- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
173

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurds, Inges og Gystein Haraldssonners Saga. 173
Eapitel 2?
> Gregorius
Dagsson.
meget blev bekjendt af deres Samtale, at alle Brodre skulde modes Sommeren efter i
Bergen. Der tilfoiedes deres Bestutning, at Kong Inge stulde have 2 eller 3 Gaarde
og saa stor Indt<egt dertil, at han kunde holde 30 Mand hos sig, idet de yttrede, han ikke
havde Helse til at voere Konge. Da Kong Inge og Gregorius spurgte denne Tidende, fore
de til Bergen med mange Folk. Kong Sigurd kom der lidt senere, og var ei ncer saa
mandstcerk. Da havde Sigurd og Inge vceret 19 Aar Konger over Norge. Kong Ey
stein kom senere ostenfra Viken,^end de nordenfra. Da lod Kong Inge ved Luren sam
menkalde et Thing paa Holmen, og der kom Sigurd og Inge med en stor Mcrngde Folk.
Gregorius havde 2 Langstibe og vel 90 Mand, som han holdt i Kost. Han holdt sine
Huuskarle bedre end andre thi aldrig tog han Deel i noget Sammenstudslag,
at jo alle hans Huuskarle dråk med ham. Han gik nu paa Thinget med guldbesiagen
Hjelm, og alle hans Folk havde ligeledes Hjelm paa. Nu stod Kong Inge op og fortalte Forsam
lingen hvad han havde spurgt, hvorlunde hans Brodre vilde behandle ham og sattte ham fra
Riget, og bad dem om Hjcelp. Den forsamlede Almue gjorde god Besked paa hans Tale
og sagde, at de vilde folge ham.
Da stod Kong Sigurd op og sagde, at det var usandt hvad Kong Inge beskyldte
ham og hans Broder for, og paastod, at Gregorius digtede Sligt, og yttrede, at det ei stulde
vare lcenge, om han maatte raade, inden de stulde modes saaledes, at den forgyldte Hjelm
stulde komme til at hcelde, og endte sin Tale saa, at han paastod de ei begge lamge stulde
leve tilhobe. Gregorius svarede: at han ei behovede at stunde saa meget derefter og erklae
rede sig fcerdig dertil naar det stulde vcere. Faa Dage senere blev en afGregoriussHuus
karle drcrbt ude paa Gaden, og det var Sigurds Huuskarl, som drcebte ham. Da vilde
Gregorius angribe Kong Sigurd og hans Folk; men Kong Inge og mange Andre holdt
ham tilbage. Men en Qva>ld, just som Dronning Ingerid, Kong Inges Moder, gik fra
Aftensang, kom hun forbi hvor Sigurd Skrudhyrne, Kong Inges Hirdmand, var bleven
drcebt. Han var da gammel, og havde tjent mange Konger. Kong Sigurds Hirdmaend,
Halvard Gunnarsson og Sigurd, en Son af Eystein Trapala havde drcebt ham, og Folk
meente det var steet efter Kong Sigurds Befaling. Da gik hun strar til Kong Inge og
sagde, at han lcenge vilde blive en liden Konge, dersom han ei tog sig af, at hans Hird
mcend bleve drcrbte, en efter den anden, som Sviin. Kongen blev vred over hendes Tale;
men medens de kivedes herom, kom Gregorius gaaendes i Hjelm og i Brynje og bad Kon
gen ei vredes, da hun kun talede hvad sandt var: »end er jeg nu," siger han, „ kommen
til Din Hjcelp, om Du vil angribe Kong Sigurd, og her ere vi nu mere end 100 Mand
med Hjelm og med Brynje, og med dem ville vi gjore Angreb der, hvor Andre synes det er
vcrrst." Men de Fleste fraraadede dette, menende, at Sigurd vilde bode for den tilfoiede
Ulempe. Da nu Gregorius saae, at der ei blev noget af Angrebet, tiltalede han Kong
Inge saalunde: strcemme de Dine Mcend fra Dig. For nyligen drcrbte de forst
min Huuskarl og nu Din Hirdmand, siden ville de jage efter mig eller en anden af Dine
Lendermcend, som Du synes storst Savn i, naar de see, at Du ikke aendser nogen Ting.
Omsider, efterat Dine Venner ere drcebte, tåge de Kongedsmmet fra Dig. Hvad som
helst nu end Dine andre Lendermcend ville gjore, saa vil jeg ikke bie lcengere som et Nod
paa at vorde stagtet; men Sigurd Konge og jeg monne gjore en Handel med hverandre i
Nat, hvordan den end falder ud. Sandt er det, at der er lidet Tag i Dig formedelst Din
Vanhelse; men endda tcenker jeg, at Villien er mindre til at holde Haand over Dine Ven
ner; thi er jeg nu fuldfcerdig til at gange Sigurd i Mode herfra, og mit Mcerke er ude paa
Gaarden." Da stod Kong Inge op, forlangte sine Vaaben og befalede hver Mand,
1! Binds 2det Hefte. 23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free