Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Harald Haardraades Saga
Kong Harald var 50 Aar gammel da han faldt. Ingen merkelige Fortellinger
have vi om hans Opvoert, for han var 15 Aar, da han var med sin Broder Kong Olaf i
Slaget ved Stiklastad; derefter levede han i 35 Aar, og i al den Stund var han aldrig
uden Uro og Ufred. Kong Harald ftygtede aldrig af Slag; men segte ofte Udveie, naar
han havde med Overmagt at gjere. Alle de Mcend, som fulgte Harald i Slag eller Feide
sagde, at naar han var stedt i stor Vaande, eller Noget kom pludseligen paa ham, valgte
han stedse de Raad, som Alle siden indsaae maatte give det bedste Haab om et lykkelige
Udfald.
oapitc, ia». Da Haldor, en Sen af Brynjulf Ulfald den Gamle, som var en forstandig Mand
Eammenli^ninc, og en stor Hevding, hsrte Folks Tale om, hvor ulige Bredrene Olaf den Hellige og Harald
Konge vare i Sindelag, tog han saalunde tilorde: «jeg var i stort Venskab med begge Bro-
drene, og kjendte neie Begges Sindelag; men aldrig fandt jeg to Mcend mere ligesindede.
Begge vare de heist forstandige og vaabendjcerve, begjærlige ester Gods og Magt, af et
heit Mod, forstode ei at vinde Almuens Pndest, ivrige i at styre, og strcenge til at revse.
Kong Olaf tvang Landsfolket til Christendom og godeSsder, og revsede grummeligen dem,
som vare overherige. Denne billige og retflerdige Strcrnghed taalte ikke Landets Hsvdin
ger; men reiste en Hwr imod ham og fceldede ham i sit eget Rige, hvorfor han blev holdt
for hellig. Harald Konge derimod hcerjede for at ffasse sig Hceder og Magt, tvang un
der sig alle de Folk, han kunde, og faldt ien anden Konges Rige. Begge Brodrene vare
i daglig Omgang af et beskedent og vcerdigt Vcesen, de vare og vidfarne og meget arbeid
somme; thi bleve de af Sligt vidt og bredt bekjendte og beremte.
Qapitcl lus. Kong Magnus Haraldsson raadede over Norae den forste Vinter efter Kona Ha-
D". ralds Fald, men siden i 2 Aar med sin Broder Kong Olaf. Saaledes vare den Gang to
Konger over Norge, og Magnus havde den nordre, Olaf den estre Deel af Landet. Kong
Magnus havde en Sen, som hedte Håkon, der blev opfostret af Steigar-Thorer i Gud
brandsdalen, som var cn Broder af Kong Magnus Olafsson paa Modrene Side, og
Håkon var den vceneste Mand. Efter Kong Harald Sigurdssons Fald lod Danakongen
Svend sig forlyde med, at Freden mellem Nordmcend og Daner var brudt, og paastod, at
Forliget mellem Harald og Svend ei var sat for lcengere Tid, end de begge levede. Da
blev der Udbud i begge Rigerne. Haralds Sonner udbede hele Almuen i Norge til at
stasse Folk og Skibe; men Svend Konge foer sendenfra med Danahceren. Da fore Sen
demcend imellem dem med Forstag til Forlig, og Nordmcendcne sagde, at de enten vilde
holde det samme Forlig , som fer var gjort mellem Kong Harald og Svend, eller i andet
Fald strax paa Stedet siaaes der. Da blev dette qvcedet :
Olaf vcrrged Landet
Med Skrcrks og Fredens Ord,
Saa ingen Konge voved
Sig ene Land tilegne.
Saa siger Stein Herdisesson i Olafs Drapa
Tappre Konge vcerged
Mod Svend sit Land i Throndhjem,
Hvor hellig Konge hviler —
Moegtig han blandt Konger er
Cap. lttO. Otei^ i Froens Sogn i Gudbrandsdalen see 1 V. S. 279.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
