Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Sigurd lorsalafars, Gyfieins og Olafs Saga.
end dette Guld var. Da lod Keiseren gjsre i Stand til Legen, der blev holdt som sed
vanlig; men den Dag gik alt i Legen bedre for Kongen end for Dronningen; thi Dronnin
gen har altid den halve Deel i Legen, og deres Mcend kappes derfor med hverandre i alle
Lege. Derhos sige Grcekerne, at naar Kongen vinder flere Lege paa Padreim end Dron
ningen, da monne Kongen vinde Seier naar han drager i Feide. Folk, som have vceret
i Miklagaard, fortcelle, at Padreim er gjort saalunde, at der er sat en hoi Muur omkring
en slet Vold, der er at ligne med en kredsrund og bar Tunplads, med lordbcenke rundt om
langs Steenmuren, hvorpaa Tilskuerne sidde; men Legen selv er paa den stette Vold. Der
ere mange Slags gamle Tildragelser beskrevne om Aser, Volsunger og Gjukunger, Alt
stobt as Kobber og Malm med saa stor Kunst, at det synes at vcere levende, og det tykkes
Folk, som om hine vare tilstede ved Legene. Legen selv er indrettet saa konstig og snodig,
saa Folk synes at ride i Luften , og ved dem bruges ogsaa Skudild , alskens Harpeleg,
Sang og Spille-Redskaber.
oapitcl 13. Der fortelles, at da Kong Sigurd skulde en Dag give Keiseren et Maaltid, befalede
q>»r ct^ston han sine Mcend at skaffe rundeligen tilveie Alt, hvad der til dette Gjcestebud behovedes, og
liaaaardsKciscr. da alle Tina, vare skaffede, som det sommer mcegtige Mcend at bevcerte Hcedersmcend med,
«befalede Kong Sigurd sine Mcend, at gange hen i det Strcede i Borgen, hvor Ved var at faae
rilkjobs, og sagde der behovedes en stor Deel. De sagde, at Kongen ei behovede at frygte
for at der skulde mangle Ved; thi der blev hver Dag aget mange Lces Ved ind i Borgen.
Men da de nu behovede at tåge til Veden, var altsammen borte, hvilket de sagde Kongen.
Han svarede: „ farer hen og forsoger om I kunne faa Valnodder, dem kunne vi ligesaa godt
bruge til at ilde med." De fore og finge saa mange de vilde. Derncest kom Keiseren med
sine Hovdinger og sin Hird og satte sig til Bords. Det gik meget prcegtigen til, og Kong
Sigurd modtog Keiseren med megen Pragt og omhyggelig Bevcertnmg. Da Keiseren og
Dronningen fandt, at der ikke skortede paa nogen Ting, sender hun nogle Mcend for at
undersoge, hvad de brugte at ilde med, og nu kom de til et Huus, som var fuldt af Val
nodder, hvilket de igjen berettede Dronningen. Visseligen er denne Konge en stormodig
Mand," sagde hun, der ei sparer Omkostning, naar det gjcelder hans A3re." Hun
havde gjort dette for at prove, hvad de vilde tåge sig til, naar hun lod tåge al Brcendevcd
fra ham.
kapitel Ester hette beredte Kong Sigurd sig til Hjemreisen. Han gav Keiseren alle sine
iHfarsHicmrcise. Skibe; men de kostbare Hoveder, som vare paa Kongens Skibe, bleve satte op paa Peters
kirken, hvor de siden have vceret tilsyne. Keiser Alerius gav siden Kong Sigurd mange
Heste og Veivisere, som skulde ledsage ham gjennem hele hans Rige, og indrettede Torve
for ham i sit Rige, hvor han kunde kjobe Mad og Drikke. Da foer Kong Sigurd bort
fra Miklagaard; men der blev en Mcengde Nordmcend tilbage, som gik i Keiserens Sold.
Kong Sigurd foer fra Bulgarien, saa gjennem Ungarn, Panonien, Svaben og
Bayern. Han traf den Romerske Keiser Lotharius i Svaben, som tog overmaade ven-
Cap. 14. VolAal2lan6, d. e. Landskadet Bulgarien i det europceiste Tyrkie, som paa
den Tid horte til eller var afhoengigt af det grceffe .Nige. Indbyggerne kaldtes Vol^arar og hen-
regnes til de finske Folkefcerd, og deres Land udgjorde engang, indtil det ellevte Aarhundrede, en
betydelig Stat.
Dn/?ar2i»u6 (l^nxalalaus, HnKN,awn6), Ungarn; dog kan man ei derved have forstaaet
hele det nuvcerende Ungarn.
I>Bnoni», Pannonien, en De?l af nuvcrrende Ungarn.
Bvafg, Landffabet Schwaben i det sydlige Tydskland.
Uoiui’2 (Neillialllncl, VNjsraland, Vei/?»li>, UHnl-n), et Hertugdsmme i det sydlige Tydsl-
land, der har vcrret Grundvolden til det nnvcrrende Kongcrige Bayern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
