- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
189

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189
Håkon Herdebreds Saga.
Vapitel 21
Om Olafs
lertegn.
da hiin hellige Kong Olaf til Eders Hjcelp og Styrke." Vceringerne, som vare 450
Mand, gjorde det Lofte med Haand og Mund, at reise en Kirke i Miklagaard paa egen
Bekostning og med andre gode Mcends Hjcelp, og lade denne Kirke indvie til Hceder og Priis
for den hellige Kong Olaf, og derpaa styrtede Vceringerne frem paa Volden. Da Hedningerne
saae dette, sagde de til deres Konge, at der kom endnu en Skare af Grceker-Kongens Hoer
lobendes ud paa Sletten, men tilfoiede, at det kun var en Haandfuld Folk. Da svarer
Kongen: «hvo er den cervcerdige Mand, som rider paa den hvide Hest foran deres Hcer?"
— «Ikke see vi ham," svarede de. Der var saa stor Folkemon mellem dem, at der var
60 Hedninger til hver christen Mand; men ikke destomindre ginge Vceringerne djcerveligen i
Slag. Saasnart de stedte sammen, siog Frygt og Rcedsel i Hedningernes Hoer, saa de
strar begyndte at fiy; men Vceringerne forfulgte dem og drcebte snart en stor Mcengde.
Da nu Grcekerne og Frankerne, som for havde fiygtet for Hedningerne, saae dette, ilede de
til og forfulgte de Flygtende med de Andre. Da vare Vceringerne komne op paa Vogn
borgen, hvor det storste Nederlag stede. Under Hedningernes Flugt blev den hedenste
Konge fangen, og Vceringerne forte ham bort med sig, hvorefter de Christne indtoge Hed
ningernes Leir og Vognborgen.
Det stede i Slaget paa Stiklastad, som for er fortalt, at Kong Olaf kastede fra sig
Svcerdet Hneitir, da han blev saaret; men en svenst Mand, som havde kncekket sit eget
Svcerd, tog op Svcerdet og hug dermed. Da denne Mand undkom af Slaget med de
ovrige Flygtende, kom han til Svithjod, og foer hjem til sin Gaard. Fra den Tid beholdt
han Svcerdet alle sine Dage, derpaa hans Son, og siden Frcende ester Frcende, og naar
Svcerdet stiftede Eier, sagde den Ene den Anden Svcerdets Navn, og hvorfra det var kom
met. Meget lcenge derefter i Kyrialares, Miklagaards Keisers, Dage, da der var en stor
Skare af Vceringer i Staden, hcendte det sig en Sommer, at Keiseren var paa et Krigstog,
og laa med sin Hcer i Leir. Vceringerne, som holdt Vagt og vaagede over Kongen, laae
paa den siette Vold udenfor Leiren. De stiftede Vagt med hverandre om Natten, og de
som for havde vaaget, lagde sig ned at sove; Alle fuldtbevcebnede. Det var deres Skik,
naar de lagde sig til Sovns, at Enhver havde Hjelm paa Hovedet, Skjold over sig, Svcerd
under Hovedet, og lagde den hoire Haand paa Svcerdfcestet. En af disse Stridsfceller,
i hvis Lod det faldt at vaage den sidste Deel af Natten, sovnede ind/) og da han vaagnede
mod Dagningen, var hans Svcerd borte. Da han nu ledte derefter, saae han det ligge
paa siette Volden langt fra sig. Han stod op og tog Svcerdet i den Tanke, at hans Kam
merater, som havde vaaget, havde taget Svcerdet fra ham for at gjcekke ham; men de neg
tede dette aldeles. Samme Hcendelse stede 3 Ncetter. Da undredes han selv, saavel
som de der det saae og Horte, derover, og Folk spurgte ham, hvorledes det kunde gaa til?
Da sagde han, at dette Svcerd hedte Hneitir, og havde tilhort Kong Olaf den Hellige, som
selv havde baaret det i Slaget paa Stiklastad, ligesom han og fortalte, hvorledes det siden
var gaaet med Svcerdet. Derefter blev dette Stolkongen fortalt, der kaldte Manden til
sig, som bar Svcerdet, og gav ham 3 Gange saa meget Guld, som Svcerdet var vcerd;
men Svcerdet selv lod han bringe til St. Olafs Kirke, som Vceringerne vedligeholdt, hvor
det siden var over Alteret. Der var en Lcendermand i Norge, medens Harald Gilles Sonner,
Eystein,lnge og Sigurd levede, som hedce Eindrid Unge, og han var i Miklagaard, da denne
Tildragelse indtraf. Han fortalte dette Sagn i Norge, ester hvad Einar Skulesson siger i
Vattardrapa, som han digtede om Kong Olafden Hellige, og hvori denne Tildragelse besynges.
l) Denne Mellemsaetning er udeladt i Texten; men maa tilfoies for Skyld.
50<«^»«<
11. Binds 2det Hefte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free