Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Sigurds, Inges og Gyftein Haraldssonners Saga.
Vapittl 8.
Om Sigurd
Glembc-Degn
da seilede Erik bort med sin Flaade, og kunde ingensteds komme i Land paa den Kant
af Fjorden, fordi Lendermendenes Skarer overalt kom imod dem, og hvorsomhelst de for.
sogte Landgang, bleve 5 eller 6 eller Flere liggende paa Stranden. Kong Inge og hans
Fosterfader Amund Gyrdersson, kom med en stor Folkemagt i Hornbore-Sund, hvor
de stoges med Kong Erik og drebte mange af hans Folk; men han fiyede undaf og vendte
om sorefter til Danmark igjen. Kong Inge forfulgte ham og tog fra ham alle de Skibe
han kunde faa, og det var en almindelig Tale blandt Folk, at aldrig stettere Tog var gjort i
anden Konges Velde med saa stor en Hermagt. Kong Erik var dermed ilde tilfreds, og
syntes at Magnus Konge med hans Folge havde drevet Spot med ham, idet han havde for
maaet ham til denne Ferd; thi erklerede han aldrig herefter at ville vere-deres Ven, som
tilforn. Nu maa vi fortsette Fortellingen om Haralds Sonner og Sigurd Slembe, efter
hvad den vise og stjonsomme Mand Erik Oddsson^) haver fortalt, og denne Fortelling stri.
ver sig fra Lendermanden Håkon Mage, som selv var tilstede, og fortalte disse Begivenheder,
da de forste Gang nedtegnedes. Baade han Selv og hans Sonner vare medivaa alle
disse Tog og i alle disse Slag, og vidste og fuld Bested om de andre Tog.
Sigurd Slembe kom den Sommer fra Vesterhavet til Norge, hvor han spurgte sin
Frendes, Magnus Konges, uheldige Tog; thi ventede han ikke stor Trost i Norge; men
seilede udenstjers sor forbi Landet, satte over til Danmark og holdt ind ad Vresund. Son.
denfor Oren stodte han paa nogle Vendesnekker, gav sig i Strid med dem og vandt Seier.
Der ryddiggjorde han otte Skibe, drebte Mange af Mandstabet og hengte Nogle. Si
gurd stakkede en Tid om i Sorlandene, fordi han vidste at der ingen Hjelp i Norge var at
faa for ham, mest formedelst Throndernes og Msrernes Modstand. Saa siger Ivar:
Hhronder og Morer
Opstod mod Konge,
Som kom fra Vest;
Sit Gavn ei vide;
Og mangen Mand
Forandret»’ Sind
Mod Magnus’s Son,
Den kjoerlig milde.
Og det forteller han, at da Sigurd foer fra Norge, kom han til Sveakongens Rige:
I Tapperhed
Kongens Maend proves;
De iled til Takkel
I Storm og Uveir.
Og Skibsfolket
Agted’ paa Seil;
Oses der maatte;
Svalt var det paa So.
I) Erik Oddsson er Forfatter til bryggjar Stikka, som indeholder Harald Gilles, Magnus Blindes og
Sigurd Slembes Levnetsbeskrivelse.
<sap. 4. Noi-ndoi-usuna, nu Homborg-Sund ved Homborg-D i Eids Sogn og Landviks
Proestegjcrld i Nedences Fogderi. At det er dette, og ei et Sund af samme Navn i det nordlige
Bahuus.Lehn, det slutter man uden Vanffelighed af Sammenhangen; thi Viksiden ostenfor Fol-
den-Fjord, endog lige til Tunsberg og Oslo, havde K. Erik nemlig allerede hjemssgt; det er
altsaa ganske naturligt, at Toget derncest gik til Agder, hvor han forst stodte paa Kong Inges
Flaade, blev siaaet og nodt til at flygte tilbage til Danmark igjen.
Cap. 5. N?ri. Herved forstaaes uden Tvivl det samme som Bk»novri, det nuvcrrende
Skanor ved Sresund i Skaane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
