- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
87

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf Kyrres Saga. 87
Skrinet og de hellige Levninger bleve tagne ud og baarne, og Skrinet selv nedsat i Kirke
gaarden efter Scrdvane, da fik en Mand, som laenge havde vceret maallos, sit Mcele igjen,
og sang med stydende Tunge Lovsange til Guds og Kong Olaf den Helliges Priis. Den
Tredie var en Kone, som havde sogt did oster fra Svithjod, og paa denne Reise lidt megen Nod
formedelst sin Synloshed; men stolende paa Guds Miskundhed var kommen sårendes til denne
Hoitid. Hun blev ledet synlos i Kirken til at hore Messe den Dag ; men forend Gudstjenesten
var endt, saae hun med begge Ame, og fik sit fulde og klare Syn, endskjondt hun havde vcrret
blind 14 Aar. Hun foer derfra med hoi Glcede, prisende Gud og Kong Olaf den Hellige.
Der indtraf den Hcendelse i Nidaros , da Kong Olafs Kiste blev baaren om paa s^""^,.
Gaden, at den blev saa tung at Folk ei kunde faae den as Flaekken. Da nu Kisten blev
nedsat, Gaden opbrudt og efterseet hvad der var derunder, fandtes Liget as et Barn, som
havde vceret myrdet og skjult der. Liget blev nu baaret bort, Gaden sat i den Stand, den
for havde vceret, og Skrinet baaret videre efter Scedvane.
Kong Olaf Kyrre var en stor Ven af sin Svoger, Danakongen Knut. De satte >-^’"^
hinanden Stcevne, og modtes i Elven ved Konghelle, hvor Kongerne pleiede at modes.^"^"K^
Da gjorde Kong Knut det Forslag, at de skulde sende en Krigshcrr vester til England, for- "
medelst den Hevn, de der havde at tåge, forst og fremst Kong Olaf, men tillige Danakongen.
«Gjor nu Eet af To," sagde Kong Knut, enten giver jeg Dig 60 Skibe, som Du skal
vcere Hovding over, eller og skal jeg vorde Hovding derover og Du give mig 60 Skibe."
Da sagde Kong Olaf: „ Denne Din Tale, Kong Knut, er ganske efter mit Sind; endskjont
der er megen ulig Forskjel mellem os. I Framder have havt mere Held til at vinde Eng
land med stor Hoeder, og deriblandt Kong Knut den Mcegtige, og rimelige er det, at denne
Hceld folger Eders A3t. Da dcrimod Harald Konge, Fader min, foer vester til Eng
land, fik han der sin Bane. Den Gang vare de bedste Folk her i Landet; men da udtom
tes Norge saaledes for udvalgte Mcend, at saadanne ei siden have vceret at finde, og for
nemmeligen ikke stig Formand som Harald Konge var, baade i Forstand og Tapperhed.
Til denne Fcerd skede den herligste Udrustning; men Udfaldet var som I vide. Nu kjam
der jeg Selv mine egne Evner, hvor lidet skikket jeg er til at vcere Anforer; ihi vcelger jeg,
at I farer med min Bistand og Hjcelp." Saaledes gav Kong Olaf Knut 60 Storskibe,
med herlig Udrustning og trofaste Folk, og satte sine Lendermcend til Hovdinger derover,
og alle maatte tilstaae, at denne Hoer var prcrgtigen udstyret. Det er og fortalt i Knuts
Saga, at det var Nordmcendene alene, som ei brode Ledingen, da Hceren var kommen
sammen ; thi de vare Kongen lydige. Men da Danerne ikke oppebiede Kongen, fore Nord
mcendene ogsaa tilbage til Norge med Danakongens Villie og Samtykke. Dette paa
skjonnede Kong Knut Nordmcendene, og gave dem, da de fore hjemleds, Lov til at drive
Kjobmandshandel hvor de vilde, gjennem hans Lande og paa hans Stromme, tillige sendte
han Norges Konge dyrebare Gaver for sin Hjcelp. Derimod lagde han Danerne Vrede til,
og straffede dem med store Penge-Boder, da han kom hjem til Danmark. Denne Strid imel
lem dem gik saa vidt, at Danerne selv drcebte Kong Knut, og taalte ei hans retfcerdige Dom.
En Sommer, da Kongens Mcend havde faret Landet om for at samle hans Indtceg-^A’"^,^
ter og Landskyld, traf dec sig, at Kongen spurgte dem ved deres Hjemkomst, hvor de paa °?orstA°FuA"’
denne Fcerd vare blevne bedst modtagne? De sagde, at det var hos en Bonde i et Fylke i Li st e r """
«tap. 9. I^ista-len, det samme som liiBt»-«)8l2, nu Listers Fogderi (see S. 39) samt
rimeligviis Undals Prcestegjceld. Benevnelsen tilhsrer en senere Tid, hvorfor den maa antages
at vcere interpolerer, saamcget mere, som Ordene: i I.iBtn-leni" ikke findes paa dette Sted i de
andre Bearbeidelser af Olaf Kyrres Saga. See l^ornm. BsSur VI. 445.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free