Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Magnus Barfods Saga.
Loenge hoft’brede Ingi
Dvceler med at ride ned.
Men da Isen lagde sig paa Våndet Vaenern, red Kong Inge ned med ncesten 3000
Mand. Han sendte de Ord til de Nordmcend, som i Borgen sådde, at de skulde fare bort,
tilbage til Norge, med alt det Bytte, som de havde faaet. Da nu Sendemaendene bragte
dem Kongens Ord, svarede Sigurd Ullstreng dem, at Kong Inge skulde faa Andet at vide,
end at han kunde vise dem bort, som en Flok Qvoeg i en Havn, og sagde, at han forst
maatte komme dem ncermere. Sendemcendene bare disse Ord tilbage til Kongen. Siden
reed Kongen ud paa Den med hele Haeren, og sendte anden Gang de Ord til Nordmaen
dene, at de ffulde fare bort, og tåge deres Vaaben, Klceder og Heste med sig; men efter
lade det rovede Gods og Klceder. De negtede dette. Derpaa gjorde Kongen et An
fald mod dem og de stjode paa hverandre. Derefter lod Kongen boere Steen og Tommer
og dermed udfylde Graven; siden lod han faeste Ankere til lange Bjaelker og bringe op paa
Tommervoeggen, hvorefter mange Mcend ginge til og brode Voeggen isender. Derpaa
blev der antoendt store Vaal, og der blev studt paa dem med luende Brande. Nu bade
Nordmoendene om Fred. Kongen befalede dem at gange ud uden Vaaben og Kapper.
Da de gange ud, blev Enhver af dem staaet med et Hug af en Lime, og dermed fore de
afsted hjem til Norge, og alle Skovmaendene underkastede sig igjen Sveakongen Inge.
Sigurd og hans Folk sogte til Kong Magnus og fortalte ham deres Uheld.
Vaaren efter, strar Isen lssnede, foer Kong Magnus med en stor Hoer oster til El- Apite, 15,
ven, seiledeop efter den ostre Arm deraf og haerjede Alt hvad der^ar i Sveakongens F°rer«?/
Vold. Da han kom til Forerne, ginge de op paa Land fra deres Skibe; men da de
kom over en Aa paa deres Vei, kom en Hoer af Goter dem i Mode, og der blev et stort
Slag, hvori Nordmoendene bleve overmandede, drevne paa Flugt, og Mange af dem bleve
droebte ved en Fos. Magnus Konge fiygtede; men Goterne fulgte dem og draebte hvem
de kunde naae. Kong Magnus var let at kjende; han var en meget stor Mand, havde en
rod Kofte over sig og et blegguult Håar som Silke, der faldt ham ned over Skuldrene.
Vgmund Skoptesson , som var en meget stor og vakker Mand, red paa den ene Side af
Kongen. Han sagde: «giv mig Koften, Konge." Kongen svarede: »hvad stal Du med
den?" — »leg vil have den," sagde Vgniund, haver givet mig det som er storre."
Veien var saa beffassen, at der var store og vide Sletter, saa Goter og Nordmcrnd havde
hverandre bestandig i Sigte; men saa kom Klever og Skovkjoer imellem, som stjulte dem
sor hverandre indbyrdes. Da gav Kongen Vgniund Kappen, og i den foer han. Da de
siden kom srem paa Sletterne, red Sgniund og hans Folk afsted tvoers over Veien. Da
Goterne saae det, toenkte de, at det var Kongen, og rede atle den Vei efter ham; men Kon
gen fortsatte sin Vei til Skibene. Dgniund «ndkom derimod med Nsd og neppe ; men
kom dog i god Behold til Skibene. Kong Magnus holdt siden ned efter Elven og nord
til Viken.
Da Kona Maauus var oster i Viken, kom der en valst Mand til ham, som hedte Eapit.lie.
" "^ „ , Maanu6’«l ank
".«24,^" , - , . . V ,’s Magnus anket
Gipard. Han udgav sig for en god Ridder, og tilbod Kong Magnus sin peneste; thl han Slag med Inge
havde spurgt, at der i Kongens Rige var Noget at bestille. Kongen tog vel imod ham.
Paa den Tid rustede Kong Magnus sig til at fare op til Gotland, paa hvilket Rige han
<sap. 13. nu Foxerna i Flundre- Herred i Ncerheden af Gota -Elven i Vester-
GZtland. Den Fos, ved hvilken Kampen egentlig foregik, er formodentlig ved nuvcerende Gaard
Fors i Sognet’ af samme Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
