- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
183

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183
Håkon Herdebreds Saga.
Eapitel 11.
Kong Hakons
Flugt.
Spange-Brynje. Ivar raabte til ham, at han havde en tyk Barkholt om sig. Grego
rius svarede, at Ivar gik saaledes frem, det nok kunde behoves, og der var Intet tilovers.
Da var det ncer ved at Gregorius med sit Mandskab var sprungen overbord, forend Aslak
Unge kastede et Anker i deres Skib og trak det af Grunden. Derpaa lagde Gregorius
sig imod Ivars Skib, og de stoges en lang Stund; men da Gregorius’s Skib var baade
mere hoibordet og mandstcerkere, faldt mange Folk paa Ivars Skib og Nogle sprang over
bord. Ivar blev saa haardt saaret, at han ei kunde tåge mere Deel i Slaget. Da hans
Skib var blottet for Mandskab, lod Gregorius Ivar fore til Lands saa han undkom, og si
den den Tid vare de bestandige Venner.
Da Kong Inge og hans Mcend saae at Gregorius var paaGrund, opmuntrede han
sit Mandstab til at ro dem til Hjalp. «Det var," siger han, «det uklogeste Raad, at vi
stulle blive liggende her, medens vore Venner fore til Slag; thi vi have det storste og bedste
Skib i hele Flaaden. Men nu jeg seer at Gregorius, den Mand, som jeg stylder den
storste Lon, behover Hjalp, da monne vi ile til Slaget, hvor det er starpest. Det er og
rettest at jeg er med i Slaget; thi jeg vil at Seieren, om den vindes, stal hore mig til.
Og vidste jeg end forud, at vore Mcend ingen Seier vandt, var der dog for os intet Andet,
end at vcere der, hvor vore Venner ere; thi jeg kan Intet «drette, dersom jeg mister de
Mcend, som rettelige» kaldes Landets Bryst, som modigst ere, og lamge have styret for mig
og mit Rige." Derpaa befalede han dem at scette Mcerket op, og saa blev gjort, hvor
paa de roede over Elven. Da blev Slaget mest rasende, og Kongen fik ikke Rum til An
greb, saa trangt laae Skibene i Veien for ham. Da lagde de sig under Dstfarer-Skibet,
og derfra nedkastedes paa dem Spyd, jcernbestagne Pcele og saa store Stene, at det var
umuligt for dem at holde sig der lcengere, men de maatte hale derfra. Da Kongens Folk
nu saae, at han var kommen, gjorde de Rum for ham, og derpaa lagde han sig paa bi
dett af Endrid lonssons Skib. Nu romte Hakons Folk Smaastibene og gik ombord
paa den ’store Kjobmandsstude, men Nogle sprang paa Land. Erling Skakke og hans
Mcend havde en haard Dyst. Erling selv var paa Forstandsen, kaldte paa sine Stavn
boere og befalede dem at entre Kongeskibet; men de svarede, at det var ingen let Sag, da
der vare Bjcelker bestaaede med en Icernkam i Boven. Da gik Erling selv foran i Stav
nen og opholdt sig der en kort Stund, indtil det lykkedes dem at komme ombord paa Kon
geskibet, da blev Skibet blottet for Mandskab mellem Stavnene, og nu begyndte hele
Hceren at fiye. Mange sprang til Havs, Mange faldt; mensen storre Mcengde kom paa
Land. Saa siger Einar Skulesson :
Mangt et Skib med blodig Stavn
Ode ftsd i stride Elv;
Mangen Mand faldt overbord
Fra blodrod Havblaks^ Stavn,
Krigsmanden Buen krummed.
Rodt Staal ftsi mod stidte Hjelm.
Og Hakons Skare blev
Nok Fode TroldhestN fik;
Liig svommede i Strsmmen.
Kolde Elv rsdfarvet blev
Af hede Saarets Hav,N I Slagets Storm medtaget,
For gjceve Mand til Land
Fly’r bort fra Havets Dyr.N
Og Ravnens varme Drik^
Vceltes i Karmtens Bcrlte.
Einar digtede en Vise om Gregorius Dagsson, som blev kaldet Elve-Visen. Kong
Inge stjcenkede Nikolaus Skjaldvarsson Liv og Fred, da hans Skib blev forladt, og der
paa gik han til Kong Inge, hos hvem han blev saa lcenge Kongen levede. Endrid Jons
son sprang ombord paa Kong Inges Skib, da hans eget var ryddet, og bad om Livet.
I) Skibets. 2) Ulven. 3) Blod. 4) Blod. 5) Skibene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free