- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
81

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Haardraades Saga 81
kapitel io<
Om ssonq Harald
Slglildescn.
men efter Kong Magnus Haraldssons Dod giftede hun sig med Lagmanden i Gotland, og
deres Son var Harald. Blandt Ingeborgs Sonner var Thorstein Skalm-Olld. Rang-,
rid blev siden gift med Fridrik Kjama, og deres Datter hedte Astrid. Ingirid, en Datter
af Guttorm paa Reine, var gift med Guttorm Dstmansson af lamtaland. Guttorm
paa Reine fik siden Bergliot, og deres Son var Asulf, hvis Datter Thorbjorg blev gift med
Erik Grissel, hvilke ogsaa havde en Son, som hedte Asulf. Siden fik Thorbjorg Kon
gens Frcende Reider til Mgte. Guttorm paa Reine fik siden Sigrid, en Datter af
Thorkel og Halkatla. Halkatla var en Datter af Svend Brynjulfsson og Ingirid, en So
ster af Knut den Maegtige; men Svend var en Broder af Sverter i Sogn. Guttorm
og Sigrids Born vare Baard Guttormsson, som forst var gift med Ulfhild, en Datter af
Paal Biffop, siden med Cicilia, en Datter af Kong Sigurd Haraldsson, og deres Born
vare Kong Inge, Hertug Skule, Guttorm og Datteren Sigrid.
Eet Aar efter Kong Haralds Fald blev hans Lig fort vester fra England og nord
til Nidaros, hvor det blev jordet i Marice-Kirken, som han havde ladet bygge. Det var
en almindelig Tale, at Kong Harald udmaerkede sig fremfor andre Mcend ved Viisdom og
al Raadsnildhed , hvad enten han hurtigen eller efter et langt Raad skulde tåge en Be
stutning for sig eller Andre. Han var og vaabendjcerv fremfor Nogen, overmaade modig
i Slag og seierscel indtil sin Dodedag, som ovenfor er omskrevet; thi Modet raader for
halve Seieren. Saa siger Thjodolf:
Sjaelands tappre Fiende
Nod godt af Tapperhed.
Mod raader halve Seier;
Det Harald sander ret.
Kong Harald var en vakker og anseelig Mand af Udseende, han havde lyst Håar og
Skjceg, et kort Skjceg, men lange Knebelsbarter. Det ene Vienbryn sad noget hoiere end
det andet; han havde store Hcender og Fodder; men begge Dele vare vel vorne. Maalet
paa hans Hoide var 5 Alen. Grum var han mod sine Uvenner, og revsede haardeligen
alle Forncermelser. Saa siger Thjodolf:
Landsaatters Overmod
Den kloge Konge revser;
Jeg mcerker Kongens Folk
Fik Lon, som de forstyldte.
Svaerdfsrerel) de Byrder
At lige Alle lide.
Kong Harald var meget begjcerlig efter Magt og hvad der kunde fremme )Ere og
Velstand. Saare gavmild var han mod sine Venner, som gjorde ham tilpas. Saa
qvad Thjodolf:
Han, som vaekker Larm paa Snekker,
For mit Qvad mig gav en Mark,
Sin Vndest ene han
Fortjenesten tilvender.
I) Krigsmamd.
Ved V»utl»n6, her saavel som i Almindelighed hvor det ikke noiere bestemmes, forstaaes
Ve»i,»-cl»ut1»ull (Vester-Gotland).
Sossu (8?xn»-f?Ille), hvorom see 1 B. S. 43.
11. Vinds iste Hefte. 1 1
Maa holde, som de volde,
Og Harald saa uddeler Straf,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free