Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’
Sigurd lorsalafars, Gysteins og Olass Saga. 121
Skyld, stal jeg lcegge et godt Ord til." Noget derefter opsoger Eystein Kong Sigurd og
beder ham at staane Manden, erindrede ham om det Slcegtstab, der var imellem dem og
Sigurd Hranesson, som var gift med deres Faster Skjaldvor, og siger, at han vilde betale
Bod for den mod Kongen begangne Brode, endstjondt han ikke med Sandhed kunde til
legge sig nogen Deel deri. Derhos bad han Kongen mindes deres langvarige Venstab.
Kong Sigurd sagde, at det var en bedre Styrelse at revse siige Ting. Da svarer Kong
Eystein: «dersom Du, Broder, vil folge Loven og straffe Sligt ester Landsretten, da er det
rigtigst, at Sigurd Hranesson ftemforer sine Vidner, og at Sagen demmes paa Thinge,
men ei iet Mode; thi Sagen horer under Landsloven, og ei under Bjarko-Ret." Da
sagde Sigurd: «det kan vel vcere, at Sagen horer derhen, som Du siger, Eystein Konge, og
er det mod Loven, som hidtil er steet i denne Sag, da ville vi fore den paa Thinge." Si
den stilles Kongerne ad, og hver af dem syntes at ville gaae sin egen Vei. Derpaa staev
nede Kong Sigurd denne Sag for Arna rnces Thing, og agtede der at forfolge den. Kong
Eystein kom og did til Things, og da Sagen blev indladt til Doms, gik Kong Eystein did
hen forend Dommen blev fteldet over Sigurd Hranesson. Nu bad Kong Sigurd Lag
mcendene fcelde Dommen, men Kong Eystein svarer saalunde: «jeg tcrnker at her monne
vcere saa forstandige og i Norges Lov kyndige Maend, at de ikke domme en Lendermand
fredlos paa dette Ting." Derpaa forklarer han Loven herom saaledes, at hver Mand
stjelligen kunde forståa det. Da sagde Kong Sigurd: «meget heftig tåger Du Dig af
denne Sag, Eystein Konge, og det er muligt, at Sagen koster meer Moie forend den kom
mer til Ende, end vor Agt var; men ikke destomindre vil jeg forfolge den. Gjerne vilde
jeg nu, at han blev domt fredles paa sit Fodested." Da sagde Kong Eystein: «der er vist
ikke mange Ting, som jo faae Fremgang, naar Du forfolger dem, hvilket er rimelige, saa
mange og store Ting som Du har «drettet, da nu dcsuden kun faa og smaa Folk stande mod
Dig. Saaledes stiltes de ad, uden at der blev gjort noget videre ved Sagen. Derefter
sammenkalder Kong Sigurd Gulathing, soger selv derhen og stavner til sig mange ypper»
lige Hovdinger. Der kommer og Kong Eystein med sin Svite/) og der blev nu holdt man.
ge Moder og Stcevner angaaende denne Sag af forstandige Moend, og den blev provet og
ransaget for Lagmcendene. Nu anforer Kong Eystein, at alle de Mcend, som her vare
sagsogte, vare fra Frostathings-Lagen, medens den paaankede Gjerning var udfort i Håloga
land. Thinget endtes altsaa dermed, at der ikke blev gjort Noget ved Sagen, eftersom
Kong Eystein saalunde gjorde den ugyldig. Dermed stiltes Kongerne ad i megen Vrede,
og Kong Eystein farer nord til Throndhjem. Kong Sigurd derimod staevner til sig alle
Lendermcend, tilligemed Lendermandenes Huuskarle, og udncevner af ethvert Fylke meget
Bondefolk heelt for fra Landet, saa der samledes en stor Håer om ham, og stavner med
hele denne Skare nordefter langs med Landct alt til Hålogaland, og vil anvende al Kraft
paa at gjore Sigurd Hranesson fredlos midt iblandt sine Frcender. Til den Ende stawner
han til sig Halogalcendere og Naumdoler og kalder et Thing sammen i Hrafnista. Kong
dette Navn. Den langt fulistcendigere og upaatvivlelig rigtigere Fortcelling om denne Proces,
som findes i de vidtlsftigere Bearbeidelser af Norges Konge-Sagaer, noevner det rette Fylkes-^hmg-
sted Hr»n6»rnes (Throncrs i Senjen, see s<,lnm. 803- 7 B. Cap. 27, cfr. Saml. t. d. N. F.
Spr. og Hist. 1 B. S. 112 ff. og foran i dette Verks 1 P
. S. 90.
Om Gula-Thing og Frosta-Thing, see 1 B. S. 90.
111-ufuista, nu Ramstad paa Ramstad-Den, som nu ved lavt Vand er sammenhengende med
Lsvncesset, en langt udstikkende Halvs paa Nordsiden af Folden-Fjord i Noereens Hovedsogn ,
Numedalen. Her var i Hedenold Hoved-Scrdet for en af de navnkundigste Slcegter i Landet, den
1) I Teften: Sveitir. ___^_^ ’
’ er en aabenbar Feil; der findes paa Hålogaland intet Sted af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
