- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
144

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144 Magnus Blindes og Harald Gilles Saga.
Semund var gift med Ingeborg, en Datter af Presten Andreas Brunsson. Deres Son
ner vare Paul Flip og Gunne Fis. Semunds uegte Son hedte Aasmund. Andreas
Brunsson var en overmaade merkelig Mand, som bestyrede Gudstjenesten i Korskirken.
Hans Kone hedte Solveig. Hos dem var lon Loptson, som da var II Aar gammel, til
Opfostring og Opdragelse. Presten Lopt Semundsson Jons Fader, var og der i Byen.
Presten Andreas’s og Solveigs ene Datter, hedte Helga, som blev gift med Einar. Det
traf sig nu i Konghelle neste Sondags Nat ester Paaste-Ugen, at der blev en stor Gny i
Vaderne over hele Byen, som naar Kongen foer gjennem med sin hele Hird. Hundene
bare sig saa ilde, at Ingen kunde holde dem fast, men de siede sig lose, og da de alle kom
ud, bleve de galne og bede alt hvad der kom dem for, Folk og F<r. Alte de, som bleve bidte
til Blods, bleve rasende, og frugtsommelige Koner nedkom for tidlig og bleve derpaa rasende.
Denne Varsel faldt ind nesten hver Nat fra Paaffe til Christi Himmelfarts Dag. Over
disse Undergjerninger, forferdedes Folk meget, og Mange gjorde sig rede til at reise bort,
solgte deres Gaarde og fore ud i Herrederne eller til andre Kjobsteder. De forstandigste
Mlend ansaae dette som noget serdeles Merkeligt, reddedes derover og sagde, som det
var, at det monne vere et Varsel fox vigtige Begivenheder, som end ei vare indtrufne.
Men Andreas Prest holdt en lang og herlig Tale Pintsedag, og vendte Slutningen afsin
Tale hen paa Bymendenes vaandefulde Stilling. Han bad dem herde deres Mod, og
ikke legge denne herlige Stad ode; men heller omhyggelige» tåge sig i Agt og bruge al
Forsigtighed i alle paakommende Tilfelde, saasom Ild eller Ufred, samt bede Gud om hans
Missundhed.
Sydens O?hav Tretten Lastdragere gjorde sig ferdig fra Byen og agtede sig til Bergen, men de II
’ Kongle, bl^ borte med Mand og Gods og alt hvad der var paa dem ; den 1 2^ forliste ogsaa ; dog bleve
Folkene bjergede, men Ladningen gik til Grunde. Den Gang foer Presten Lopt nord til Ber
gen med alt Sit og kom lykkcligen frem. Lastdragerne bleve borte Laurentii Aften. Danakongen
Erik Eimund og Erkebiskop Szur sendte begge Bud til Konghelle, og bad dem vogte paa de
res Stad og sagde, at Venderne havde en stor Her paa Benene, hvormed de vide omkring
bekrigede christne Mend og havde jevnlige» Seier. Men Bymendene agtede kun saare
lidet derpaa, bleve ligegyldige og glemte alt meer og meer de indtrufne Redster, jo lengere
det var siden de skede. Den hellige Laurentii Dag, da Talen til Hoimesse var holdt, kom
Vendekongen Rettibur til Konghelle med 250 Vendesnekker, og paa hver Snekke var
44 Mand og 2 Heste. Kongens Sosterson Dunimitz, og Unibur, en Hovding, som raadede
over meget Folk, var med. Disse to Hovdinger roede paa engang med hele Heren op
efter den ostre Arm af Elven forbi Hising, og kom saaledes ned i Byen; men en Deel as
Flaaden lagde op i den vestre Arm og saa til Byen. De lagde til Lands ude ved Pelene,
og landsatte deres Heste, og dette Mandskab red ovenom Bratsaas og derpaa op om Byen.
Einar, en Svoger af Presten Andreas, bragte denne Tidende op til Kastelkirken ; thi da var
By-Almuen gaaet did for at hore Hoimesse. Einar kom just som Presten Andreas holdt
sin Tale, og fortalte Folket, at en Her seilede mod Byen med en stor Mengde Krigsffibe;
men nogle Folk reed ovenom Bratsaas. Da sagde Mange, at det monne vere Dana
kongen Erik, og af ham ventede de sig Fred. Derpaa lob Folket ned i Byen til deres
Eiendomme, vebnede sig, og gik ned paa Bryggen, hvor de strax saae, at det var Ufred og
Cap. 10. M»,’nx,Ven Hisingen, seeNanlike 1 B. S. 63.
en Aasryg paa den nordvestre Tide af Staden Konghelle (Kongelf) i
K9Btai2-K>,hn, see 1 B. S. 154.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free