Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Regiercdt fra
1^36-1137.
3
XIV
Sigurds, Inges og Gystein Haralds
sonnees Saga.
N renning Ingirid og med hende Lendermamdene, tilligemed den Hird, som Kong Harald
havde havt, besluttede at sende en Lobeffude nord til Throndhjem, for at berette Kong Ha- K"/?ZNs
ralds Fald og tillige begjaere af Thronderne, at de skulde tåge Kong Haralds Son Sigurd,
som da var der Nord og opfostredes hos Gyrder Baardsson, til Konge. Dronning In«
gerid selv foer strar oster til Viken. Der var hendes og Haralds Son Inge til Opfo
string hos Amund Gyrdersson, Sonneson af Logberse. Da de kom til Viken, blev strar
sammenkaldt Borgar-Thing, hvor Inge, som da var i sit 2^ Aar, blev valgt til Konge.
Dette Raad understottede Amund og Thjostolf Alesson tilligemed mange andre store Hovdinger.
Da nu den Tidende kom Nord til Throndhjem, at Harald Konge var tågen af Dage, toge
Thronderne Sigurd, Kong Haralds Son, som da var paa 4^ Aar, til Konge paa Vre-
Thing, og dette Raad understottede Ottar Birting, Peter Sauda-Ulfsson, Brodrene Gut
torm af Reine og Ottar Balle Asolfsson tilligemed mange andre store Hovdinger og me
get andet Folk. Siden underkastede naesten hele Almuen sig Brodrene, mest fordi deres
Fader ansaaes for hellig; thi blev Landet saaledes tilsvoret dem, at Kongedommet ikke ffulde
komme under Nogen anden Mand, saa lwnge nogen af Kong Haralds Sonner vare i Live.
Sigurd Slembe seilede nord om Stadt, og da han kom til Nordmor, var der alt
kommen for ham Brev og Fuldmagts-Beviser fra de Forstandere, som havde vendt sig til Slembe-D^n
Lydighed mod Kong Haralds Sonner, saa han der ingen Modtagelse eller Hjcelp fik. Da
nu Sigurd selv kun havde faa Folk med sig, bestuttede han med dem at stcevne ind til
Throndhjem og opsoge Magnus Blinde; thi han havde allerede forud sendt Bud for sig
derind til sine og Magnus’s Venner. Da var Kong Sigurd Haraldsson i Byen, og med
ham mange mcegtige Mcend, saa det ei var let for Sigurd Slembe at soge did. Han
havde den Gang hos sig mange af sine og Magnus Blindes Venner. Da han nu kom
til Kjobstaden, roede de op i Nid-Elven, for at trcrffe Kong Magnus, og fcestede Landtoug
i Land ved Kongsgaarden; men de maatte strar romme; thi alt Folket stod op imod dem.
siden lande de ved Munkholmen og toge Magnus Sigurdsson den Blinde ud af Klosteret
mod Munkenes Villie, eftersom han for var bleven indviet til Munk. Der fortelles
af Flere, at Magnus godvillige» fulgte med, endskjont noget Andet udbredtes for at forbedre
hans Sag. Strar efter Julen forfoiede Sigurd sig bort med sit Folge, og ventede Hjcelp
af sine Frcender og Magnus’s Venner, hvilken de og fik. Sigurd seilede med sit Folge
ud efter Fjorden, og dem fulgte siden Bjorn Egilsson, Gunnar af Gimse, Haldor Sigurds
son, Aslak Hakonsson, Brodrene Benedict og Erik tilligemed den Hird, som for havde vce-
Cap. I. «oixar-DluF, see 1 V. S. 90.
Cap. vimsar, nu Gimse eller Gjemse, see 1 B. S. 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
