Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B
68
Harald Haardraades Saga.
o
Ved Strand Staal beed Skjoldrand;
Horda-Kongen tredie Aar
Strid til Ende bragte
Ved Hvarf. — Da siuttes Fred.
Efter dette Forlig vårede Kongens Strid med Ovlamdingerne i halvandet Aar. Saa
siger Thjodolf:
Heel vansteligt det er, det Verk
Nu sommelig omtale.
Der Kongen lcerte Opland
Med nogeno Plov at noies.
Gjaev Konges Hoved haver
Disse tyende halve Aar
Saa stor en 3Cre samlet.
At Mindet aldrig svinder.
o^m 7n"a?ds Edvard, Adalraads Son, blev Konge i England efter sin Broder Horda-Knut. Han
K°"sc blev kaldet Edvard den Gode, og saa var han. Kong Edvards Moder var Dronning
Emma, en Datter af Rikard Rude-larl. Hendes Broder var Robert Jarl, Fader til
Vilhelm Bastard, som da var Hertug i Ruda^) i Nordmandiet. Kong Edvard var gift
med Dronning Gyda, en Datter af Jarlen Godvin Ulfnadsson. Gydas Brodre vare
disse: Toste Jarl, som var den oeldste; den anden Broder var Jarlen Mauro-Kaare, den
tredie Jarlen Valthjof, den fjerde Svend Jarl, den femte Broder hedte Harald. Han
var den yngste og opfodtes ved Kong Edvards Hird og var hans Fosterson. Kongen el
stede ham overmaade hoit og holdt ham som sin Son; thi Kongen havde ingen Born.
’m7ara^d A. E" Sommer vilde Harald Godvinsson gjore et Tog til Skibs til Bretland ; men da
vinsson. he kom paa Soen fik de Modvind og dreve ud til Havs. De landede vester ved Nord»
mandiet, efterat de havde maattet udholde en farlig Storm. De lagde til ved Borgen
Ruda, hvor de traf Vilhelm Jarl, som med Glcede tog imod Harald og hans Fceller. Ha
rald laa der lcenge om Hosten under gjaestfri Behandling; thi Stormene holdt paa, og da
var ikke kommendes paa Havet, og da dette vårede endog til Vinternatten, aftalte Jarlen
og Harald med hinanden, at han stulde blive der om Vinteren. Harald sad da i Hoiscr
det paa den ene Side af Jarlen, og paa den anden Side sad Jarlens Kone, som var den vak
kreste Kone man havde seet. De talede meget sammen til Skjcemt ved Drikkebordet.
Jarlen gik som oftest til Sengs; men Harald sad lamge om Qvcrlden og talede med Jar
lens Kone, og saaledes gik det langt ud paa Vinteren. len af deres Samtaler siger hun
til Harald: haver Jarlen spurgt mig om, hvad vi havde saa meget at snakke om; thi
er han vred." Harald svarer: «vi stulle nu ien Hast lade ham vide alle vore Samtaler."
Dagen efter kaldte Harald Jarlen til en Samtale, og de ginge til Talestuen, hvor og Jar
lens Kone og deres Raadgivere vare. Da tog Harald saalunde til Orde: »det haver jeg
at sige Eder, Jarl, at der ligger mere under min Ankomst hid, end jeg haver ladet Eder
formoerke. Jeg vil begjcrre Din Datter til min Mgtehustru; ofte haver jeg omtalt denne
Sag til hendes Moder, og hun har lovet mig at understotte den hos Eder. Saasnart
Harald havde frembaaret dette Forsiag, blev det vel.optaget af alle dem som vare ncervtr
rende. De forelagde Jarlen Sagen, og saaledes kom det omsider dertil, at Moen fceste
des til Harald; men eftersom hun endnu var ung, blev det aftalt, at Bryllupvet stulde
udftettes i nogle Aar.
i) Uden Ågre og Heste. 2) Rouen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
