Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
Harald Haardraades Saga. 67
V«pit«l 75
Om Kon,
Harald.
dem. Da besalede Kongen sine Moend, at de ffulde hugge Isen fra Skibene heelt ud til
Våndet, hvorpaa de gave sig til at ise. Kong Haralds Son, Magnus, styrede det Skib,
som laa nederst i Elven og Våndet ncermest. Da Mandffabet naesten havde iset heelt ud,
lob en Mand ud til Isen, hvor de isede, og begyndte at hugge i Isen som rasende eller gal.
Da sagde en Mand: «nu steer det som ellers ofte, at der ei er saa god Hjaelp i nogen
Mand, som i Hall Kodransbane, naar han vil lcegge sig til, see nu hvorledes han hugger
Isen." Der var en Mand paa Kongesonnen Magnus’s Skib, som hedte Thormod Ein.
dridsfyn, og da han horte ncevne Kodransbane, lob han mod Hall og gav ham Banehug.
Kodran var en Son as Gudmund Eyolfsson; men Valgerd var en Soster af Gudmund,
loruns Moder, og Thormods Mormoder. Thormod var et Aar gammel, da Kodran
blev drcebt, og havde aldrig seet Hall Otrygsson forend nu. Da der var bleven iset heelt
ud til Våndet, lagde Magnus sit Skib ud i Våndet, satte strax Seil til og seilede vester
ud over Våndet; men Kongens Skib, som laa inderst i Vaagen, kom senest ud. Hall havde
vceret i Kongens Folge, og ham meget kjcer; thi var Kongen overmaade vred. Kongen
kom sidst til Havn, og da havde Magnus ladet Morderen undkomme til Skoven, og tilbod
Bod for ham; men det var ncerved at Kongen havde angrebet Magnus og hans Folge,
forend deres Venner kom til og forligte dem.
Den Vinter foer Kong Harald op til Raumarige med en stor Krigsmagt og lagde
Sag mod Bonderne, fordi de havde tilbageholdt den Skat og Skyld, som tilkom ham, men
derimod styrket hans Fiender til Ufred mod ham; thi lod han Bonderne gribe, lemlaeste Nogle,
drcebe Nogle, ja rovede fra Mange alle deres Eiendomme. De fiygtede, som kunde komme til der
med, og vide omkring lod han braende i Herrederne og gjorde dem ode. Saa siger Thjodolf:
Holmboers Tvinger^) lagde
Paa Raumer haarde Temme;
Jeg horte tappre Haralds
Håer stride modig frem.
Hoi Ild til Straf antaendtes,
Saa var det Kongens Raad;
Arme Bonder ave
Vedens Hund’’) da kunde.
Derpaa foer Kong Harald op til Hedemarken , braendte der og gjorde ikke m’’:.ore
Hcerverk end paa Raumarige. Derfra foer han ud til Hadeland og Ringene, hvor
han overalt ffjcendte og brcrndte. Saa siger Thjodolf:
Grepa») Bonders Indbo,
Gaaer op i Reg, og Gled
I Tagel») hanger fast;
Hoerforers Rister») fiog
Med onde Stene heiner;")
Folk om Naade bade.
For Halfs Bane" siukkes
Ild Ringer") haard Dom thinger.
Derpaa lagde Bonderne deres hele Sag i Kongens Vold. Efter Kong Magnus’s
Dod vare 15 Aar henrundne for Slaget ved Nizaa blev holdt, og siden to Aar, forend
Svend og Harald bleve forligte. Saa siger Thjodolf:
l) Harald. 2) Ilden. 3) Gjceve. 4) Trodi, egentligen den Jord, som laegges mellem Nord og N«e-
ver paa Taaet. 5) Som griber fat i Haerfereren. 6) Folk fra Hedemarken. 7) Ilden, da Half efter
Sagaen ble» opbrsndt. 8) Folk fta Vlingeriget, d. e. Ringeriaerne have en haard Gkjebne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
