Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Magnus Grlinassons Saga
berg. Syv Dage ester Sigurd Jarls Fald, toge Erlings Moend Eindrid Unge til Fange
og drcebte ham med hele sit Skibsmandskab.
Om Mattuspa» Markus paa Skog og Kong Sigurd, hans Fosterson, rede ned i Viken mod Vaa-
ren, og fik sig der et Skib. Men da Erling spurgte dette, foer han oster imod dem, og
de modtes i Konghelle. Markus stygtede med sit Folge op til Oen Hising, og da stimlede
Landsfolket fra Hising ned og Mede sig under Markus’s og Sigurds Fylking. Er
ling og hans Mcend roede til Landet, men Markus-Maendene skjode paa dem. Da sagde
Erling til sine Folk: „ lader os tåge deres Skibe og ikke gange op og staaes med Lands
hceren. Hisingeme ere stemme Folk at hjemsoge, haarde, men uforstandige; kun en liden
Stund monne de beholde denne Skare hos sig; thi Hising er et lidet Land." Saa blev
gjort; de toge Skibene og forte dem over til Konghelle. Markus og hans Maend fore
op i Skovbygden hvorfra de agtede at gjore Angreb, og de havde Speidere paa begge Si-
der. Erling havde meget Krigsfolk hos sig, som han udtog as Herrederne, og de gjorde
indbyrdes Anfald paa hverandre.
E^ebis" B). Eystein, en Son af Erlend Himald, blev kaaret til Erkebiskop efter loan Erke
sss.ns Begyn. hisf^s Dod, og blev indviet samme Aar Kong Inge faldt. Da nu Eystein Erkebiskop kom
paa Bispestolen, blev han yndet af alt Landfolket, som en herlig, driftig og attstor Mand.
Ifter toge Thronderne imod ham med Gloede ; thi de sieste Stormoend i Throndelagen vare
forbundne med Erkebiskoppen ved Frcrndffab eller andre Baand, og alle vare desuden hans
fuldkomne Venner. Erkebiskoppen fremsatte en Begjcering for Bonderne ien Tale, hvori
han forst talede om Bispestolens Pengetrang, og derncest om hvor stor Forbedring den til
troengte, om den skulde vorde saa meget sommeligere vedligeholdt, som den nu var bleven
anseligere end for, da Erkebispe-Stolen der var sat. Han begjcerede af Bonderne, at de
skulde give ham i Sagefald en Dre Solv-Vaerdi, da de for kun havde givet ham den
Slags Sagefalds Ore, som betaltes Kongen i Sagefald ; og Forskjellen imellem disse
Årer var saa stor, at den Are, som han forlangte, var en halv Gang storre end hiin. Ved
Hjcrlp afErkebiskoppens Frcender og Venner, og formedelst hans egen Driftighed gik dette for
sig, og blev saaledes bestemt ved Lov over hele Throndelagen, samt alle de Fylker, som va
re i hans Erkebispedomme.
Om Markus °g Da Sigurd og Markus havde mistet deres Skibe i Elven!) sgg^ gt de ingen
Bugt kunde faae med Erling, vendte de om til Oplandene, og fore Landveien nord til Thrond-
hjem. Der blev Sigurd modtagen med Glcede og udvalgt til Konge paa Vre-Thing, og
mange gjoeve Mcend med deres Sonner stoge sig paa deres Parti. Da udrustede de Ski
be, taklede dem til i en Fart, og fore, saasnart det blev Sommer, sor til More, hvor de og
toge alle de kongelige Indtcegter der, hvor de fore frem. Den Tid vare disse Lendermaend
skab i Bergen, og seilede derfor udenskjcrrs sorefter Bergen forbi. Det blev almindeligen
sagt, at Markus-Moendene havde Bor, hvor de vilde seile.
K^° S?’ur^o Saasnart Erling Skakke spurgte, at Sigurd og Markus vare seilede nordenfra, ilede
Markus droebes. han nord til Viken og drog en Krigsmagt sammen, saa han snart blev meget mandstcerk
og havde mange og store Skibe. Men da han kom lcengere frem i Viken, fik han stcerk
Modvind og laae her og der i Havn hele Sommeren over. Da nu Sigurd og Markus
l) Gvta-Elven.
i Bergen satte til Landets Vcern: Nikolaus Sigurdsson, Nokve Paalsson og end stere Krigs,
hovdinger, saasom Thorolf Dryll, Thorbjern Skatmester og mange Andre. Da Mar-
kus og Sigurd seilede nordenfra, spurgte de, at Erlings-Maendene havde et talrigt Mand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
