- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
136

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136
Sigurd lorsalafars, Gysteins og Olafs Saga.
«apltel Hy
KjebstadenKonq
helle f°rt>etrcs.
Vapitel 39.
Kong Sigurd
faaer Cecilie.
»
I den sidste Tid af Kong Sigurds Levedags, rygtedes hans besynderlige Bestut
ning, at han vilde lade sig Me ved sin Dronning og tåge Cecilie, som var en megtig
Mands Datter, til A3gte. Saaledes lod han tilberede et stort Gjestebud, og agtede at
holde Bryllup med hende i Bergen. Da nu Biffop Magne sporger dette, blev han meget
bedrovet, og en Dag ganger Biffoppen til Kongehallen, og med ham en Prest ved Navn
Sigurd, som siden blev Biffop i Bergen. Da de kom til Kongesalen, sender Biffoppen
Kongen Bud, at han vilde treffe ham, og bad Kongen gange ud til sig. Saa gjorde han,
og gik ud med draget Sverd i Haanden. Han tog venligen mod Biffoppen og beder ham
gange ind til Bords med sig. Biffoppen svarer: gandet Wrende haver jeg nu. Er det
sandt, Herre, som mig er sagt, at Du agter at gifte Dig, forffyde Din Dronning og tåge
en anden Kone?" Kongen sagde, at det var sandt. Da begyndte Biffoppen at trutne
i Ansigtet og svarede med et Suk: hvor kan det falde Eder ind. Herre, at gjore Sligt i
vort Biffops-Syssel, at svige saa hoiligen Guds Bud og Lov og den hellige Kirke? Det
undrer mig, at I saaledes foragte vort biskoppelige Embede og Din Kongedom. Nu vil
jeg gjore hvad min Pligt er, og paa Guds, den hellige Kong Olafs, Peter Apostels og
andre hellige Mends Vegne, forbyde Dig dette Uraad." Medens han saa talede, stod
han ret op, som om han rakte Halsen frem under Hugget, og var ferdig, om Kongen
vilde lade Sverdet falde. Men saa haver Sigurd Prest, som siden blev Biffop, sagt,
at Himlen forekom ham ikke storre end et Kalveffind, saa frygtelig syntes Kongen ham at
see ud. Derpaa gik Kongen til Hallen uden at svare et Ord, og Biffoppen gik til sit
Huus og Hjem, og var saa blid og munter, at han leende hilsede hvert Barn og legede med
sine Fingre. Da spurgte Sigurd Prest ham om Aarsagen dertil med de Ord: »hvi er
I nu saa munter, Herre, kommer I ikke i Hu, at Kongen monne legge Eder Vrede til,
og var det ikke bedre at undromme?" Da sagde Biffoppen: det tykkes mig rimeligere,
at han ei monne handle saaledes. Desuden, hvilken Dodsdag var bedre og onffeligere,
end at lade sit Liv for Guds A3re, eller at ds for den hellige Christendom og sit eget Em
bede, ved at forhindre det, som ei er Sommeligt; og derfor er jeg saa munter, fordi jeg
haver gjort hvad jeg burde." Derpaa blev der megen Stoi i Byen; Kongen gjorde sig
strar efter dette reiseferdig, og tog med sig Korn, Malt og Honning. Siden holdt han
sor efter til Stavanger, og lavede der til et Gjestebud, for at lade sig vie til Cecilie. Da
den Biffop, som der raadede, erfarer dette, opsoger han Kongen og sporger, om det er
Sandt, at han agtede at gifte sig i Dronningens Live? Kongen svarede, at det var saa.
Biffoppen svarer: »om saa er, Herre, da maa I selv indsee, hvor meget dette er smerre
Mend forbudet. Nu synes det, som I ansee dette for at vere Eder tilladt, fordi I haver
mere Magt, og at dette sommer Eder, endffjondt det dog er mod Ret og Skjel, og ikke
veed jeg, hvi I ville gjore dette i vort Bispedomme, og saaledes vanvore Guds Bud, den
hellige Kirke og vort Bispedomme. Nu monne I legge en stor Gave af Gods og Eien
domme til denne Stad, og saaledes bode til Gud og til os." Da sagde Kongen: »tag af
vort Gods hvad Du vil; langt anderledes ber Du Dig ad, end Biffop Magne." Derpaa
glk Kongen bort, ligesaa lidet tilfreds med denne Biffop, som med ham, der havde nedlagt
Forbud imod ham. Derefter giftede Kongen sig med denne Pige, og elffede hende med
stor Kjerlighed.
Kong Sigurd lod saameget forbedre Kjobstaden i Konghelle, at der var ingen megtigere
Stad l Norge paa den Tid, og sad der lenge for at forsvare Grendsen. Han lod bygge en
Kongsgaard i Kastellet, og vaalagde alle Herredert Nerheden afKjobstaden saavelsom Byens
Borgere, at Enhver, som var 9 Aar gammel eller eldre, ffulde hver 12tf Ma aned bere til Ka-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free