- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
117

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117
Sigurd lorsalafars, Gyfteins og Qlafs Saga.
lig imod ham, gav ham Veivisere gjennem hele sit Rige, og lod indrette Torve for ham,
hvor han kunde kjobe Alt, hvad han behsvede. Da Kong Sigurd kom til Slesvik i
Danmark, gjorde Eilif Jarl et kostbart Gjaestebud for ham , og dette var ved Midsom»
mers-Tid. I Hedeby traf han Danakongen Nikulas, som tog overmaade venligen imod
ham, gjorde et stort Gilde for ham, fulgte ham Selv Nord til lotland og gav ham et
Skib, forsynet med alt Fornodent. Derpaa foer Kong Sigurd hjem til Norge, og blev
meget vel modtagen, da han kom til sit Rige. Det var en almindelig Tale blandt Folk, at
Ingen havde gjort en hederligere Reise fra Norge, end denne Kong Sigurds var. Da var
han 20 Aar gammel og havde vceret 3 Aar paa Reisen. Hans Broder Olaf var den
Gang 12 Aar gammel.
Kong Eystein havde ogsaa «drettet meget i Landet, som nyttigt var, medens Kon? Ev
Kong Sigurd var paa Reisen. Han lod gjere i Bergen den store Sal, som haver vceret ""’g!,,d°r"°
det storste og mest beromte Herberge i Norge. Han lod opfore et Munkesaede paa Nord
nces i Bergen og lagde meget Gods dertil. Der lod han og bygge Mikaels-Kirken, som
er det prcegtigste Steen -Tempel. Der i Kongsgaarden lod han opfore Apostelkirken og
den store Hall, som er det prcegtigste Traehuus, der haver vceret gjort i Norge. Ilige
maade lod han bygge en Kirke paa Agdanaes, med en Skandse og en Havn, hvor der forhen
havde vceret et ode Sted. I Nidaros lod han i Kongsgaarden opfore Nikolas - Kirken,
hvilket Huus blev scerdeles prydet med Udskjceringer og alt Tommerverk. Han lod og
gjore en Kirke nord paa Vaage i Hålogaland og lagde dertil Gods og Indkomsi.
Kong Eysiein sendte mundtlig Bud til de forstandigste og mcrgtigste Mcend i I<em- i«
teland, indbod dem til sig, modtog dem Alle, da de kom, med stor Venlighed, og fulgte dem
paa Veie med Vennegaver, hvorved han lokkede dem til Venskab mod sig. Da nu Man
ge bleve vante til at fare til ham og modtage Gaver af ham, ligesom han og sendte Ga
ver til Nogle, som ei selv kom, saa vandt han snart alle de Moends Venstab, som havde
mest at raade i Landet. Derpaa talede han for Icemterne og sagde, at de havde gjort
ilde, som havde vendt sig fra Norges Konger og unddraget dem Lydighed og Skattega
ver. Han begyndte sin Tale med, at laemterne havde underkastet sig Håkon Adalsteens-
Fostre, og lcenge ester den Tid viist Norges Konger Lydighed.. Han forestillede dem, hvor
mange nyttige Ting de kunde saae fra Norge, og hvor umageligt det derimod var for dem,
at soge hos Sveakongen hvad de behovede. Ved denne sin Tale bragte han det dertil, at
I<emterne af egen Drift tilbode at underkaste sig ham, hvilket de sagde var dem nyttigt og
nodvendigt, og saaledes bleve de indbyrdes enige om, at Icrmterne gave hele Landet under
Kong Eysteins Magt. Den forste Begyndelse gjorde de maegtige Maend, som bevcrgede
hele Folket til at gjore Troffabs-Ed ; derpaa fore de til Kong Eystein og tilsvore ham Landet,
hvorved det siden lcenge er forblevet. Kong Eystein vandt saaledes Iwmteland ved sin
Viisdom; men ei med fiendtlige Anfald, som Nogle af hans Forfedre.
81e2vik i vanmsrk, nu Kjsbstaden Slesvig, Danmarks celdste Vispesaede, i Sonder-Iylland
eller det efter samme Sted opkaldte Hertugdsmme, cfr. NeidadFi- 1 B. S. 133.
Cap. 15. er det lamgst imod Nordvest udspringende Na-s af Staden Bergens
Territorium, og beliggende paa den sondre Side af Bergens-Vaag (Hgixvinnnl– eller vjsi-^n-
Her stod fordum det rige St. Michaelis Kloster, scrdvanlig kaldet KlunkaliK; see
Altane», ved Indlobet til Throndhjems-Fjorden, see 1 B. S. 80.
Vk^ar, Vaagen i Hålogaland, see 1 B. S. 276.
Cap. 111. Icrmteland, see 1 B. S. 67.
11. Binds 2det Hefte. 1"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free