- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
105

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Magnus Barfods Saga. 105
mund: «det er en meget let Sag for Dig, saa mwgtig Du er, at gjore min Fader og mig
Uret, og her maa jeg sande det gamle Sagn, at de hvis Livet frelstes give ingen eller stet
Lon. Dette tilfoier jeg og min Tale, at aldrig stal jeg herefter komme i Din Tjeneste, og
ei heller min Fader, om jeg maa raade." Siden foer Ogniund hjem og aldrig saaes de
siden.
Vaaren efter gjorde Skopte Ogniundsson sig faerdig til at reise ud af Landet. De sap^^
havde 5 Langstibe, og alle vel udrustede. Paa denne Reise fulgte ham hans Sonner °"Land7, "
Vgmund, Finn og Thord. De bleve meget seent fcerdige, holdt om Hosten over til Flan
dern og bleve der om Vinteren. Tidligen om Vaaren seilede de vester til Valland og
bleve der om Sommeren. Derpaa seilede de videre gjennem Norfasund, og kom om
Hosten til Romaborg, hvor Skopte dode. Alle, baade Fader og Sonner, dode paa denne
Reise; men Thord, som dode paa Sicilien, levede lcrngst. Det er et Folkesagn, at Skopte
var den forste Nordmand , der seilede gjennem Norfasund , og denne Reise blev meget
beromt.
Det hendte sig engang i Kjobstaden, hvor Kong Olaf hviler, at der kom Ild i
Huus i Byen, som udbredte sig vide omkring. Da blev Olafs Skrin baaret ud af Kir- Holand"
ken og sat imod Ilden. Derpaa kom en fremfusende og «vittig Mand lobendes, stog Skri
net, truede den hellige Mand og sagde, at Alt monne da opbraende, baade Kirken og andre
Huse, med mindre han frelste dem med sine Bonner. Nu standsede vel Kirkens Brand
ved den almcegtige Guds Bistand; men den uforstandige Mand fik Oienvaerk strar om
Natten efter, og han laa der alt indtil Kong Olaf bad den almcegtige Gud vcere ham naa
dig, hvorefter han helbrededes i den samme Kirke.
Det hendte sig engang i Kjobstaden, at en. Kone blev bragt til det Sted, hvor den
hellige Kong Olaf hviler. Hun var saa elendig af Skabning, at hun var ganste krohen ’"" Km,°" ’
sammen, saa begge Fodderne laae ien Bue mod Lcenderne. Men da hun var stittig i sine
Bonner og grwdende gjorde Lofter til Kong Olaf, lcegede denne hendes store Vanhelse, saa
Fodder, Laegge og andre Lemmer rettedes af deres Krumning, og hvert Led og Lem siden
tjente til det rette Brug, hvortil det var stabt. Tilforn kunde hun ei krybe derhen, men
nu gik hun derfra karst og munter til Slcegt og Hjem.
Da Kong Magnus havde vaeret 9 Aar Konge i Norge, rustede han sig til at reise Irelanr
ud af Landet med en stor Krigsmagt. Han seilede ud i Vesterhavet med det vakkreste
Mandstab, som i Norge var at faae. Ham fulgte alle de mcegtige Maend, som vare i
Landet, saasom: Sigurd Hranesson og hans Broder Ulf, Vidkunner lonsson, Dag Eilifs
son, Serker fra Sogn, Eyvind Olboge, Kongens Stallar, og mange andre Stormcend.
Med al denne Krigsmagt seilede Kongen vester til Orkenoerne, hvorfra han tog med
sig Jarlen Erlends Sonner, Magnus og Erling, og seilede derpaa til Syderoerne; men da
han laa under Skotland, romte Magnus Erlendsson om Natten fra Kongens Skib, svom
mede i Land, foer derpaa op i Skoven og kom omsider til den stotste Konges Hird. Kong
Magnus seilede med sin Flaade til Ireland og hcerjede der. Der kom Kong Myriartak
ham til Hjcelp, og de indtoge en stor Deel af Landet, baade Dublin og Dublin -Shire.
Kong Magnus var om Vinteren oppe i Kunnokter hos Kong Myriartak; men satte Maend
til at forsvare det Land, som han allerede for havde indtaget. Henimod Vaaren fore beg-
<sap. 22. N«rk»Buu<l eller «Mrvagunll, d. e. Strcedet ved Gibraltar, see 1 B. S. 4. cfr. S. 57.
Sikile?, Sicilien, see Har. Haardr. S. Cap. 5.
Cap. 25. DMu, Dublin, og VFiiiuai-skiii, nu Grevskabet Dublin, see 1 B. S. 76.
11. «inds Iste Hefte. . 14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free