- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
77

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Haardraades Saga 77
«kapitel 94
Om Styrla
Stallar,
<sapitel ft?
Folk undgjceldte Skade-Raad;
Nu seer jeg Hoer i Fare.
Unyttig Harald bod
Folk denne Fcerd fra Dst.
Snilde Konge endte Liv,
Saa vi i Vaande stedtes;
Ja dyre Livets Tab
Lovpriste Gram maa friste.
Men forend det sidste Slag begyndte, tilbod Harald Godvinsson sin Broder Toste
Jarl Fred, saavelsom de andre Mcend, der levede tilbage af Nordmannahceren; men Nord
mcendene sagde alle paa engang med et stort Skrig, at de for skulde falde den ene tvcers
over den anden, end modtage Fred af Engeljkmcend. Paa begge Sider reistes nu Hcer
skriget, og Slaget begyndte anden Gang. Saa siger Arnor larlejkald :
Ikke blev lykkelig
Frygtelige Konges Dsd ;
Gulddrevet Spyd ei spared
Ham, som Skurken tvang.
Og hiin gjcrve Konges Stridsmoend
Valgte for at falde,
Om tappre Konge, end
Om Freden bede.
Eystein Orre kom i det samme fra Skibene med det Mandskab, som fulgte ham, og
Alle vare brynjeklcedte. Da fik Eystein Kong Haralds Mcerke Landode, og nu blev tredie
Gang det skarpeste Slag, hvori mange Engelskmcend faldt, og de vare ncer ved at tåge
Flugten. Dette Slag kaldtes Orre-Storm. Eystein og hans Folk havde ilet saa stcerkt
fra Skibene, saa de vare modige og ncesten udygtige til Strid forend de kom i Slag; men
siden bleve de saa rasende, at de ei bodede for sig med Skjoldene, saalcenge de kunde stande
opreiste. Omsider kastede de Ringbrynierne og da var det let for Engelskmcendene at finde
Huggeplads paa dem; men mange faldt af Modighed og dope usaarede. Saaledes faldt
der ncesten alle Stormcend blandt de norske. Dette skede mod Aftenen, og da gik det
som man kunde vente, at ikke Alle havde samme Skjebne; thi Mange stygtede og vare
heldige til at undkomme paa forskjellige Maader; men Morkel faldt paa, forend Mand
drabet ganske tog Ende.
Styrkar, Kong Harald Sigurdssons Stallar, en gjcev Mand, undkom paa en Hest,
hvorpaa han red bort om Qvcelden. Der blceste en temmelig kold Vind, og Styrker havbe
ikke flere Klceder paa, end Skjorten alene, en Hjelm paa Hovedet og et draget Svcerd i
Haanden. Saasnart hans Modighed var over, begyndte han at svales. Da kom en
Vognmand ham i Mode ien foret Pelstroie. Ham spurgte Styrkar: vil Du scelge
mig Din Pels, Bonde?" — »Ikke Dig," svarer han, »Du er en Nordmand, det kan
jeg hore paa Dit Maal." Da sagde Styrkar: »om jeg er en Nordmand, hvad vil Du
da?" Bonden svarer: »jeg vil drcebe Dig; men nu er det saa ilde, at jeg ei har noget
Vaaben, som duer dertil." Da sagde Styrkar: »om Du Bonde ei kan drcebe mig, da
vil jeg forsoge om jeg kan drcebe Dig," svinger derpaa sit Svcerd og hugger ham i Hal
sen saa Hovedet gik af. Derpaa tog han Skindpelsen, sprang paa Hesten og foer ned til
Stranden. Oluf Haraldsson var ei gaaet paa Land med de Andre, og da han spurgte sin
Faders Fald, gjorde han sig fcerdig til at seile bort med sit Mandjkab, som var tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free