- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
176

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176 Sigurds, Inges og Gystein Haraldssonners Saga.
<3apitel 32
Kona Ensteins
Drab.
nordligere i Gronningesund. Kong Eystein sendte den unge Aslak lonsson og Arne
Sturlesson, en Sonneson afSncebjern, med et Skib Kong Inge i Mede; men da Kong
Inges Mcend kjendte dem, angrebe de dem, drcebte mange af deres Folk og toge alt hvad
paa Skibet var tilligemed deres Toi. Men Aslak og Arne, tilligemed nogle Flere, kom
undas op paa Land, fore til Kong Eystein og sagde ham hvorledes Kong Inge havde mod
taget dem. Derpaa holdt Kong Eystein Huusthing og fortalte sine Mcend, hvor ufredeli
gen Kong Inge havde behandlet hans Mcend, og bad Krigsfolket folge sig. »Vi have,"
siger han, »saa meget og vakkert Mandskab, at jeg ingenlunde agter at sty, om I ville fol
ge mig." Men denne Tale blev ei optagen med stort Bifald. Halkel Huk var der;
men begge hans Sonner, Simun og lon vare med Kong Inge. Halkel svarer saa hoit,
at Mange kunde hore det: folge Dig nu Dine Guldkister og lad dem vcerge Dit Land."
Om Natten roede mange af Eysteins Skibe hemmeligen bort, hvoraf Nogle forenede
sig med Kong Inge; men Nogle fore ind til Bergen, Nogle ind i Fjordene, saa at, da
det blev lyst om Morgenen, laa Kongen alene tilbage med 10 Skibe. Da lod han den
store Drage, som var tung paa Aarerne, tilligemed fiere Skibe, blive tilbage, lod Dragen
meget forhugge, styrtede deres Dl ud, og odelagde Alt, hvad de ikke kunde fere med sig.
Kong Eystein gik ombord paa Eindrids Skib, en Son af loan Mernef, seilede nordefter
ind til Sogn, og derfra foer han Landeveien ester til Viken. Kong Inge tog Skibene og
seilede med dem udenssjaers til Viken. Kong Eystein var da kommen ester til Folden, og
havde noer 1200 Mand; men da de saae Kong Inges Krigsmagt, syntes de ikke at vcere
mandstaerke nok til at gjere ham Modstand, og remte undas til Skoven. Hver ftygtede
sin Vei, saa Kongen blev selv anden tilbage. Kong Inge og hans Folk bleve Kong Ey.
steins Flugt vaer, og tillige at han havde faa Folk hos sig, og fore afsted for at opsege ham.
Simun Skalp traf Kongen, just som han kom ud af en Riisbusk dem imede. Simun
hilscde ham: »hil vaere Dig, Herre," sagde han. Kongen svarede: veed ikke, om
Du ei nu synes at verre min Herre." Simun svarede: »det er nu som det falder." Kon
gen bad ham nu at forstikke ham og sagde, at dette var tilberligt; thi lcenge har der vceret
Venssab imellem os, endffjendt det nu er gaaet en anden Vei." Simun sagde, at
der blev Intet af. Derpaa bad Kongen, at han maatte here Messe fer han dede, og
saa ssede. Siden lagde Eystein sig ncrsegrus ned, udstrakte sine Hcender fra sig og bad
dem hugge til ham i Kors mellem Skuldrene, og da ffulde de preve om han kunde taale
laern eller ikke, som Kong Inges Tilhaengere havde sagt. Simun sagde til ham, som
skulde hugge Kongen, at han skulde hugge til, og at Kongen lcenge nok havde kreben om i
Lyngen. Da blev han huggen og syntes at tee sig mandigen. Hans Liig blev fert til
Fors, og stod om Natten under Bakken sondenfor Kirken. Kong Eystein blev begraven
i Fors Kirke, og hans Leiested er midt paa Kirkegulvet, hvor et frenset Teppe bredtes der
over, og han blev anseet for hellig. Der hvor han blev huggen, og hans Blod rclndt ned
paa Jorden, sprang en Kilde op, og en anden under den Bakke, hvor hans Liig stod om
Natten. Af begge disse Vande tykkedes Mange at have faaet Helbredelse for sine Meen
og Svagheder. Det er Vikvaeringernes Sagn, at der blev gjort mange lertcgn ved
«,Vnn,^BBun<l eller «lnmnxnsunll, som man feilagtigen har antaget at maatte verre
ved den lille übeboede O Grunningen, ved Nordsiden af Den Hofteren — kaldtes (ifelge Mun-
kellf Klosters lordebog) Fjorden imellem Store-Sartor-Sen og Fastlandet, omtrent fra Grimstad-
siold og mdtll Kors-Fjord, sondenfor Beraen i Nordhordland, see 1 V. S. 50.
Cap. 32. s’orB, nu Foss Kirke i Ranrige i Viken, eller nu Bahuus-Lehn, ikke paa Rome-
nge, ,om man har meent; hvilket bedst skjennes af Vikvceringernes« Sagn om de mange ler-
tegn, som stedte ved Kong Eysteins Grav; cfr. S. 137

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free