- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
115

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurd lorsalafars, Gyfteins og Olafs Saga. 115
Eapitel 12.
Der laa han stille en halv Maaned, endskjondt der hver Dag blceste Forde-Vind til
at seile nordefter; men Sigurd vilde oppebie Bidevind, paa det Seilene kunde vende sig
endelangs ad Skibene; thi i alle hans Seil var Silke indsat baade i den Deel, som vendte
fremad og i den bagerste Deel, og fordi hverken de, som vare foran eller bag i Skibet, vilde
see den mindst skinnende Deel af Seilene, vilde de heller oppebie en saadan Vind.
Da Kong Sigurd seilede ind til Miklagaard, styrede han ncer Landet. Overalt paa
Landet er der Borge, Kasteller og Landsbyer, den ene ved den anden, uden Mellemrum.
Der fra Landet kunde man og see ind i Bugterne paa Seilene, og saa toet stode Seilene
ved Siden af hverandre , at de udgjorde ligesom et heelt Gjcerde. Alle Folk stode ude,
for at see Kong Sigurds Seilads. Keiser Alerius havde ogsaa spurgt Kong Sigurds
Fcerd, og lod oplukke den Borgport paa Miklagaard, som kaldes Guld-Varte, gjennem
hvilken Keiseren rider naar han har vceret lcenge borte fra Miklagaard, eller gjort et Krigs
tog, hvori han har vundet Seier. Da lod Keiseren udbrede kostbart Klcede fra Guld-
Varte til Laktjarne, som er Navnet paa Keiserens gildeste Hal. Kong Sigurd befaler sine
Mcend, at de skulde ride i stor Pragt ind i Borgen, og lidet cendse Alt det Nye de monne
see, og saa gjorde de. Keiseren sendte dem Sang og Strcengeleg i Mode, og med saa
megen Priis reed Kong Sigurd med sit hele Folge ind i Miklagaard. Der fortcelles, at
Kong Sigurd lod sin Hest sto med Guldsko forend han reed ind i Borgen, og magede det
saa, aten af Skoene skulde gaa los paa Gaden; men ingen af hans Mcend skulde vende
Vinene derhen. Da nu Kong Sigurd kom til den gildeste Hal, var Alt der gjort i Stand
paa det bedste; og da Kong Sigurds Mcend vare komne til Seede og fcerdige til at drikke,
kom Keiserens Sendemcend ind i Hallen og bare mellem sig Guld og Solv i store Punge,
som de sagde Keiseren sendte Kong Sigurd; men Kongen saae ei derpaa, og bad sine Mcend
dele det imellem sig. Da Sendemcendene vendte tilbage til Keiseren og fortalte ham dette,
sagde han: „Denne Konge maa vcere stormcegtig og rig, som ei cendser stige Ting, og giver
intet Takkens Ord derfor," og befaler dem at vende tilbage med store Kister fulde af Guld.
Atter komme de tilbage til Kong Sigurd og sige, at disse Gaver og Sendinger sendtes ham fra
Stolkongen. Kong Sigurd sagde: „ dette er en stor og fager Skat, og deler den mellem
Eder, mine Mcend." Sendemcendene fore tilbage og fortcelle Keiseren dette. Han sva«
rer: «med denne Konge har det sig paa to Viis, enten maa han vcere over andre Konger
i Magt og Rigdom, eller og har han ikke saa stor Forstand, som det sommer en Konge;
farer nu hen tredie Gang, og bringer ham det dyreste Purpur, og disse Kister med Raake
af Guld, hvorpaa han end videre lagde to Guldringe. Nu fare Sendemcendene atter afsted
til Kong Sigurd, og sagde ham, at Stolkongen sendte ham denne store Skat. Da stod han
op tog Kongen Ringene og trak dem paa sin Haand. Derpaa holdt han en siirlig Tale
paa Grcesk, hvori han takkede Keiseren med mange fagre Ord for al hans Hceder og Hoi»
modighed ; men uddeelte Skatten igjen meget sommeligen blandt sine Mcend. Kong Si
gurd opholdt sig der nogen Tid. Da sendte Keiser Alerius sine Mcend til ham, og lod ham
sporge, om han vilde modtage af Keiseren 6 Skippund rode Guld, eller han vilde at Kei
seren skulde lade anstille den Leeg, som han pleiede at lade lege paaPadreim? Kong Si«
gurd valgte Legen , og Sendemcendene sagde, at denne Leeg ikke kostede Keiseren mindre
vcere det i Orkensernes Saga S. 316 omtalte Hxkues, d. e. Ncesset ved Floden sEgos (H)x<iB-
-potnmos) indenfor Dardaneller-Strcedet i Rumilien, det nuvcerende tyrkiske Landssab.
Cap. 12. ?a6reimr (^nlirenuir) eller Nlpz,«clromoB, Pladsen hvor de store Kamplege i
Constantinopel holdtes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free