- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
85

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf Kyrres Saga. 85
Mcend nedsatte sig, og som besegtes fiittigen i Seilads af Kjobmcend fra andre Lande.
Han lod lcegge Grundvolden til den store Krist-Kirke, som var en Steenkirke; men i hans
Tid blev lidet gjort ved den. Desuden lod han fuldfore den gamle Kristkicke, som var
af Tråe. Kong Olaf lod opfore et stort Gildehuus i Nidaros og mange andre Kjob
stceder, hvor forhen kun brugtes Omgangs-Lag; men i hans Tid maatte Ingen drikke i
Norge uden i disse dertil lovpyntede^ Huse, som stode under Kongens Vcern. Da brugtes
den store Gilde-Klokke i Throndhjem, som kaldces Byens Pryd, hvormed der ringedes til
Gilde. Gilde -Brodrene lode opfore Margrete-Kirken i Nidaros af Steen. I Kong
Olafs Tid vare Sammenskuds-Lag og Leide-Gilder.^ Paa den Tid indfortes megen
usedvanlig Pragt med udcnlandske Sceder og Klceders Snit, saasom stadselige Hoser ryn
kede om Benene. Nogle spcendte Guldringe om Lceggene; ligesaa brugtes Trcekke-Kjoler
I) At pynte Husene med Lov var da som nu almindelig Skik, og viiste, at noget festligt der foregik.
2) Som besogtes af Gjcester der gik til Gildet Haand i Haand.
lsunne» o^ ok innan-fjaillar sion-kenumss, «f utt»nuer6u nlc i klunnilllar-»,
d. e. Gunnilds-Aaen (nu Sandviks-Elven) raader (skjelner) mod Norden, og fra Gunnilds-Aaen
og indtil Varden paa Fjeldet (Flsi-Fj.) i Vapne-Dal (imellem sidstncevnte Fjeld og Sandviks-Fj.),
og saa sydefter nordenom Brede-Myren (en fiad Afsats eller Terasse af Flsi-Fj.), og saa over i
Alrekstads-Vandet (nu Svarte-Diget), og derifra op i Korsbroen (der forer over Elven ved Nob-
ben), og derncest over i Stremmen (som forener Pudde-Fjord med Store-Lunggaards-Vand), samt
alt Sydnces og Nordnces, og indenfjords saa langt man kan see fra Nordnces og (tilbage) i Gun-
nilds-Aaen. — Af Stabens merkeligste Bygninger ncrvnes: Kongsgaarden (hvor nu Comman-
dantens Bolig staar, og som var forste Ophav til det senere Bergenhuus Slot) i den Deel af
Staden, som kaldtes Uolmln; den af Kong Sverre i Aaret 1193 opfsrte Borg paa en Bakke
ostenfor Kongsgaarden, senere kaldet Sverresborg, ligesom den gamle Borg paa Steenberget ved
Throndhjem (18. S. 204); Erkeb ispe-Gaarden, Bi spe-G aarden, Provste-Gaarden,
Lagmands-Gaarden, Maria’s Gildehuus, hvor Stabens Lagthing holbtes o. m. st., samt
disse Klostere og Hospitaler: 1 St. Michael is Kloster med Kirke, almindelig kaldet HluukliK
(Munkeliv), af Benedictiner-Ordenen, hvilket fra 1434, foruden Brsdre, ogsaa optog Ssstre af
St. Birgithas Orden — et af de celdste og maassee det rigeste Kloster i Landet; det var belig-
gende paa Nordncrs; 2, St. Johannes eller St. Hans’s Kloster (^ons-kli-kjn), et Barfodbre-
dre- eller Auqustiner-Kloster med en ssjsn Kirke, beliggende paa Stranden (ved Etrandgaden);
3, St. Olafs Kloster med Kirke, et Graabredre- eller Minorit-Kloster ved Vaagsbunden, hvor
Bispegaarden og Domkirken nu ligge; 4, S ortebrsdre- eller Dominicaner-Klosteret, der laa paa
Holmen eller Communen (Kannike-Berget); 5, St. Maria’s Nonne-Kloster (^unnu^et,), stod
paa det Sted, hvor Lungegaarden nu er beliggende; 6, Catharina’s Hospital med Kirke, som
1277 var indrettet for Spedalske (cfr. Magn. Lagab. Testam.), uden Tvivl beliggende i Vaags-
bunden, ligesom 7, Alle Helgenes Hospital med Kirke, beliggende ved den nuvcrrende Allehel-
gens-Gade, var 1277 for Fattige (l. c.)j 8, St. Isrgens Hospital med Kirke. Desforuden sy-
nes Bergen i 13^ og fsrst i 14de Aarhundrede at have havt henved 30 Kirker; men 1378 var
Antallet gaaet ned til 22 ialt — med Kirker og Klostere. Af Kirkerne fortjene iscer at mcerkes
den gamle Domkirke, Christ-Kirken kaldet, Stabens celdste allerede af K. Olaf Kyrre paabe-
gyndte Kirke, beliggende paa det Yderste af Communen, en stor og herlig Bygning, hvori den
hellige Sunnivas Reliqvier, af Kong Magnus Erlingsson hidfsrte fra Scelo i Nordfjord, forva-
redes i et stort Skrin over Hsialteret (jfr. Oeripto, e» rer. vnn. t. IV. p. 1—22). I denne Kirke,
der havde 15 Altere og ligesaa mange Prcrbender, bleoe flere Konger kronede, og der bleve Kon-
gerne Harald Gille, Sigurd Haraldsson, Magnus Erlingsson, Sverre Sigurdsson, Håkon Sver-
resson, Guttorm Sigurdsson og Håkon Hakonsson, foruden andre navnkundige Mcend, begravede.
Den af sidstncevnte Konge opfsrte og 1243 af Cardinal Vilhelm indviede Ap ost le r nes Kirke
(?a«tul»-lilllij2), en gothist Pragtbygning, maastee Norges sijonneste, var en Collegiat-Kirke og
det fsrste af de kongelige Kappeller, hvis Formant» med Prcedicat af Provst og ,n3/?l»ler easipel-
wium re^l», havde Rang nerst efter Bistopperne, og, ligesom disse, altid Scrde i Nigets Raad.
Denne Kirke, over hvilken var indrettet en stor Sal eller Hal, hvor St. letmunds (Edmunds)
Gilde havde sine Forsamlinger, var beliggende i Kongsgaarden og blev i Aaret 1526, tilligemed
Christ-Kirken o. ft., nedbrudt af en dansk Vandal ved Navn Esse Bilde, som paa den Tid var
K. Frederik den Ferstes Bcfalingsmand i Bergen. Isvrigt henviseK Lcrseren til de udfsrlige Be-
skrivelser over denne Stad af Holberg og fornemmelig af Sagen og Foss, samt Krafts kjernefulde
Beretning om denne Stad i N. Befkr. IV. 273—410.
;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free