- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
168

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168 Sigurds, Inges og Gyftein Haraldsson»ers Saga.
Vapitel 2t.
Om Haralds
Tenner.
«apitel 22.
baraldssonner
nes Stilte og
Exrder.
Strcenge-Regnen^) fsg,^)
Modig Konge flog
Skjoldovet Hoer
Ved Skarpe-Skjcer.
Dernaest sioges han ved P i l a vi k og vandt Seier. Saa siger Einar:
Gram mandig stred;
Ulveflokken sied
Kcekke Parters Liig
I Pilavik.
Ved Vesterhavets Salt
Gram brcendte overalt.
Af Svcerd Brynie gnistred
Ild om Lang tun knistred.
Der braendte de den store Torp Langatun, og Folk sige, at den ester den Dag fik kun
liden Opreisning. Derefter foer Kong Eystein bort fra England om Hosten tilbage til
Norge, men Folk talede forskjellige» om denne F<erd.
Der var god Fred i Norge i de forste Aar af Haraldssonnernes Regjering, og saa
lcenge deres gamle Raadgivere levede var der nogenlunde Enighed imellem dem. Medens
Inge og Sigurd vare i Bornealderen havde de begge een Hird; men Eystein som var
kommen til moden Alder havde en Hird for Sig. Men da Inges og Sigurds Raadgi
vere vare dode, nemlig Sauda-Gyrder Baardsson, Ottar Birting, Amund Gyrdersson
Thjostolf Alesson, Ogmund Svipter og Dgmund Dreng, en Broder af Erling Skakke
(Erling var ei meget anseet, saalcenge levede), stilte Inge og Sigurd deres
Hird ad. Da fik Kong Inge stor Hja>lp af Gregorius Dagsson, en Sen af Dag Eilifs«
son og Ragnhild, en Datter af Skopte Ogmundsson. Gregorius havde megen Formue,
og var selv en driftig og myndig Mand. Han forestod Landets Styrelse med Kong Inge,
og Kongen tillod ham at benytte sine Eiendomme efter eget Tykke.
Da Kong Sigurd vorte op, blev han en overmaade uregjerlig og urolig Mand i alle
Dele, og saa var baade Kong Eystein og han; dog var Eystein noget rimeligere. Kong
Sigurd blev en stor og stcrrk Mand og rast af Udseende; han havde lysebrunt Håar, en styg
Mund, men forovrigt et velstabt Ansigt; han var snild i sin Tale fremfor nogen Mand, og
vel ovet i alle Fcerdigheder. Derom taler Einar Skulesson:
Snilde Sigurd viser Magt,
Naar han svare Saarfiods Ild»)
Farver med det rode Blod;
Gud Selv ham Seier gav.
Naar Raumers"») Konge taler,
Ordet let paa Tungen er.
Og Andre synes tie.
Ordmuntre Gram i Daad er stor.
Kong Eystein var sort og morkladen af Ansigt, middelmaadig hoi, derhos en forstandig
og stjsnsom Mand. Men det berovede ham mest sin Magt og Anseelse, at han var karrig
i) Pilene. 2) Foer om som i Snefyg. 9) Svcrrdet. 4) Romeriges, d. e. Norges Konge.
Vil a vik, er formodentlig nuvcrrende Filey-Bay, noget ssndenfor Scarborough.
«.«nxgtun, maa vel verre enten den i Sydvest for Filey-Bay liggende Landsby Lanqtoft,
eller det lcrngere i Vest, i Ncrrheden af Dervent-Floden, liggende Lanton.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free