- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
172

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 Sigurds, Inges og Gyftein Haraldssonners Saga.
rev Vielaaget los. Derpaa tog Einar Dielaaget op med Haanden, og saae at Diestenen
var der endnu. Derpaa satte han Kilen lige ved Kinden , og da Tjeneren siog derpaa,
sprang Vestenen paa den overste Deel af Kindbenet. Derpaa aabnede de hans Mund,
toge Tungen ud og stare den af, hvorpaa de loste hans Hcender og Hoved. Saasnart
han kom til sig selv, faldt han paa at lcegge Oiestenene h^g Plads under Vielaagene
og trykkede med begge Hcender derpaa alt hvad han kunde. Derpaa bare de ham ombord
og fore til en Gaard, som heder Sceheimrod, hvor de landede. De sendte Folk op til
Gaarden for at sige, at der laa en Prcest paa Skibet ved Stranden. Medens Budet
foer op til Gaarden spurgte de, om Prcesten kunde tale; men han bladrede med Tungen og
vilde forsoge at tale. Da sagde Einar til sin Broder: «dersom han kommer sig og Tun»
gestumpen groer til, da er jeg bange for, at han faaer sit Mcrle igjen." Derpaa klippede
de Tungestumpen med en Tang, trak derpaa i den, star den af to Gange, og tredie Gang
i Tungeroden, hvorpaa de lode ham ligge halvdod. Huusfruen paa Gaarden var fattig,
men dog ilede hun afsted med sin Datter, og de bare Prcesten hjem i deres Kaaber til
Gaarden. Siden henlede de en Prcest, og da han kom did, forbandt han alle hans Såar,
og de sorgede for hans Beqvemmelighed hvad de formaaede. Saaledes laa den saarede
Prcest, ynkelige» tilredt, stolende stedse paa Guds Naade, og tvivlede ei derpaa; men end
stjondt maallos bad han til Gud i Tankerne med et sorrigfuldt Sind, med desto sterre Til
lid jo sygere han var. Han vendte og sin Hu til den milde Konge Olaf den Hellige,
Guds dyrebare Yndling, om hvis herlige Gjerninger han havde hsrt saa meget fortcelle,
og troede desto ivrigere paa ham af al sit Hjcerte, til Hjcelp i hans Nod. Som han nu
laa der lam og betagen al Kraft, grced han saarligen, stonnede og bad med såart Bryst
den dyrebare Kong Olaf hjcelpe sig. Da nu hiin saarede Prcest sovnede efter Midnat,
syntes han at see en gjcev Mand komme til sig og tale disse Ord: «ilde er Du tilredt, Fcelle
Rikard, og jeg seer, at Din Kraft ikke er stor." Dette syntes han at sande. Da tilta
lede hiin ham atter saalunde: «Du behover Mistundhed." Prcesten svarer: «jeg behover
den almcegtige Guds og den hellige Kong Olafs Mistundhed." Han svarer: «den
stal Du faa." Derpaa trak han saa haardt i Tungestumpen, at det gjorde Prcesten ondt.
Derncest strog han med Haanden over hans Vine og Been, saavelsom over de andre saa
rede Lemmer. Da spurgte Prcesten hvo han var? Han saae paa ham og sagde: «Olaf
er kommen hid nord fra Throndhjem," og derpaa forsvandt han. Men Prcesten vaag
nede aldeles karst og tog saaledes til Orde: «Scel^ er jeg nu, den almcegtige Gud og den
hellige Kong Olaf vcere Tak, som haver helbredet mig." Saa elendige» tilredt som han
var, saa hastigen helbrededes han efter denne Ulykke, og det syntes ham som han hverken
havde vceret såar eller syg. Hans Tunge var heel, begge hans Sine vare komne i Lag og
bleve klartseende, Beenbrudet og hvert andet Såar blev tilgroet eller smertefrie, kort han
havde faaet den bedste Helse. Men til Beviis paa at hans Sine havde vceret udstungne,
da blev der et hvidt Ar paa hvert Oielaag, paa det hiin dyrebare Konges Herlighed kunde
aabenbares paa den Mand, der havde vceret saa ynkeligen tilredt.
K?"rn? In«e Eystein og Kong Sigurd vare blevne uenige, fordi Kong Sigurd havde drcebt
°’K?M^Kong Eysteins Hirdmcend, Harald hiin Vikvcerste, som havde Huus i Bergen, og Prce-
Holmen. Johan Tabardsson og Bjarne Sigurdbson. For den Sags Skyld satte de hveran
dre Forligsstcevne om Vinteren paa Oplandene. Laenge sådde de to i Samtale; men saa
1) Lyksalig.
«tap. 26. Nollnin i Bergen, see foran S. 85.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free