- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
188

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188 Håkon «Herdebreds Saga.
begge Gange gik han ud paa Isen igjen for at fortsaette Slaget. Derpaa angrebe Ha
kons Maend den Arm af Fylkingen, som Simun Skalp anforte, og i dette Angreb faldt
af Kong luges Folk Gudbrand Skafhaugsson, Kongens Svoger. Men Simun Skalp
og Halvard Hikre ginge mod hinanden og sioges med deres Skarer, idet de efterhaanden
trak sig tilbage forbi Traelaberg, og i denne Strid faldt de omsider, baade Simun Skalp og Hal
vard. Orm, Kongens Broder, indlagde sig der stor Berommelse, men dog fiygtede han
omsider. Orm havde Vinteren for holdt Trolovelse med Ragna, en Datter af Nikolaus
Masa, som havde vaeret gift med Kong Eystein Haraldsson, og Brylluppet var bestemt til
Sondagen efter Blasius-Messe, som var paa en Fredag. Orm fiygtede oster til Svithjod
til sin Broder Magnus, som da var Konge der; men deres Broder Ragnvald var derimod
Jarl paa den Tid. De vare Sonner af Dronning Ingerid og Henrik Halte, der var en
Son af Danakongen Sven Svensson. Kongedatteren Christine sorgede for Kong Inges
Liig, der blev nedsat i Steenmuren i Halvards-Kirken paa den sondre Side udenfor Cho
ket. Da havde han vceret Konge i23 Aar. I dette Slag faldt Mange paa begge Si
per, men dog fiest af Kong Inges Folk. Af Kong Hakons Folk faldt Arne Fridriksson.
Hakons Maend toge og al Gjcestebuds-Kosten til Brylluppet, og desuden et stort Bytte,
om"Ang Derpaa lagde Kong Håkon hele Landet under sig, og uddeelte alle Sysler paa Lan
""UN"^det og i Kjobstcederne til sine Mcrnd. Kong Håkon og hans Mcend havde deres Stcev
nemode i Halvards-Kirken, hvori de gjorde Aftale om Landets Bestyrelse. Christine Kon
gedatter gav denPraest, som gjemte Kirkens Nogle, mange Penge, for at ffjule en af hendes
Maend i Kirken, saa han kunde hore Hakons og hans Raadgiveres Tale. Da hun havde
erfaret hvad de talede, sendte hun en Mand til Bergen til sin Huusbonde, Erling Skakke,
med det Bud, at han aldrig stulde tro Håkon eller hans Mamd.
K^s Ow!sfer b""^ sig i Graekenland, da Kyrialar der var Konge, at han gjorde et Krigstog
BlakmaendenesLand. Mendahankom tilPetzinavoldene,komenhedenskKonge
mod ham med en umaadelig Hcer. De forte med sig did Hestfolk og meget store Vog
ne, hvori vare anbragte store Skydehuller. Da de nu beredte sig Natteleie, opstillede de
deres Vogne den ene ved Siden af den anden udenfor deres Krigstelte, og grove et stort
Dige udenfor, hvilket alt var et Vaern saa fast som en Borg. Den hedenske Konge var
blind. Da nu den grceffe Konge kom, opstillede Hedningerne deres Fylking paa Sletterne
foran Vognborgen. Graekerne satte derimod deres Fylking, og de ride paa begge Sider
mod hverandre til Slag; men det gik saa ilde og ulykkelig til, at Grcekerne maatte fiy ef
terat have lidt et stort Nederlag, og Hedningerne finge Seier. Da opstillede Kongen en
Fylking afFranker og Flandrer, der siden rede mod Hedningerne og stoges med dem ; men det gik
dem som hine, at Mange bleve dra-bte, og Alle, som undkom, toge Flugten. Da blev Grceker-
Kongen meget ored paa sine Krigsfolk, men de svarede ham med den Begjæring, at han nu stulde
tåge til sine Viinbaelge, Vaeringerne. Kongen siger, at han saaledes ei vilde forspilde sine
Kostbarheder og fore saa faa Maend, hvor kjaekke de end vare, mod saa stor en Håer. Da
svarer Thorer Helsing, som den Gang var Vceringernes Anforer, saalunde paa Kongens
Ord: der endog var broendende Ild i Veien, monne jeg og mine Folk strar lobe deri,
naar jeg vidste, at Kongens Fred kunde kjobes derved." Nu svarer Kongen:
Cap. 2tt. LWllkoinannaians (Nlallkamgnn2lan<l), nu Walakiet; kaldtes
«wkumknn (Walakker).
?et2ina., pexina- eller reixin^-vellir, maae vel verre Sletterne eller Landet om Floden
Bltzlna l Walakiet.
klakkar, og VNlin^gr, see 1 V. S. 129, 133.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free