- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
106

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 Magnus Barfods Saga.
ge Konger med deres Håer vester ud alt til Uladster, hvor de holdt mange Slag, indtoge
Landet og havde vundet den storste Deel af Uladster, da Myriartak foer hjem til Kunnakter.
Kong Magnus taklede sine Skibe.til og agtede sig tilbage til Norge, men satte sine
K°^"M»gnus 0 M<end til at f.rsvare Landet i Dublin. Han laa ved Uladster, seilklar med sin hele Flåa.
.«nd«<m,. he. Da de syntes at behove Slagt til Skibskost, sendte Kong Magnus Bud til Kong
Myriartak og bad ham sende sig noget Slagteqvaeg , og bestemte Dagen for Bartolo.
mcrus-Messe som den Dag, det stulde komme, dersom Sendemamdene kom vel frem; men
de vare endnu ikke komne Aftenen for Messedagen. Selve Messedagen, da Solen randt
op paa Himlen, gik Kong Magnus paa Land med den storste Deel af sit Mandstab, og
vilde see ester sine Maend og gjore Strandhug. Veiret var vindlost og Solen stinne
de, Veien laa over Myrer og Moradser, og der var hugget Klopper over; men der var
Kratstov paa begge Sider af Veien. Da de kom lcrngere frem, kom de til en noget stor
Hoi, hvor de havde en vid Udsigt. De saae da en stor Stovwg oppe paa Land, som af
Ryttere, og de sagde mellem sig, at det monne vwre Ire-Hceren; men Andre sagde, at det
vare deres Mcrnd, som fore med Slagteqvceget. De standsede derpaa, og da sagde
Eyvind Dlboge: agter Du nu at indrette Din Fcerd; Dine Mcend synes at
Du farer uforsigtigen frem. Du veed at Irerne ere svigefulde, vcer derfor betcrnkt paa et
godt Raad for Eders Mandstab." Da sagde Kongen: glader os fylke vort Mandstab
og verre faerdige, om dette er Svig." Saa stede, og Kongen og Eyvind gik foran
Fylkingen. Kong Magnus havde Hjelm paa Hovedet, et rodt Skjold, hvorpaa var
indlagt en forgyldt Love, og var omgjordet med Svaerdet Lceggebider, hvis Hjalte var af
Elfenbeen/) og Haandgrebet omvundet med Guldtraad, ligesom Svcerdet var overmaade
ffarpt. I Haanden havde han et kort Spyd og en rod Silke-Kofte over Skjorten, hvor
paa for og bag var udsyet en Love af guul Silke, og Enhver maatte tilstaa, aldrig at have
feet en rastere og anseeligere Mand. Eyvind havde og en rod Silkekofte ligesom Kongen,
og ogsaa han var en stor, vakker og meget stridbar Mand.
H"M«H’s Da Stovstyen narmede sig, kjendte de deres Maend, som fore med det Slagteqvcrg,
Ire-Kongen, der troligen holdt alle de Lofter han havde gjort Kong Magnus, havde sendt
ham. Derpaa vendte de om til Skibene, og da var det Middags-Tid. Da de kom ud
paa Myrerne, gik det seent for dem over de sumpige Steder, og da styrtede Irerne frem
allevegne fra ethvert Skovn<es imod dem, og ufortovet begyndte Slaget. Nordmamdene
fore adsplittede i saerstilte Hobe; thi faldt ien Hast Mange af dem. Da sagde Eyvind til
Kongen: er denne FaerD for vort Folk, og vi maae i en Hast finde paa et godt
Raad." Kongen svarede: »blaeser alt Mandstabet sammen med Krigsluren under Mer
ket, og det Mandstab, som her er, stal gjore en Skjoldborg, og saaledes vige baglamds
ud over Myrerne, siden klare vi os nok, naar vi komme paa det stette Land." Irerne
stjode djoerveligen, og, endstjondt de faldt i Hobetal, kom to stedse i Stedet for een. Da
nu Kongen var kommen til det ncermeste Dige, var der en meget vanstelig Overgang, og
faa Steder fwrdendes over, saa mange Nordmcend faldt der. Da raabte Kongen paa sin
Lendermand, Thorgrim Skindhue, der var oplandst Mand, og befalede ham at fare over
Diget med sin Afdeling. ,Vi stulle," siger han, forsvare Eder imidlertid, saa at ingen
Skade tilfoies Eder. Gaacr siden ud paa hiin Holme og styder paa dem derfra, imedens
i) I Teften af «Tand,« som Nogle troe har vaeret Hvalros-Tand, der ligner meget Elfenbeen.
VI «Hg ti r (I?I»2Ul), nu Ulster, den nordlige Deel af Ireland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free