Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Sigurd lorsalafars, Gysteins og Olafs Saga.
Rustning saasnart de havde hort Luren. Da sagde Kongen, at Svend og alle hans Ka
merater skulde som fredlose M<end fare ud af Landet; men ester gode Moends Bon bragtes
det saa vidt hos Kongen, at de maatte forblive i Landet og beholde sine Eiendomme; men
ingen Bod skulde betales for Svends Såar. Da spurgte Sigurd Sigurdsson, om Kon»
gen vilde, at han skulde fare bort. »Det vil jeg ikke," sagde Kongen; «thi aldrig kan jeg
vcere Dig foruden."
K^g O’l»fsI«. D" var en ung og fattig Mand, som hedte Kolbein, og Thora, Kong Sigurd lor.
Mand,"om i3n-salafars Moder, havde ladet stjcere Tungen ud af Munden paa ham, hvortil ingen anden
Halse?""" Aarsag var, end at denne unge Mand havde taget et Stykke Mad af Kongemoderens Fad,
som han sagde Kokken havde givet ham, og som denne ei turde gaa ved for hende. Denne
Mand gik siden lcenge maallos omkring. Saa siger Einar Skulesson i Olafs Drapa:
Gjoeve Qvindel) lod udskjaere
For ringe Sag af Hov’det
Ringe Inglings Tunge,
Som ynder Krigersvoerd.^)
Maallss Ringebryder^
Kort derefter saaes
Uden Skade, da han var
Paa et Sted, som heder Hlid.
Siden begav han sig til Nidaros, og vaagede i Kristkirken; men den anden Olafs-
Messe, under Fromesse-Sangen, sovnede han, og syntes see Kong Olaf den Hellige komme
til sig, tale til sig, med Hoenderne tåge fat paa Tungestumpen og trcrkke i den. Da han nu
vaagnede, var han helbredet, og takkede gladelige» vor Herre og hiin hellige Kong Olaf, som i sin
Miskundhed havde givet ham sin Helse; thi han havde for faret did maallos og besogt hans
hellige Skrin, men nu foer han derfra helbredet og tydelige» talende.
K^ngOwfsler» Hedningerne toge en ung Mand, som var dansk af A3t, til Fange og forte ham
He,."Mand. til Vindland, hvor han var i Baand tilligemed andre Fanger. Om Dagen var han alene
i laern uden Vagt; men om Natten var en Bondeson hos ham i Laenker, for at han ei
skulde lobe fra ham. Denne stakkels Mand fik aldrig Sovn eller Ro for Harm og Sorg,
og overveiede paa mange Maader, hvad der kunde vaere ham til Hjcelp; thi han havde
stor Skrcek for Trceldom, og vansmcegtede baade af Sult og af Pinsler. Af sine Ven
ner kunde han ikke igjen vente Forlosning, da de to Gange havde udlost ham af hedenske
Lande med egne Penge, og syntes vel at vide, det vilde falde dem besvcerligt og bekosteligt
tredie Gang at underkaste sig denne Byrde. Vel den Mand, som ikke lider saa ondt i<
denne Verden, som han syntes at lide! Nu saae han ingen anden Udvei end at rom
me bort og at undkomme, om det kunde lykkes. Dette beslutter han sig til ved Nattetid,
hug Foden af Bondens Son, droeber ham, og stcevner saaledes undaf til Skoven med
Laenken om Benene. Da de om Morgenen i Lysningen bleve dette vaer, stette de ester
ham med to Hunde, som vare vante til at opspore dem, som undromte, og finde ham i
Skoven, hvor han laa og gjemte sig for dem. De lcegge nu Hcenderne paa ham, staae
1) I Texten "Rigdoms Valkyrie," eller hos Digteren, guldsmykkede Qvinde. 2) En Kriger og her sim-
pelt hen "Mand." I denne Oversaettelse er Schoning bleven fulgt. 3) Mand.
Cap. 37- Nllcl (Qlcl). Det synes efter Omstamdigyederne rimetigst at antage, at hermed
er meent Gaarden Lien i Bratsbergs Sogn og Strindens Prcestegd. ved Throndhjem.
Cap. 38. Viulll»u6, see 1 B. S. 127.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
