- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
196

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196 Magnus Grlingssons Saga.
«kapitel 11
Om Erling,
Vapitel 12
Erling faacr Nys
om Sigurd Jarl
lighed, samtykkede Alle deri, og saaledes blev denne uhorte Gjerning udfort og ved Ed be
festet, som om der paa Thinget var falden Dom i denne Sag ester Loven. Prcesten Hro
ald Langtale, som var en meget veltalende Mand, talede om denne Sag; men hans Tale
gik ud paa det Samme, som Andre for havde talt om. Erling gav Gjestebud i Tunsberg
i Julen, men uddelede Krigssold der ved Kyndelmesse.
Sigurd Jarl foer med sit vakkreste Folk ned i Viken, hvor mange Folk gik under
ham formedelst Overmagten, og Mange maatte betale Penge. Saaledes foer han og vide
omkring hoiere op i Landet og trcengte ind paa forskjellige Steder. Dog vare der nogle
i Flokken, som begjcerede hemmeligen Fred as Erling; men de fik det Svar tilbage, at Alle
dem, som bade om Livet, vel skulde ffjcenkes det, men kun de faa Lov til at forblive i Lan
det, som ikke hoiligen havde forbrudt sig mod Erling. Og da Sigurds Tilhamgere horte,
at de ei maatte forblive i Landet, holdt hele Flokken mestendeels sammen; thi der vare
Mange blandt dem, som vidste med sig selv for sandt, at Erling vilde ansee dem for me
get sagskyldige. Philippus Gyrdarsson indgik Forlig med Erling, fik sine Eiendomme til
bage og foer hjem til sine Gaarde; men kort ester kom Sigurds Mcend did og drcrbte
ham. Mange Voldsomheder udovede de mod hverandre under denne Forfolgelse, og
mange Mcend kom as Dage; men her nedtegnes kun hvad der ovedes af Hovdingerne.
Det var i Begyndelsen af Fasten, at der kom Nys til Erling om at Sigurd Jarl
agtede at opsoge ham, og der blev spurgt til ham her og der, stundom ncermere, stundom
fjcernere. Erling sendte da Speidere allevegne omkring for at erfare, hvor de fcer«
dedes. Hver Qvceld lod han alt Krigsfolket ved Luren kalde op fra Byen, og de laae
der lcenge om Vinteren samlede hver Nat, efterat Alt var forud beredt til at stille
dem i Fylking. Da fik Erling Nys om, at Sigurd med sit Folge var ikke langt derfra
oppe paa Re. Erling begyndte derpaa sin Fcerd ud af Byen, og tog med sig alt By
folket, som var vaabendygtigt og vaebnet, samt Kjobmcendene, og lod kun 12 Mand blive
tilbage for at holde Vagt ved Byen. Erling foer ud af Byen Tirsdag Eftermiddag i
den anden Faste-Uge, og hver Mand havde med sig to Dages Kost. De fore om Natten,
og det blev seent , forend de kom ud af Byen med Mandskabet. To Mand vare om et
Skjold og en Hest. Da Folket var monstret, var der ncer 1300 Mand. Da de traf
deres Speidere, blev dem fortalt, at Sigurd var paa Re, paa en Gaard, som he
der Ramnces, med 500 Mand. Derpaa lod Erling Mandskabet kalde sammen og
fortalte dem den Tidende, han havde spurgt, og Alle opmuntrede til at paaskynde Fcerden,
overfalde dem i Husene eller strar staaes med dem om Natten. Erling svarede saalunde:
»det er rimeligt, at Sigurd Jarl og vi snart ville modes. Der er og mange Mcend i
denne Flok, hvis Hcenders Gjerning maa staae i vort Minde, saasom de nedhuggedeKong
Inge, og saa mange andre af vore Venner, som det vilde verre seent at opregne. Disse
Verk gjorde de med Djcevelens Magt, Trolddom og Niddingsskab ; thi det stander her i
vor Lov og Landsret, at ingen Mand haver saa hoiligen forbrudt sig, det jo skal hede Nid
dingsverk, eller lumskt Drab, naar en Mand drcebes om Natten. Denne Flok haver
saaledes sogt sit Held, ester troldkyndige Mcends Anviisning, i at siaaes om Natten, og ei
under Solens Lys, og ved siig Fremfcrrd have de seierrige kunnet stige over siige Hovdin
gers Hoved, som de have lagt paa Jorden. Nu have vi det ofte sagt og viist, hvor
Cap. 12. «.«inne» (IVamnknes, NgknBneB, Uralnsnes) »Ne eller Ne, nu Gaarden Ram-
nces, paa hvis Grund Kirken staaer i Ramnces Sogn (ford. Ne), omtrent Z Miil i Nordvest for
Tunsberg, see Vestfold 1 B. S. 31 og IVe^r ovenfor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free