Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Blindes og Harald Gilles Saga. 147
<sapitel 12.
Om Magnus
Blinde.
Staden eller Huset; thi jeg seer, at Guden er bleven dem vred, som stulle forsvare disse."
Kong Rettibur gav Andreas Prcest Kirken, Skrinet, det hellige Kors, Bibelen, Alterbogen
og fire Klerker. Dog brcendte Hedningerne Kastel«Kirken og alle de Huse, som i Kastellet
vare. Da den Ild, som de havde tcrndt i Kirken, stuknede to Gange, hug de Kirken ned,
og da brcendte den som andre Huse. Derpaa fore Hedningerne til deres Skibe med Byt
tet; men da de monstrede deres Folk og saae deres Tab, gjorde de alt Folket til Fanger og
deelte det mellem Skibene. Nu foer Andreas Prcrst ombord paa Konge-Skibet med det hellige
Kors, og da kom der en stor Rcedsel over Hedningerne formedelst det Varsel, som stede paa
Kongestibet. Der kom nemlig saa stor en Hede, at de Alle syntes naer ved at braende op.
Kongen befalede Tolken at sporge Prwsten, hvi saa stede. Han svarede, at den almaegtige
Gud, som Christne troede paa, sendte dem et Beviis paa sin Vrede, fordi de, som ei vilde
troe paa deres Staber, fordristede sig til at lagge Haand paa hans Pinsels-Mlerke, og at
der laa saa stor Kraft i Korset, saa stige, ja endog tydeligere, lertegn vare stete for hedenste
Mcend, naar de havde taget Korset i deres Hcender. Kongen lod Praesterne sattte i Skibs
baaden, og Andreas Prcest bar det hellige Kors i sit Fang. De forte Baaden frem langs
Skibet forbi Stavnen, og tilbage langs den anden Skibs-Side til Skandsen, stjode den
siden bort med Baadshager og stodte Baaden ind ad Bryggen. Siden foer Andreas om
Natten med Korset til Soelberg, under Regn og stygt Veir og bragte det derfra i god For
varing. Kong Rettibur, og det Mandstab han havde tilbage, foer hjem til Vindland,
og mange af de Folk, som vare blevne fangne i Konghelle , vare lcenge derefter i Troeldom
i Vindland; men de, som bleve udloste og kom tilbage til Norge til deres Odel og Eiendom,
me, trivedes alle mindre end tilforn. Kjobstaben i Konghelle haver aldrig siden reist sig
til den Anseelse, som den forhen havde.
Efterat Kong Magnus var bleven blindet, foer han nord til Nidaros, hvor han gav
sig i Klosteret paa Holm og tog Munkekloeder. Da blev Store«Hern<es paa Frosta
lagt til Klosteret til hans Underholdning. Kong Harald raadede da ene Landet Vinteren
efter, gav alle de M<rnd Fred og Forlig, som begjaerede den, og tog mange af de Ma>nd i
sin Hird-Tjeneste, som havde vceret med Kong Magnus. Praesten Einar Skulesson siger,
at Harald Konge holdt to Slag i Danmark, det forste ved Hveen, det andet ved Hleso:
Arbeidstraaei) Farver
Af Ravnemund! Du lod
Farve Svcerd paa utro Folk
Ved hoie Rand af Hveens Land.
Og end videre dette
Odins Scerks Blodbestcenker
Stred haardt paa Hlesss-Strand;
I Storm Mcerket vaied over
Vceldig’ Krigerhelte.
Kong Harald var den gavmildeste Mand. Der fortelles, at i hans Tid kom Mag-
Ms/Einarsson fra Island for at vies til Bistop, og ham tog Kongen overmaade vel imod
1) Flittig til Arbeide.
Cap. 12. N«ilmr, Munkholmen ved Throndhjem, see 1 B. S. 149.
Uerne» ml kl» 6 I^i-oslo, nu Gt>. StoreHernces paa Halvsen Frosten, et Par Mlle Nord-
vest for Throndhjem. <- ».
Hvesn, den nu til Sverige horende D Hveen i den sydlige Deel af Dresund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
