- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
162

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162 Sistnrds, Inges og Gyftein Haraldssonners Saga.
Vapitel 11
Sigurd Slembe
taqes til Fange.
boer, Ivar Kolbeinsson, og Halvard Foeger, som havde vaeret i Sigurd Slembes Forrum.
Denne Ivar havde vaeret den forste, der om Natten var gaaet ind til Kong Harald og
havde lagt Haand paa ham. Der faldt en stor Deel af Magnus Konges og Sigurd
Slembes Mandskab; thi Inges Maend lod ikke nogen Mand undkomme, som de kunde faa
fat paa, endstjsnde saa her ere naevnede. De draebte paa en Holme mere end 40 Mand, hvori,
blandt to islandske Maend, Praesten Sigurd Bergthorsson, Sonneson af Maard, den anden
Clemet, en Sen af Are Einarsson; men tre Islaendere beholdt Livet, nemlig Ivar Skraut.
H^k^S^^f^Hn
Erik Erkeb^fpT^ Ivar havde stedse fulgt Kong Magnus, og han undkom paa sin Broders,
lon Kaudes, Skib. Jon var gift med Cecilia, en Datter af Gyrder Baardsson, og var
da i Kong Inges og Sigurds H<er. De vare i alt tre, som slåp ombord paa Jons Skib ;
den anden var Arnbjorn Ambe, som siden blev gift med Thorsteins Datter i Audsholt;
den tredie var Ivar Dynte, en Son af Starre, men en Thronder af Modrene-2Et, og
en overmaade våen Mand. Da nu Krigsfolket fik at vide at disse tre vare der ombord,
gribe de til deres Vaaben og anfalde hans Skib. De ffiftede nogle Hug, og det var
ncerved, at hele H<eren var kommen i Slag; men det kom dog til det Forlig mellem dem,
at lon udloste sine Brodre Ivar og Arnbjorn mod bestemte Losepenge, som siden bleve
ham eftergivne. Men Ivar Dynte blev fort paa Land og halshuggen ; thi Sigurd og Gyr
der, Kolbeins Sonner, vilde ei tåge Penge for ham, da de vidste, at han havde vceret med ved
deres BrMr^eMin^Mord. Det sagde IvarßUox, at aldrig var Noget rammet ham,
der var gaaet ham saa naer, som da Ivar blev fort paa Land under Oren, og vendte sig om til de
Andre med det Dnste, at de maatte modes Hisset med Glcede. Gudrid Bergsdatter, en
Soster af Erkebiskop lon, fortalte Erik Oddsson, at hun Horte Ivar Biskop sige dette.
En Mand , ved Navn Thrand Gjaldker (Skatmester), var Styrmand paa Kong
Inges Skib. Da var det kommen saa vidt, at Inges Maend roede paa Smaabaade
imellem Skibene ester dem, som svommede paa Våndet, og drcebte hvem de kunde faa fat
paa. Sigurd Slembe kastede sig overbord, efterat hans Skib havde mistet sit Mandskab,
kraengede Brynien af sig under Våndet og svommede siden med Skjoldet over sig. Nogle
Maend fra Thrands Skib toge en Mand, som svommede paa Våndet, fangen og vilde
draebe ham; men han bad for sig, og tilbod at ville sige dem, hvor Sigurd Slembe var,
og derpaa indgik de. Men Skjolde og Spyd, dode Maend, Vaaben og Klceder stode vide om
paa Soen ved Skibene. »I monne vel see," sagde han, »et rodt Skjold fiyde paa Vån
det, derunder er han." Did roede de derpaa, toge ham og forte ham ombord paa Thrands
Skib. Nu sendte Thrand Bud til Thjostolf, Ottar, Aasmund og Gyrder. Sigurd Slem.
be havde et Fyrtoi hos sig, og Knusten var i en Valnodskal, hvorom der var puttet Vox.
Dette fortaelles fordi det synes at vaere en sindrig Maade at forvare det paa, saa det al.
drig kunde blive vaadt. Derfor svommede han med Skjold over sig, fordi Ingen kunde
kjende det ene Skjold fra det andet, da saa mange stode om paa Soen, og de sagde
selv, at de aldrig havde hittet ham, naar det ei var bleven dem sagt hvor han var. Da
Thrand kom til Lands med Sigurd, og det blev Krigsfolket sagt at han var fangen, siog
Hoeren op et stort Skrig af Glaede. Da Sigurd Horte dette, sagde han: ond
Mand vil glaedes ved mit Hoved i Dag." Da gik Thjostolf Alesson didhen hvor Sigurd
sad, strog en med Solv.Fryndser besat Silkehue af hans Hoved og sagde: »hvi var Du,
Tr<rlle-Son , saa djaerv , at Du vovede at kalde Dig Kong Magnus Barfods Son?"
i i Ncerheden af Bispesædet Skalholt paa Sonderlandet i Island.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free