- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
170

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170 Sigurds, Inges og Gystein Haraldsfonners Saga.
ros i Christkirken, hvor Kong Olaf den Hellige hviler. For den Tid havde der kun vceret
Lyd-Biffopper i Norge. Kardinalen indforte og den Orden, at ingen Mand ustraffet
stulde boere Vaaben i Kjobstaden uden de 12 Maend, som holdt Folge med Kongen. Han
forbedrede og mange af Nordmamdenes Sceder, medens han var i Landet. Aldrig nogen
sinde kom en Udlaending til Norge, som alle Mand agtede saa hoit, eller som kunde raade
saaledes med Almuen som han. Efter en Tids Forlob foer han sorefter med store Venne
gaver, og erklwrede sig siden for at vcere Nordmcendenes storste Ven. Men da han kom
sor til Romaborg, dode den forrige Pave en brat Dod, og da hele Romaborgs Folk vilde
have Kardinal Nikolaus til Pave, blev han dertil indviet under Navnet Adrianus, og saa
sagde de Maend, som i hans Dage kom til Romaborg, at aldrig havde han et saa nodven
Svenge (cfr. 1 B. S. 315). Videre Gudbrandsdalen, Thoten, Hadeland, Land, Ringerige, Modum med
Sigdal, Numedalen og af Ovre-Thelemarken: Vinje, Laurdals, Silllgjords, Tins og Hjerdals Prcrste-
gjcelde, samt Lilleherreds Annexsogn til HitterdalS Prcrstegjcrld i Nedre-Thelemarken. 5, Oslo Bisp e-
dom m e «ndbefattede Resten af Ovre- Thelemarken, eller Mo, Molands, Nissedals og Hvidess
Prcestegjcelde, samt Hitterdals Hovedsogn og Torrisdals Annexsogn, som fordum henregnedes til
«"værende Nedre-Thelemarken- og Bamble-Fogderi, med Undtagelse
af Lllleherred; Vestfold eller Jarlsberg- og Laurvigs Amt med Sandsver og Eker; Oslo -Syssel
eller nuvcrrende Agers og Follougs Fogderi med Mossedal samt Lier, Roken og Hurums Prceste-
gjcelde; Romenge med Odalen og Soloer; Borgesyssel, Ranrige og Elvesyssel eller nuvcrrende
Bahuus-Lehn. I Rcformations-Aaret 1537 bleve de tyende sidstncrvnte Bispedommer forenede og
Hammer Blspestol nedlagt. Foruden de indenlandske Bispedømmer, lode under Nidaros Erkestol:
Fceroernes, Orkenoernes og Mans Bispedommer paa de i Vesterhavet liggende Der (see
1 B. S. 68), samt de tyende Bispedommer Skalholt og Hola r paa Island, og endelig Gren-
land, cfr. 1 B. S. 165.
, «^"^ (Uum2i-.ll2up2uxl-, »i»kupB-I,2mar, Ugmar-mikle). Staden Hammer blev anlaat
ved Midten af 12te Aarhundrede paa nuvcerende Gaard Stor - hammers Grund ved Mjosen i
Vangs Sogn t de Gamles Niclabu, og i Midten af den frugtbare og folkerige Provinds Hede-
marken. Allerede 1152 blev den Seede for en Bissop, og tiltog hurtig i Velstand og Storrelse.
Hammer stal l dens blomstrende Periode have strakt sig fra Fjorden i Syd ’ Miil indtil Furu-
berget t Nord, derfra ostlig henimod Gaarden Alaugs Eiendele og videre til Flagstad-Bro fra
denne langs Flagstad-Elven indtil Aspholmen og Kyrholmen i Ost for Hammer Gaard ; den havde
saaledes og,aa paa sondre Side en Udstrcekning langs Fjorden af mere end 1 Miil. En Deel af
det Terram, som Staden indtog, sial dog senere vcere opsiugt af Mjosen. Som Hammers Ho-
vedgader ncevnes Klosterstrcrdet, Gronnegaden og Bispestrcrdet. Af offentlige Bygninger havde
Staden: Hammer -Gaard eller Kongsgaarden ogsaa kaldet Hammerhuus, en vidtlsftig, befe-
stet og med et holt Taarn prydet Muurbygning, hvor de kongelige Befalingsmcrnd (Sysselmcrnd)
residerede; Blspegaarden ; Raadhuset, som var opfort ved Stabens Torv. Over dets Ind-
gang saaes Stabens Vaaben, en Orhane med udslagne Vinger i Toppen paa et gront Furretrce
Med Naadhuset var et Arestyuus og en Daarekiste forenet. Cann i ternes Kommunshuus
o. f. v. Af Kirker og Klostere havde Hammer: 1, Domkirken (Hellig - Trefoldigheds- ogsaa
Chnst-Kirken kaldet), en stor og sijon, af hugne Steen opfort. Bygning, der forst stal vcere bleven
fuldfa-rdtg ved Aar 1278, hvilken Kirke havde 7 Altere og 8 Prcebender. 2, Korskirken, lige-
ledes en stjsn Bygning, opfort af Teglsteen og beliggende i Gronnegade, omtrent 800 Skridt
fra Domktrken. 3, St. lorgens Kirke, en Trcrbygning. 4, St. Olafs Kloster, der laa
ved Domkirken. 5, St. Antonius’s Kloster, der var beliggende nedenfor Gronnegade og
sondenfor Blspegaarden imod Stranden. Det synes vist, at Staden endnu har havt et Nonne-
Kloster, som ventellgen har ligget ved det derefter bencrvnte Klosterstrcede. I Hammer boede, idet>
Mlndste fsrst < 14de Aarhundrede, Lagmanden i Oplandene; desuden havde Staden en Byfoged
I Begyndelsen af 14’f Aarhundrede var Hammer i sin storste Flor, og havde da 1800 vaaben-
dygttge Borgere, hvilket Antal ved Udgangen af samme Aarhundrede, efter at den sorte Dod havde
glyet Staden dens forste Stod, var gaaet ned til 900. Den uheldbringende Calmar-Union, men
fornemmelig Tabet af Rigets Selvstcrndighed i Aclret 1537 og det deraf folgende forandrede poli-
tlste System, Nedlcrggelsen af Bispestolen ssee ovenfor), nedtrykte den stedse mere, indtil den om-
sider gansse tllintetgjordes i den syvaarige Odelcrgqelses-Krig under Frederik den Anden 1567 da
et stcrrk svenst Corps under Johan Siggeson (Bure) ankom til Staden den 10de Februar, over-
vcrldede efter tre Dages Modstand den svage Vescetning, og lagde ved samme Leilighet) den hele
Stad i Aske. Efter denne totale Sdelcrggelse reiste den sig aldrig mere. See videre om denne
Stad Thaarups Magaz. 2 V. S. 207 ff. og Krafts Norg. Bestr. 1 B. S. 650 ff

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free