- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
163

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurds, Instes og Gystein Haraldssonners Saga. 163
Sigurd svarede: «ikke tor Du ligne Fader min med en Tråel; thi lidet var Din Fader verd
imod min." Hall, en Son af Legen Thorgeir Steinsson, Kong IngeS Hirdmand, var
nerverende ved denne Begivenhed, og fortalte den til Erik Oddsson, som derefter nedtegnede
Fortellingen ien Bog, som kaldes Rygstykke. I denne Bog fortelles om Harald Gitte
og hans Sonner, om Magnus Blinde og Sigurd Slembe, alt indtil deres Dod. Erik
var en forstandig Mand, som den Tid var lange i Norge. Noget af Fortellingen ned
ffrev han ester Håkon Mages Udsagn, som var Haraldsssnnernes Lendermand, der tillige
med sine Sonner var med i hele denne Strid og disse Raadstutninger. Erik nevner end
nu fiere forstandige og sanddrue Mend, som fortalte ham disse Tidender, og vare saa ner,
at de saae eller Horte Alt hvad som stede. Noget nedstrev han ester hvad han Selv
havde hort eller feet.
Hall siger, at Hovdingerne vilde strar lade Sigurd drebe;«men de Mend, som grum«
meste vare, og syntes at have sin Harme paa ham at hevne, tilraadede hans Pinsel, og der- Hns PiA/.’
til udnevnedes Beinteins Brodre, Sigurd og Gyrder Kolbeinssonner; Peter Byrdar-Svend
vilde ogsaa hevne sin Broder Finn. Men Hovdingerne og den storste Deel af Folket gik
deres Vei. De brode hans Skindebeen og Arme i sonder med Orehammere. Siden
klebte de ham nogen og vilde staae ham levende; men da de vilde staae Huden af hans Isse,
kunde de ikke komme til for Blodraset. De toge saaledes Lederpidste og stoge ham saa
lenge, indtil Huden var saa ganste af ham, som om han var fiaaet. Derpaa stodte de en Stok
i Ryggen paa ham saa den. gik isonder, siebte ham derpaa hen til et Tre, hengte ham, hug siden
Hovedet af ham, og droge Hovedet og Legemet hen til en Steenroise og nedgrove det der.
Det paastaae Alle, baade hans Venner og Uvenner, at ingen Mand i Norge, som kunde
erindres af de Levende, har veret mere begavet og i alle Fuldkommenheder mere ovet end
Sigurd ; men i nogle Dele var han en ulykkelig Mand. Hall sagde, at han talede lidet, og svarede
kun Faa med enkelte Ord under sine Pinsier, endstjondt de tiltalede ham. Videre siger Hall, at
han aldrig rorte sig mere, da de pinede ham, end som om de stoge paa Stok eller Steen. Dette
anforte Hall som cc Veviis paa, at han var en dygtig Helt, der havde Mod til at udholde
Pinster, at han stedse holdt Munden lukket og rorte sig ei af Stedet. End videre sagde
han, at han ikke forandrede det mindste sit Mele, og talede med saa megen Lethed, som om
han sad paa Dlbenken; hverken talede han hoiere eller lavere eller mere skjelvende end
han pleiede. Han talede alt indtil han opgav Aanden, og sang derimellem af Psalmebogen,
hvilket syntes Hall at vere over andre Mends Evne og Styrke. Men den Prest, som
havde sin Kirke der i Nerheden, lod fore Sigurds Legeme did til Kirken. Denne Prest
var en Ven af Haralds Sonner; men da de spurgte dette, kastede de Vrede paa ham, og
lode Liget fore tilbage, hvor det havde veret, og Presten maatte betale Boder. Sigurds
Venner fore siden sor fra Danmark med et Skib ester hans Liig, forte det til Aalborg og
begrove det i Marie-Kirken der i Byen. Saa sagde Provst Ketil, der som Prest forrettede ved
Marie.Kirken, til Erik, at Sigurd der var begraven. ThiostolfAlesson lod fore Magnus
Blindes Liig til Oslo og begrave det i Halvards-Kirken hos Kong Sigurd, hans Fader. Lodin
Sauprud, Thorleif Brynjolfsson og Kolbein lode de fore til Tunsberg; men det ovrige faldne
Mandstab blev begravet paa Stedet.
Da Kongerne Sigurd og Inge havde raadet over Norge i 6 Aar, kom Eystein, som
var en Son af Kong Harald Gille, den Vaar vestenfra Skotland. Arne Sturlesson,
Thorleif Brynjolfsson og Kolbein Ruge havde seilet vester over Havet ester Eystein, fulgte nuzhKAns
ham til Landet og seilede strar nord med ham til Throndhjem. Thronderne toge mod ham,
og han blev paa Gangdage-Thinget paa Yren udvalgt til Konge, saaledes at han stulde have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free