6 (1^86,<1, rigtigere I>^Bdiei6), nu Logstsr-Bredning, eller den brede Deel af
Lim-Fjorden vestenfor Logstor. Herfra seilede Kongen til den inderste Vik af Fjorden, nu Nis-
sum-Bredning, hvorfra han lod drage sine Skibe over et smalt Eid, som siden fik Navn af N».
i-»l6sei<l (^oium. S. XI. B. S. 230), og strcekker sig fra Langerhuse i Syd, til Ager i Nord.
Nordsoen har, som bekjendt, for nogle Aar siden gjennembrudt denne Landtange, hvorved der er
fremkommen en seilbar Canal, den saakaldte Ager-Canal. Vendsyssel og Thy ere folgelig atter,
ligesom i Hedenold, forvandlede til en D.
Iyllands-Siden, see 1 B. S. 186.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
