- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
69

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«
Harald Haardraades Saga 69
Da Vaaren nu kom, takler Harald sit Skib til og farer bort, og han og Jarlen skil-
tes ad i stort Venskab. Harald seilede over til England til Kong Edvard; men kom ikke
siden til Valland for at fuldbyrde dette Giftermaal. Edvard var Konge over England i
23 Aar, og dode paa Sotteseng i London den 5^5 Januar, hvor han blev begraven i Pauls-
Kirken, og Engelskmend kalde ham hellig.
Godvin Jarls Sonner vare de megtigste Mend i England. Toste blev sat til
Hovding over den engelske Konges Her og blev hans Landevernsmand, da Kongen tog- til at m33 "7A"
«eldes, ligesom han og blev sat over alle andre Jarler. Hans Broder Harald var stedse ved
Hirden selv, Kongen nermest i al Tjeneste, og havde Opsyn over Kongens Skatkammer.
Der siges, at da Kongen nermede sig den sidste Stund, var Harald og nogle faa andre
Mcend hos ham. Da ludede Harald sig over Kongen og sagde; »det kalder jeg Eder Alle
til Vidne paa, at Kongen nu gav mig Kongedommet og hele Englands Rige," og derpaa
blev Kongen tågen dod ud af Sengen. Den samme Dag var der et Hovdinge - Mode,
hvor der blev talt om Kongevalg, og da lod Harald fremfore sine Vidner, at Kong Edvard
gav ham sit Rige paa sin Dodedag. Modet endtes saaledes, at Harald blev valgt til
Konge, indviet og kronet 13^5 Dag luul i Pauls-Kirken. Da underkastede alle Hovdin
ger og alt Folket sig ham. Da nu hans Broder Toste Jarl spurgte dette, syntes han me
get ilde derom, da han tykkedes at vere ligesaa berettiget til at vere Konge. »leg vil,"
siger han, «at Landshovdingerne velge ham, som syntes dem dertil mest skikket," og disse
Ord ginge mellem Brodrene. Kong Harald siger, at han ei vil give op Kongedommet,
da han var stolsat paa det Sede, som Kongerne pleie at indtage, og er derpaa bleven sal
vet og viet til Konge. Paa hans Side var og Styrken af Folkemengden , ligesom han
og havde Kongens hele Skatkammer.
Da nu Kong Harald merkede, at hans Broder Toste Jarl vilde have ham fra Kon- Tottes F«rv m
gedommet, troede han ham ilde; thi Toste var en klog Mand og en stor Krigshelt, og stod
i godt Venskab med Landshovdingerne ; thi tog Kong Harald Herstyrelsen fra Toste, saa
velsom al den Magt, han tilforn havde havt fremfor andre Jarler i Landet. Toste Jarl
vilde ingenlunde taale, at vere hans kjodelige Broders Tjenestemand; thi foer han bort
med sine Folk over Soen til Flandern, og opholdt sig der en Stund, derpaa til Fris
l and, og derfra til Danmark, til sin Frende Kong Svend. Ulf Jarl, Kong Svends
Fader, og Gyda, Toste Jarls Moder, vare Soskende. Jarlen beder nu Kong Svend
om Bistand og Folkehjelp, og Kong Svend indbod ham til sig med det Lofte, at han skul
de faa saa stort et larledomme i Danmark, saa han der kunde vere. en sommelig Hovding.
Jarlen svarer: »min Hu staaer til at fare tilbage til min Odel i England; men faaer
jeg dertil ingen Hjelp af Eder Konge, da vil jeg heller foie Eder i, at styrke Eder med al
den Magt, som staaer mig tilrede i England, om I vil fare med Danaheren did og vinde
Landet, som Din Morbroder Knut." Kongen svarede: »saa meget ringere Mand er jeg
end Kong Knut, min Frende, at jeg vanskeligen kan forsvare Dana-Riget mod Nordmen
dene. Derimod tilegnede Kong Knut den Gamle sig Dana-Riget som Arv, men England
med Hug og Slag, og dog saa det stuntlom ud til, at han der skulde tilsette Livet. Norge
fik han uden Hug og Slag. Nu anstaaer det mig mere, at rette mig ester mine ringe
Evner, end ester min Frende, Kong Knuts, heldige Fremgang." Da sagde Toste Jarl:
„mindre heldig er Udfaldet af mit Mrinde hid, end jeg havde ventet af Dig, som er saa
Cap. ?V. V»N«ll<i, hvorom see 1 B. S. 71.
Cap. 81. rianllr, Flandern, see riwminHj»lan<i 1 B. S. 133.
l^ijgwull, hvorom see 1 B. S. 76.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free