Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga. 73
Eapitel 88
Slaget ved
Humber,
Gapitel 89
Om Loste Jarl
vendte mod Diget, tilbage, og Engelstmaendene forfulgte dem i den Tanke, atNordmcendene
vilde siy. Da foer Jarlen Mauro-Kaares Mcerke frem.
Da nu Kong Harald saae, at Engelstmoendenes Fylking var kommen ned langs med
Diget lige imod dem, lod han blcese i Krigsluren og opmuntrede sine Folk paa det skar
peste. Da lod han Mcerket Landode bcere frem, og gjorde et saa haardt Anfald, at Alt
rykkede tilbage, og der stede et stort Nederlag i larlernes Hoer. Inden kort Tid vendte
hele larlehceren sig til Flugt, og fiygtede deels opefter, deels nedefter Elven; men de
Fleste sprang ud i Diget, hvor de Droebte laae saa tykt paa hverandre, at Nordmamdene
kunde gaae torstoede over Moradset. Der omkom Jarlen Mauro-Kaare. Saa siger Stein
Herdisesson:
I Diget omkom mange Folk,
Mange druknede og sank;
Mangen Helt fordum faldt
Trindt unge Mauro-Kaare.
Og stcrrke Krigshcer kom
Paa Ras’) for raste Konge.
Dette Drapa digtede Stein Herdisesson om Olaf, Kong Haralds Son, og taler om,
at Olaf var med sin Fader, Kong Harald, i Slaget. Derom tales og i Haralds Stikke
saaledes:
Faldne ligge
Dybt i Kjceret
Valthjofs Krigsmcend
Vaaben fcrlded’,
Saa at stridshvasse
Nordmcend kunde
Gange over
Liig alene.
Jarlen Valthjof og det Mandstab, som undkom, stygtede op til Borgen Pork, hvor
det storste Nederlag stede. Dette Slag stod paa en Onsdag ncest for Mathias Messe.
Toste Jarl var kommen vestenfra Flandern til Kong Harald saasnart han kom til
England, og Jarlen var med i alle disse Slag. Da gik det som han havde sagt Kong
Harald i deres forste Mode, at der i England stimlede mange Folk til dem, som vare Toste
Jarls Frcender og Venner, hvorved Kongens Krigsmagt meget styrkedes. Ester dette
Slag, som nu er fortalt, gik alt Folket i de ncermeste Herreder under Harald; men Nogle
fiygtede. Da rykkede Kong Harald op for at indtage Borgen, og lagde Hceren ved Stafn
ford-Brygge. Men fordi Kong Harald havde vundet saa stor en Seier imod saa store
Hovdinger og saa stor en Krigshcer, var alt Folket rced og mistvivlede om at kunne gjore
ham Modstand. Derpaa bestuttede Borgmcendene ien Raadslutning, at de vilde sende
Bud til Kong Harald og overgive sig og Borgen i hans Vold. Alt dette kom snart i Stand,
saa at Kongen om Ssndagen foer med sin hele Hcer til Borgen, og satte Thing med sine
Folk udenfor Borgen, hvor Borgmcendene indfandt sig. Paa dette Thing samtykkede alt
i) Flugt.
Cap. 3!). Btafukul-6o- eller nu Stanford Bridge ved Floden Der-
went, vstenfor Aork, paa Grcendsen imellem East- og North-Riding. Stedet er ogsaa bleven kal-
det Battlebridge efter dette blodige Slag (cfr. Oamsen Li-itauuia S. 887).
!l. Binds Iste Hefte. 10
Tappre Filers Kenning
Hceren jog paa viden Flugt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
