- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
135

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135
Sigurd lorsalafars, Gyfteins og Olafs Saga.
og prygle ham og gjore ham alstens Ondt. Derpaa si<rbe de ham hjem, og lade ham med
Nod og neppe beholde Livet, uden at vise ham anden Mistundhed. De paalagde ham nu
flere Pinsier, satte ham i en mork Stue, hvor der forhen var 16 andre christne M<rnd,
og bandt ham baade med Icern og andre Baand saa fast de kunde. Da syntes ham den
Elendighed og de Pinsler, han for havde gjennemgaaet, som en Skygge mod dem han nu
maatte udstaae. Ingen Mand saae han for sine V"e i dette Famgsel, som vilde bede om
Mistundhed for ham, Ingen havde Medynk med hans Elendighed uden de christne Mcrnd,
som vare bundne med ham, hvilke sorgede med ham og begraedte hansMeen, tilligemed deres
egen Nsd og Ulykke. En Dag gave de ham det Raad, at han stulde gjore det Loste til
den hellige Kong Olaf, at lade sig indsoette som Embedsmand i hans hellige Huus, om
han ved Guds Mistundhed og hans Bonner kunde stippe bort fra dette Famgsel. Dette
samtykkede han gladelige» og lavede sig strar til den Stilling, som de forestog ham. Nat
ten ester syntes han i Sovne see en Mand, som ikke var hoi, stande ved sin Side og saa
lunde tiltale sig: «hor Du elendige Mand, hvi reiser Du Dig ikke op?" Han svarer:
»Herre min, hvo er Du?" — «Jeg er Olaf Konge, som Du paakaldte." — «O! min go
de Herre, gladelige» vilde jeg reise mig, naar jeg kunde, men jeg ligger bunden med Icern,
med Lamker om Benene, tilligemed de Mcend, som her sidde bundne." Derpaa tiltaler
Kongen ham med de Ord: «stat op i en Fart og forfcrrdes ei, visseligen er Du nu los."
Dern<est vaagnede han og fortalte sine Kamerater hvad der i Dromme var baaret for
ham. De bad ham nu stande op og forsoge paa om det var sandt. Han stander op
og mcerkede han var los. Nu sagde hans andre Faeller, at det ei vilde hjaelpe ham no
get, da Doren var lukket baade inden og udenfra. Da lagde en gammel Mand, som
sad der under stor Meen, sit Ord til, og bad ham ei tvivle om den Mands Mistundhed,
som havde losnet hans Baand; «thi haver han gjort dette Under paa Dig, for at Du
stulde nyde hans Mistundhed og herefter vorde fri, uden at lide mere Elendighed og Pin
sel. Skynd Dig derfor og sog til Doren, kan Du stippe ud, da er Du hjulpen." Saa
gjorde han, sinderDoren aaben, smutter ud og afsted til Skoven. Saasnart Venderne bleve det
te vaer,stoge de Hundene lose og sattte ester ham i storste Hast; men den stakkels Mand ligger
stjult og seer grant, hvor de fore efter ham. Nu tabe Hundene Sporet, da de kom ham
ncermere, og alle Sogendes Dine stoges med Blindhet», saa at ingen Mand kunde finde
ham, endstjondt han laa for deres Fodder. De vendte derpaa hjem, meget bedrovede og
bekymrede over at de ei kunde finde ham. Kong Olaf tillod ei denne Mands Undergang,
da han var kommen til Skoven, og gav ham sin Helse og Horelse igjen; thi saa lomge havde
de knattet og siaaet ham , at han var bleven dov. Dernaest kom han ombord paa et
Skib tilligemed to andre christne Maend, som der loenge havde varet pinte. Alle betjente
sig ivrigen as denne Farkost, og siap vel fra deres Flugt. Siden sogte han til den hellige
Mands Huus, karst og vaabendygtig. Nu angrede han sit Loste, gik fra sit Ord til den
hellige Konge, lob bort en Dag og kom om Qvoelden til en Bonde, som laan^e ham Herberge
for Guds Skyld. Siden om Natten saae han i Sovne tre Piger komme til sig, og vakkre og
fagert pyntede vare de. De talede strar til ham og satte ham stoerkt irette, fordi han havde vcr
ret saa djcerv at lobe fra den gode Konge, der havde viist ham saa stor Mistundhed, forst
ved at befrie ham fra Icern og siden fra alt Famgsel, og dog var han romt fra den milde
Herre, i hvis Tjeneste han var gaaet. Siden vaagnede han fuld as Forferdelse, stod aarle
op og fortalte Huusbonden sin Drom. Den gode Mand havde Intet ivrigere at gjore, end
at sende ham tilbage til det hellige Sted. Dette lertegn er forst nedtegnet af en Mand,
som selv saae Manden, og Mcerket af Icernet paa hans Krop.
18-5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free