Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Barfods Saga. 103
,
Saavidt mig blev fortalt.
Hoit rulled Heltens Hjelme-Torden,
Da Giphard Goter jog til Hel,
Hvor de Stade havde.
Da sagde Greven: «endffjondt jeg er lidet kyndig i Skjaldekunst, kan jeg dog hore,
at dette ingen Nidvise er; men snarere er til Din A3re." Giphard kunde ei sige Noget
derimod, endstjondt han fandt, at det var Spot.
Nceste Sommer blev der berammet Kongestcevne ved Konghelle i Elven, hvortil
Kong Magnus, Sveakongen Inge og Danakongen Erik Svendsson modte, efterat de havde """U?/"
givet hverandre sikkert Leide til dette Mode. Da nu Thinget var sat, ginge Kongerne
frem paa Volden fra andre Folk og talede med hverandre en liden Stund. Derpaa
ginge de tilbage til deres Folk, og da kom det Forlig i Stand, at Enhver as dem stulde
beholde det Rige, som deres Fcedre for dem havde havt; men Enhver af dem stulde erstatte
sine Mcend det Ran og den Mandstade, sam var dem tilfoiet, og siden jcevne dette mellem
sig indbyrdes. Kong Magnus stulde faa Kong Inges Datter Margrete, der siden blev
kaldet Fred-Kolle. Dette gjorde de vitterlige for deres Folk, og da blev ien stakket Stund
de storste Uvenner de bedste Venner. Det var og Folkes Tale, at Ingen havde seet Mcend
med storre Hovdings-Anseelse end de vare. Kong Inge var den storste og foreste, lige
som han og havde det cervcerdigste Udseende, formedelst sin Alder. Kong Magnus syntes
at vcere den modigste og rasteste; men Erik var den fagreste. Dog alle vare de vakkre
Mcend, store, gjceve og ordsnilde. Ester at dette var bragt i Stand stiltes de ad.
Kong Magnus fik Margrete, Kong Inges Datter, som for er fortalt, og hun blev/^^
sendt ostenfra Svithjod til Norge med et hcederligt Folge. Kong Magnus havde tilforn nogle G’"""""
Born, som her navngives. Den ene af hans Sonner, som var as en ringe Moder, hedte
Eystein, den anden, som var et Aar yngre, hedte Sigurd, og hans Moder hedte Thora.
Olaf hedte hans tredie Son, som var meget yngre end de to forste, og hvis Moder var Si
grid, en Datter af Såre i Vik, der var en gjcev Mand i Throndhjem; hun var Kongens
Frille. Folk sige, at da Kong Magnus kom hjem af sit Vikingetog i Vesterlandene, bragte
han og mange af hans Folk med sig en stor Deel af de Sceder og den Klcededragt, som
der brugtes. De ginge om paa Gaderne med nogne Lcegge og havde korte Kjoler og Kap
per; thi kaldte hans Mcend ham Magnus Barfod eller Barbeen. Nogle kaldte ham
Magnus den Hoie, Andre Magnus den Stridsyge. Han udmcerkede sig blandt Andre
ved sin Hoide, og Mcerket paa hans Hoide blev sat i Marie-Kirken i Kjobstaden Nidaros,
som KongHrald^avde ladet gjore. Paa den nordre Dor var der indhuggen i Muren
3 Kors, et for Haralds, et for Olafs og et for Magnus’s Hoide, som Enhver af dem
med storste Lethed kunde kysse. Vverst var Haralds Kors, men lavest var Magnus’s, og
Olafs i Midten, lige langt fra begge. Man siger, at Kong Magnus haver digtet denne
Vise til Keiserens Datter
Mathilde mig i Sonden
Ene Spsg og Leeg formener,
Og vcekker Hildurs Leeg;
Blodmaage drikker af Saarvaag.
(sap. 18. Vik. Eftor Saxe har Gaarden siden vceret faldet Sar-Vik (Oaxa-vik — Dipl.
fra 1359). Den er beliggende i Malviks Sogn i Strinden, omtrent 2/4 Miil ostenfor Throno-
hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
