- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
65

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»
Harald Haardraades Saga 65
Vapitel 74
Kong Haralds
Strid med Ha
kon Jarl,
Snilde Gram! Mod Syd Du iled.
Hvor alle Daner krceve
Det aftalte Msde,
Som heist nodvendig var.
Nu Kong Svend sig ncermer
Mod Nord til Landenurrke
For Harald der at mode.
Vindsomt blev om Landet trindt.
Da Kongerne modtes, blev der strax begyndt at tales om deres Forlig; men saasnart
det kom paa Bane, klagede Mange over den Skade, det Rov og Folkespilde, som de havde
lidt ved denne Feide, og en lang Stund saae det ikke ud til Forlig. Som her siges:
Hvor begge Helte modtes
Gjaeve Bonde taler hsit
Med mange Ord om det,
Som Sorrig Folk forvolder.
Mcend som trcette alt i et.
Ei have braat^) om Fred;
Det hele Folkets Mod
Varmt svulmede i Barm.
Kongens Vrede vorder farlig.
Om sluttes skal Forlig.
De Mcend, som mcegle, veie
Ganske Sag i lige Skaal.
At sige Alt i Folkets Smag
Det sommer Konger ei;
Om Folk i Vrede stilles
Paaholdent Sind det volder.
Siden toge de bedste og forstandigste Mcend sig af Sagen, og saaledes kom det For«
lig mellem Kongerne i Stand, at Harald skulde have hele Norge; men Svend Danmark
indtil den Landgrcendse, som fra gammel Tid havde vceret imellem Danmark og Norge. Ingen
afdem ffulde bode til den anden; Feiden skulde nedlcegges der, hvor den var opkommen, og En
hver beholde den Fordeel, som var falden i hans Lod. Denne Fred ffulde stande, saa
l<rnge de vare Konger. Dette Forlig blev edfcestet, og Kongerne ffiltes ad, efterat de havde
givet hinanden Gidsler, saasom her siges:
Og hiint jeg haver hort.
At Svend og glade Harald
Hinanden Gidsler give;
Det var et herllgt Raad
Der sluttes fuldt Forlig
’ Saa Ingen svigted’ det —
Ed saa de holde vedl^
Derpaa holdt Harald med sin Flaade nordefter til Norge, men Svend Konge foer sor
til Danmark.
Kong Harald var i Viken om Sommeren ; men da han sendte sine Mcend til Op’
landene ester den Skat og Skyld, som der tilkom ham, gjorde Venderne ingen Greie der
paa;^ men sagde, at de vilde holde Alt tilbage for Håkon Jarl, om han kom til dem. Da
var Håkon Jarl oppe i Gotland med en stor Krigsmagt. Da det leed ud paa Sommeren,
holdt Kong Harald for til Konghelle. Derpaa tog han alle letseilende Skibe, som han
kunde faae, og styrede op ester Elven. Han lyd Skibene trcekke forbi alle Fosser og fore
dem op i Vce ne r- Våndet. Siden roede han oster over Våndet did hvor han svurgte, at
i) Have noget Hastverk med at slutte Fred. En Talemaade, som endnu bruges. 2) Dette Vers er
oversat efter nogle Varianter, som synes at give en bedre Mening. 3) Vilde Venderne Intet udrede.
Cap. ?4. Vleuii-, den store Indso Venern. Man kan nersten ikke tvivle om, at med den
omhandlede Elv menes Lidan, som ved Lidkjoping falder i Kinne-Viken, en Bugt af Venern,
hvilket ogsaa Dalin (11. 16) antager. Slaget maa altsaa have staaet noget ssndenfor ovennsevnte Stad.
il, Vinds Iste Hefte. 9
Med Vidner og fuldkommen Fred,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free