- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
129

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurd lorsalafars, Gysteins og Qlafs Saga 129
og denne Bog duer til ingen Ting. Derpaa kastede han Bogen paa Ilden, som braendte
paa Salsgulvet, og gav Dronningen en lindhest lige ved Vinene. Dronningen grced
dog mere over Kongens Sygdom, end over Slaget og den lidte Fortrced. ’Da stod en
Mand op for Kongen, ved Navn Ottar Birting, som var en af hans Kjcertesvende, stjondt
en Bondeson, og som gjorde Tjeneste den Dag. Han var liden af Vcext, men af et
artigt Vcesen, raff, djcerv og ffjcemtefuld, sort af Haar og merk af Hud; derfor syntes det
at vcere et Dgenavn, at han kaldtes Birting (Den Lyse). Han lob til, greb Bogen, som
Kongen havde kastet paa Ilden, holdt paa den og sagde til^Kongen: Dage vare de,
Herre, da I seilede med stor Stads og Pragt til Norge, og kom her til Lands med stor
Navnkundighed og H/rder; thi da lob alle Dine Venner imod Dig med Glcede og vare
glade i Din Komme. Alle som een Mand vilde have Dig til Konge og have Dig over sig
i storste Haeder og Mre. Men nu ere Sorgens Dage komne over os; thi paa denne her
lige Hoitid ere Dine mange Venner komne til Dig, og kunne ikke vcere muntre formedelst
Dit morke Sind og Din Vanhelse. Det var at onffe, at I kunde vcere glad med dem,
oa gjor nu saa vel, gode Konge, tag imod dette Frelseraad; Dig forst med Dronnin
gen, og gl<ed hende, som Du hoiligen har fornærmet, med blid Venlighed, og siden alle
Dine Hovdinger, Venner og Tjenestemcend, den hele Rcekke igjennem, det er mit Raad."
Da sagde Kong Sigurd: „ vover Du at give mig Raad, Du storste Drog af en Huus
mands-Gut, Du lossede Bonde-Unge, af den ringeste, ledeste og usleste Mt og Slaegt;"
dermed sprang han op, trak Avaerdet, svingede det med begge Hamder, og lod som han
vilde hugge til ham. Men Ottar stod rolig og ret, rorte sig ikke af Stedet og gav ikke
mindste Tegn til Skrcek, som om han var aldeles uforfcerdet; men Kongen vendte Svcerd
fiaden om, som svaevede over Ottars Hoved, og gav ham et lindt Slag paa Skuldrene.
Dernaest taug han og satte sig ned i Hoiscedet. Da taug og alle Mand, som i Hallen
vare; thi Ingen vovede at fremfore et Ord. Nu saae Kongen sig om, mildere end tilforn,
og sagde: Seent proves hvad der boer i Folk; her sad mine Venner og Lendermcend,
Stallare, Skutilsvende og alle de bedfte Mcend i Landet; men Ingen gjorde saa vel mod
mig, som denne Mand, der synes Eder lidet voerd ved Siden af Eder, endffjondt jeg nu
ynder ham mest. Jeg kom hermd som en gal Mand, og vilde forspilde mine kostbare
Eiendomme; men han forbedrede mit? Gjerning, og raeddedes paa den anden Side ei for
Doden. Siden holdt han en vakker Tale, og Mede sine Ord saalunde, at de vare mig
til Haeder; men talcde ikke et Ord om Ting, hvorved min Harme kunde forogcs, men forbi
gik hvad der dog med Sandhed kunde siges. Saa ypperlig var hans Tale, at ingen saa
forstandig Mand var her tilstede, der kunde tale snildere. Derpaa sprang jeg op i Drffen
og lod som jeg vilde hugge til ham; men. han var saa fuldmodig, som om Intet var at
frygte, og da jeg saae det, lod jeg mit Forsatt fare, eftersom han var aldeles uffyldig.
Nu ffulle I, mine Venner,.vide hvorledes jeg vil lonne ham; han som for var min Kjaer
tesvend, stal nu vcere min Lendermand, og dcrpaa stal folge, hvad der endnu er meer, at
han om kort Tid stal vorde den anseligste af mine Lendermaend." Derpaa takkede Kongen
Bondesonnen i Alles Ncervierelse, fordi han havde stillet hans Sind ved forstandige Ord
og djaervt Mod, og gjort hvad hans Lehnshovdinger ikke havde vovet, hvorefter han gjorde
ham til sin fornemste Lehnshovding. Ofte overkom denne Sindssvaghed og disse under
lige Griller Kongen, og naar Nogle af hans ringe Tjenere vilde paaminde ham , adlod
han dem bedst, og gav dem Gods og Gaarde derfor. Ottar blev siden den merkeligste
Mand i Norge, formedelst mange gode og vriisvcrrdige Ting.
11. Bmds 2det bcfte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free