Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Håkon Herdebreds Saga. 187
<sapitel 1?
KonglngesTalc
<sapitcl 1»
Kongln^cesald
gen, at han ei stulde vaere med i Slaget, da de meente, at dette var for voveligt; men at
hans Broder Orm stulde vcere Hovding for Haeren. Kongen jvarer: det taenker jeg, at
om Gregorius levede og var her nu, men jeg var falden og ffulde hevnes, vilde han ikke
lcegge sig i Skjul, men viere Selv med i Slaget. Endstjondt jeg, formedelst min Vanhelse,
ikke er saa stikket til Strid, som han var, vil jeg dog vise ligesaa god Villie, som han;
thi er det ikke at vente, at jeg ei stulde vcere med i Slaget." Folk fortolle, at Gunhild,
som var gift med Simun, Kong Hakons Fosterbroder, lod en Troldkone vaage om Nat
ten^ for at stasse Håkon Seier; men at det Svar blev dem givet, at de stulde staaes med
Kong Inge om Natten, og aldrig om Dagen, og da vilde Udfaldet blive godt. Den
Kone, som man sagde sad ude, kaldtes Thordis Seggja; men ikke veed jeg, hvad Sandhed
der er deri. Simun Skalp var gaaen til Byen og havde lagt sig til at sove, men vaagnede ved
Krigsraabet. Da det leed ud paa Natten , kom Inges Speidere til ham og sagde ham, at
Kong Håkon med sin Hoer kom udenfra over Aasen ; thilsen laa heelt fra Byen ud til Hoved-Den.
Derpaa gik Kong Inge med sin Hoer ud paa Isen og Mede den i Slagorden foran
Byen. Simun Skalp var paa den Arm af Fylkingen, som vendte ud til Troelaberg;
men paa den anden Floi, som vendte mod Nonnescrdet, var Gudrod, Syderoernes Konge,
en Son afOlafßitling og lon, en Son af Sven, Bergthor Buks Son. Da Kong Håkon og
hans H<er kom i Ncerheden af Kong Inges Fylking, reiste de Krigsstrig paa begge Sider.
Gudrod og Jon gave Kong Håkon og hans Mcend et Tegn, og lode dem vide, hvor de
vare. Saasnart derpaa Hakons-Mcendene vendte sig did, stygtede Gudrod strar med 1500
Mand; men lon, og en stor Skare med ham, lob over i Kong Hakons Hoer og hjalp
ham at stride. Da dette blev Kong Inge sagt, svarede han: »saa stor Forstjel er der paa
mine Venner; aldrig monne Gregorius have gjort Sligt medens han levede." Da vare
der Nogle, som bade Konge stige til Hest og ride bort fra Slaget op til Raumarige, der
kan Du," sige de, »faae Hjaelp nok endnu i denne Dag." Kongen svarer: „ dertil stander ei
min Hu. Ofte har jeg hort Eder sige, som og tykkes mig sandt, at det nyttede min Bro
der Kong Eystein lidet, da han gav sig paa Flugt, og dog var han en udmoerket Mand
i mange Dele, som pryde en Konge. Nu kan jeg, som lider under saa stor en Vanhelse,
vel indsee, hvor stet min Skjaebne vilde vorde, om jeg vilde tåge mig til det, som blev saa
saare uheldig for ham, saa stor en Forskjel som der er mellem vor Adfcerd, Helse og Kroef
ter. Jeg var paa andet Aar, da jeg blev valgt til Konge i Norge; men nu er jeg vel 25,
og mig synes, at jeg haver havt Uheld og Bekymring under mit Kongcdom, heller end
Skjcemt og rolige Dage. Jeg haver holdt mange Slag, stundom med fiere, stundom med
fcerre Folk, og det har voeret mit storste Held, at jeg aldrig haver taget Flugten. Gud
raader for mit Liv, hvor langt det skal vcere; men aldrig vil jeg lcegge mig paa Flugt."
Da nu lon og hans Skare havde brudt den ene Arm af Kong Inges Fylking,
fiygtede og Mange af dem, som stode dem ncermest, hvorved Fylkingen skiltes ad og kom i
Uorden. Men Håkon og hans Håer gik raskt frem, og nu ncermede det sig Dagningen.
Da blev der gjort et Anfald mod Kong Inges Maerke, og i denne Tummel faldt Kong Inge
selv; men hans Broder Orm fortsatte Slaget, medens Maengden af Haeren stygtede op til
Byen. To Gange foer Orm til Byen efter Kongens Fald, og opmuncrede Folket, og
I) Denne Skik havde Hensyn til de Gamles Trolddoms-Vaesen. Qvinder sådde ude om Natten, og
henvendte sig med Sporgsmaal til de Afdodes Manes for at faae at vide hvad der ,7ulde stee.
Cap. 17. Gi-Vl»ba,-x), nu Allunverket. Nunnusetr (Noune-Klosteret), var
beliggende paa Leret, hvor Opslo Prcestegaard nu er, hvilien forhen blev kalvet Munke-Klosters-
Gaard, see om Oslo S. 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
