- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
174

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174 Sigurds, Inges og Gystein Haraldssonners Saga.
<sapitel 29
Om Greqorius
Dagsson.
Vapitel 2».
Kong Eigurds
Fald.
som ham folge vilde, at gjore sig faerdig, erklaerede det ei kunde nytte at raade ham fra
dette, da han lamge nok havde vcget undas, og nu maatte Staalet demme dem imellem.
Kong Sigurd sad og dråk i Sigrid Sattes Gaard fcerdig til Kamp, endstjondt Folk
troede der ei blev noget as Angrebet. Da kom Kong Inge med sit Mandffab ned fra Sme
deboderne mod Gaarden. Arne, Kongens Svoger, kom udenfra Sandbro, Aslak Er
lendsson fra sin Gaard; men Gregorius fra Strcedet, hvor Alle syntes Angrebet var vcerst.
Kong Sigurd og hans Maend gave mange Skud fra Loftgluggerne, brode Ovnene ned
og kastede Stene paa dem. Gregorius og hans Folk hug Gaardsporten op, og der i Por.
ten faldt Einar, en Son af Lare-Paal, som var as Sigurds Folk, tilligemed Halvard Gun«
narsson , der blev studt paa et Loft, uden at Nogen sorgede over hans Dod. De hug
Husene ned; men mange af Kong Sigurds Folk forlode ham og overgave sig paa Naade.
Da gik Sigurd op paa et Loft og forlangte at blive hort. Han havde et forgyldt Skjold,
hvorpaa de kjendte ham; men de vilde ikke hore paa ham og stjode Pile paa ham saa tykt,
som Sne i Snefog, saa han ikke kunde blive der. Da hans Mandstab nu havde forladt
ham, og Husene fremdeles bleve nedhugne, gik han ud derfra, og med ham hans Hird
mand, Thord Huusfreya fra Viken. De vilde did, hvor Kong Inge var at finde, og Si»
gurd raabte til sin Broder Kong Inge og bad ham give sig Liv og Fred; men baade
Thord og Sigurd bleve strar drcebte, og der faldt Thord med stor Berommelse. Kong
Sigurd blev begraven i den gamle Krist-Kirke ude paa Holmen. Kong Inge gav Gre
gorius det Skib, som Kong Sigurd havde eiet. Der faldt mange Mcend af Kong Si
gurds og Kong Inges Mandssab, endssjondt jeg ncevner Faa; men af Gregorius’s Folk
faldt 4 Mand, og tillige Nogle, som ikke Horte til noget Parti, men bleve ssudte nede paa
Bryggerne eller ude paa Skibene. De stoges 14 Dage for St. Johannes Baptistce Dag,
paa en Fredag. To eller tre Dage senere kom Kong Eystein ostenfra med 30 Skibe, og
havde i Folge med sig sin Broderson Håkon, en Son af Kong Sigurd. Eystein foer ikke
til Byen , men laa i Florevaag, og der fore gode Maend imellem dem , som vilde stifte
Forlig. Men Gregorius vilde, at de ssulde fare ud imod dem, menende, at der siden ei
vilde gives bedre Leilighed, og tilbod sig selv at vaere deres Ansorer; »men Du, Konge, stal
ikke fare; det ssorter os ikke paa Folk." Men Mange fraraadede denne Fcerd, saa der ei
blev Noget deraf. Kong Eystein foer nu tilbage oster til Viken, men Kong Inge nord til
Throndhjem, og de vare paa en Maade forligte, endstjondt de ikke selv traf hinanden.
Lidt senere end Kong Eystein foer Gregorius Dagsson oster og var paa sin Gaard
Bratsberg^ Hofund; men Kong Eystein var inde i Oslo og lod trcekke sine Skibe
Cap. 28. Bm^<iabu6!i (Omichubu^i,-), Smedeboderne, beliggende ved Dvre-Gaden i Bergen.
Sanndru (Sandbro) laa strar udenfor den ncervcerende Drcrgs-Alminding henimot» Brad-
bcenken, hvor Våndet fordum gik saa heit op, at en Bro var fornoden imellem Bryggens nordre
Ende og Kongsgaarden, ste Berg. Bestr. af Sagen og Foss S. 15.
ste foran S. 142.
Cap. 29. N s lv n<l (Uofu,,<i, Nsfun<l), kaldtes ford. Gjerpens Prcestegjceld, og, som det synes, den
V, der efter Glmss Kloster bencevnes Klostersen, i Solum Sogn. Muligt er det vel, at noget
mere af dette Sogn, ligesom og Sieinxlalr (nu Slemdal), kan have vceret henregnet til Usfuml,
men bevllsligts er det ikke. I Gjerpens Sogns nuvcerende Inddeling i Op-Haugen og Ud-
Haugen er en Levning af dot gamle Navn, og peger hen til den samme Deling i Fortiden.
I den rode Vog" (1398) strives det Nofwnclk, i Diplomer fra 1456, 1465, 1477 og 1558
Uofun, Uoxkunlj, UaafwlKlk, Nossuen, og endelig i et Diplom fra 1560 ncrvnes Gaarden Dfre
Berge y Verpene S. paa Uthogun" (ste og Ann. f. Nord. Oldk. 1 B. S. 67 f.).
»ralt2lie,-x («rattlbei-x), nu Gd. Bratsberg i Gjerpens Prcestegjceld ved Skien. Den
ftrekommer senere som Kongsgaard og Seede for Kongens Befalingsmcrnd over det efter denne
Gaard bencronte Bratsberg-Lehn, der forhen havde havt Navn af Skiens-Syssel, ste 1 B. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free