- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
102

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102 Magnus Barfods Saga
gjorde Fordring og yttrede derhos, at han vilde gjengjelde Goterne den Ulempe, som var
ham tilfoiet da han om Vaaren maatte fiy for dem. Da havde han en stor Krigsmagt,
og Vest-Goterne ide nordligste Bygder underkastede sig ham. Derpaa stog han Leir ved
Landegrendsen, opsatte Telte og tenkte paa at gjsre et Indfald derfra. Da Kong Inge
sporger dette, samler han Mandstab og iler Kong Magnus i Mode; men da Kong Mag
nus fik Nys om hans Ferd, tilstyndede Mange asFolkehovdingerne ham til at vende tilbage;
men dette vilde Kongen visselige» ikke, og drog mod Sveakongen ved Nattetid uforvaren
des. De modtes ved Foxerne, og da han Mede sine Folk i Orden, spurgte han: »hvor er
Gipard?" men han fandtes ingensteds. Da sagde Kongen:
Skjuler sig Ridder hiin Valfke?
Da tog en Skald, som var med Kongen, til Gjenmele:
Gram spurgte, hvad Gipard gjorde?
Ei var han kommen did.
Da Hceren sloges der.
Med Blod vi Vaaben farve.
Ussel Mand paa rode Hest
Var trau’) til frem at ile;
Valste Ridder skjuler sig,
For silde Flok vil fylde.
Der blev et stort Manddrab, og dette Slag endte saa, at en stor Mengde Svear laae
flagne^paa Pladsen, men Kong Inge selv frelsede sig ved Flugten. Kong Magnus fik en
stor Seier. Da kom Gipard ridendes ned fra Landet, og der blev ikke talt vel om at
han ei var med i Slaget. Siden reiste han sin Vei vester til England. De havde en
haard Overreise, og Gipard laa lenge i Koien. Da gik en islandsk Mand, som hedte
Elldjarn, til Dserummet, og da han saae hvor Gipard laa, qvad han dette:
Sommer det vel Hirdmand kjcek
Her i Seng at daase^) hen?
Vcrr kjcek graahcerdet Ridder,
Skjent Kjel i Soen brydes.
Sandt er, jeg Dig Gipard
Byder os Votter rcekke.
Hist paa bredhodet Hval-Lands HestN
Dsevand gaaer op til Rand.
Og da de kom vester til England, siger han, at Nordmendene havde digtet en Nid
vise om ham. Da blev et Mode berammet, hvortil der modte en Greve; men da Sagen
blev ham forelagt, paastod han at vere lidet vant at domme imellem Folk, eftersom han
var en ung Mand, og kun kort Tid havde forestaaet sit Embede; men dog paastod han, at
han ikke forstod sig paa nogen Ting mindre end at bedomme Qvad, lad os imidlertid hore
derpaa." Nu qvad Elldjarn:
Jeg Hpurgte, at Du Flygtende
Paa Forerne forfulgte;
Haarde Krigertog der var;
Den anden Skare skjulte sig,
l) Seen. 2) Spilde Tiden eller at dovne sig. 3) Hvalens eller HvaMens Land er Havet, Havets
Hest er Skibet, og den siges at have et bredt Hoved, fordi Skibene forte Dyrehoveder som Gallion.
Vil han ei fylde vor Flok,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free