- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
138

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138
Regjcrrde fra
4130-1136
XIII
Magnus Blindes og Harald Gilles Saga.
M^nu"’°?Ha- l^ong Sigurds Son, Magnus, blev i Oslo udnwvnt til Konge over hele Landet, strax efter
rald Udn«vnesti. Dov, ifolge den Ed, som hele Almuen havde svoretKong Sigurd, og da gik Mange
i hans Tjeneste, og Mange bleve hans Lendermcend. Magnus var den vakkreste Mand paa den
Tid i Norge, af et heftige Sind og grum, derhos udmcerkede han sig i Legems-Dvelser; men
Almuens Venffab ffyldte han mest sin Faders Yndest. Han var en stor Dranker, pen-
gegjerrig, haard og uregjerlig. Harald Gille derimod var meget let i Omgang, munter
og spegende, og saa gavmild, at han Intet sparede for sine Venner. Gjerne tog han imod
et godt Raad, saa at han lod Andre raade med sig som de vilde. Ved alt dette ffaffede
han sig Yndest og et godt Lov , saa mange Mcend tyede ligesaa meget til ham, som til
Kong Magnus. Harald var i Tunsberg, da han spurgte sin Broders, Kong Sigurds,
Dod. Da kaldte han sine Venner sammen til et Mode, hvor det blev aftalt, at der ffulde
holdes Hauga-Thing der i Byen. Paa dette Thing blev Harald udvalgt til Konge over
det halve Land, og det blev kaldet en Tvangs-Ed, at han havde frasvoret sig sin Fcedre
ne-Arv. Derpaa antog Harald en Hird og udncevnte Lendermcend , og snart samledes
lige saa mange Folk om ham, som om Kong Magnus. Da fore Mcend imellem dem,
og dette stod saaledes i 7 Dage. Men fordi Kong Magnus fik meget mindre Folk, saae
han ingen anden Udvei, end at dele Riget med Harald ito Dele. Saaledes blev nu
Riget skiftet, at hver af dem ffulde have den halve Deel af det Rige, som Kong Sigurd
havde havt. Derimod ffulde Kong Magnus ene beholde Skibsfiaaden, Bordtoiet, Kostbar
hederne og alcLosoret,som Kong Sigurd havde havt; men var dog mindst tilfreds med sin Lod.
Endffjondt de nu vare ulige tilsinds, raadede de dog nogen Tid Landet i Fred. Harald Konge
avlede en Son, som hedte Sigurd, med Thora, en Datter af Guttorm Graabard. Kong Ha
rald fik Ingerid, en Datter afßagnvald, som var en Son afSveakongen Inge Steinkelsson.
Magnus Konge var gift med en Datter af Knut Lavard, og hun var en Soster af Dana
kongen Valdemar; men da Kong Magnus ingen Kjcrrlighed havde for hende, sendte han
hende tilbage sor til Danmark, og ester den Dag gik Alt tungere for ham, og han paadrog
sig megen Uvenffab af hendes Frcender.
Om°Ha7ald^ Da begge Frcenderne, Harald og Magnus, havde vceret i 3 Aar Konger over Norge,
°srNag" sådde de begge den 4^5 Vinter nord i Kjobstaden Nidaros, og indbode hinanden til Gjcest;
dog var deres Folk stedse fcerdig til Slagsmaal. Om Vaaren seiler Kong Magnus sor
efter langs Landet med sin Skibsfiaade, og drog alt det Mandffab, han kunde faae til sig i
Cap. l. Unuxa-hlux, Vestfolds almindelige Thing, paa hvilket de norske Konaer under-
tiden lode sig hylde, see 1 B. S. 90.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free